REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: Spm., om whistlebloweren i det i artiklen angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop har vedtaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

7. september 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0030-6354

Dok.:

2087606

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1397 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: Spm., om whistlebloweren i det i artiklen angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop har vedtaget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1397 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om whistlebloweren i det i artiklen

angivne tilfælde fra Udenrigsministeriet vil være beskyttet af de

nye regler om whistleblowerlovgivning, som Folketinget netop

har vedtaget? Der henvises til: https://www.berlingske.dk/sam-

fund/martin-jacobsen-brugte-whistleblowerordning-og-indbe-

rettede-sin-kollega”

Svar:

Folketinget vedtog den 29. juni 2021 lov nr. 1436 om beskyttelse af whist-

leblowere (whistleblowerloven). Whistleblowerloven indebærer bl.a., at der

skal etableres whistleblowerordninger på alle private og offentlige arbejds-

pladser med 50 eller flere ansatte. Whistleblowerloven træder i kraft den 17.

december 2021, dog således at forpligtelsen til at etablere whistleblower-

ordninger for arbejdspladser i den private sektor med mellem 50 og 249 an-

satte først indtræder den 17. december 2023.

Det fremgår af whistleblowerlovens § 25, stk. 1, at den, der er udpeget til at

modtage og følge op på indberetninger til en whistleblowerordning oprettet

i medfør af whistleblowerloven, har tavshedspligt med hensyn til oplysnin-

ger, der indgår heri.

Den særlige tavshedspligt omfatter enhver oplysning, der indgår i en indbe-

retning til en whistleblowerordning, herunder oplysninger om whistleblo-

werens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens iden-

titet direkte eller indirekte kan udledes.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at de oplysninger, der indgår i en indberet-

ning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvalt-

ningen eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. herved henholdsvis §

35 i den gældende offentlighedslov og den tilsvarende bestemmelse i § 14,

1. pkt., i offentlighedsloven af 1985, jf. miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, 1.

pkt. Den særlige tavshedspligt indebærer desuden, at den myndighed, der

søges aktindsigt hos, vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffent-

lighed i oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. bemærkningerne

til § 25, stk. 1.

Side 2/3

I relation til databeskyttelseslovgivningen kan det desuden oplyses, at of-

fentlige myndigheder som følge af den særlige tavshedspligt i § 25 vil kunne

undlade at opfylde oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens

artikel 14, stk. 5, litra d, samt undtage fra indsigtsretten efter databeskyttel-

seslovens § 22, stk. 3. Private virksomheder vil ligeledes kunne anvende

forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, i forhold til oplysningspligten, mens

de i relation til indsigtsretten på baggrund af en konkret vurdering vil kunne

gøre brug af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5 eller 9.

Det vil således forudsætte whistleblowerens udtrykkelige samtykke, hvis en

privat virksomhed eller en offentlig myndighed skal videregive oplysninger

om whistleblowerens identitet til den person, indberetningen vedrører.

Side 3/3