Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2442155_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. september 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0030-6354
Dok.:
2087606
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1397 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: Spm., om whistlebloweren i det i artiklen angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop har vedtaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om whistlebloweren i det i artiklen
angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de
nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop
har vedtaget? Der henvises til: https://www.berlingske.dk/sam-
fund/martin-jacobsen-brugte-whistleblowerordning-og-indbe-
rettede-sin-kollega”
Svar:
Folketinget vedtog den 29. juni 2021 lov nr. 1436 om beskyttelse af whist-
leblowere (whistleblowerloven). Whistleblowerloven indebærer bl.a., at der
skal etableres whistleblowerordninger på alle private og offentlige arbejds-
pladser med 50 eller flere ansatte. Whistleblowerloven træder i kraft den 17.
december 2021, dog således at forpligtelsen til at etablere whistleblower-
ordninger for arbejdspladser i den private sektor med mellem 50 og 249 an-
satte først indtræder den 17. december 2023.
Det fremgår af whistleblowerlovens § 25, stk. 1, at den, der er udpeget til at
modtage og følge op på indberetninger til en whistleblowerordning oprettet
i medfør af whistleblowerloven, har tavshedspligt med hensyn til oplysnin-
ger, der indgår heri.
Den særlige tavshedspligt omfatter enhver oplysning, der indgår i en indbe-
retning til en whistleblowerordning, herunder oplysninger om whistleblo-
werens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens iden-
titet direkte eller indirekte kan udledes.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at de oplysninger, der indgår i en indberet-
ning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvalt-
ningen eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. herved henholdsvis §
35 i den gældende offentlighedslov og den tilsvarende bestemmelse i § 14,
1. pkt., i offentlighedsloven af 1985, jf. miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, 1.
pkt. Den særlige tavshedspligt indebærer desuden, at den myndighed, der
søges aktindsigt hos, vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffent-
lighed i oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. bemærkningerne
til § 25, stk. 1.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: Spm., om whistlebloweren i det i artiklen angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop har vedtaget, til justitsministeren
I relation til databeskyttelseslovgivningen kan det desuden oplyses, at of-
fentlige myndigheder som følge af den særlige tavshedspligt i § 25 vil kunne
undlade at opfylde oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens
artikel 14, stk. 5, litra d, samt undtage fra indsigtsretten efter databeskyttel-
seslovens § 22, stk. 3. Private virksomheder vil ligeledes kunne anvende
forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, i forhold til oplysningspligten, mens
de i relation til indsigtsretten på baggrund af en konkret vurdering vil kunne
gøre brug af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9.
Det vil således forudsætte whistleblowerens udtrykkelige samtykke, hvis en
privat virksomhed eller en offentlig myndighed skal videregive oplysninger
om whistleblowerens identitet til den person, indberetningen vedrører.
Side 3/3