Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2441107_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2021
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-6358
2087986
Besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1396: Spm. om, hvilke muligheder politiet i dag har for at gribe ind ved mistanke om kørsel under påvirkning af lattergas m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre detaljeret for, hvilke muligheder poli-
tiet i dag har for at gribe ind ved mistanke om kørsel under på-
virkning af lattergas? Vil ministeren yderligere redegøre for, om
der er behov for nye initiativer i den forbindelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af færdselslovens § 54, stk. 2, at et motordrevet
køretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, som på grund
af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, på-
virkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lig-
nende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er
ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Det
er således Rigspolitiets vurdering, at kørsel under påvirkning af
lattergas kan være omfattet af færdselslovens § 54, stk. 2, og at
politiet derfor har mulighed for at gribe ind i medfør af denne
bestemmelse. Såfremt politiet griber ind med mistanke om kør-
sel i lattergaspåvirket tilstand, vil bilisten få foretaget en klinisk
test på baggrund af en blodprøve med henblik på at kunne påvise
en eventuel påvirkning på kørselstidspunktet.
Udfordringerne i disse sager viser sig dog ved, at tiden fra kør-
selstidspunktet og frem til, at den kliniske test kan gennemføres,
ofte vil være af en sådan udstrækning, at føreren ikke længere
vil være påvirket, hvorfor det er vanskeligt at føre bevis for, at
den pågældende var påvirket på kørselstidspunktet.
Herudover skal det bemærkes, at mængden af lattergas i blodet
i de tilfælde, hvor lattergas fortsat kan måles i blodet på tids-
punktet for den kliniske test, ofte vil være af en så lille mængde,
at stoffet alene kan betegnes som ”påvist” uden nærmere at
kunne kvantificeres. Rigspolitiet er i den forbindelse bekendt
med en enkelt sag, hvor lattergassen blev målt som ”påvist” i
blodet ca. en time efter indtagelsen uden dog at kunne kvantifi-
ceres nærmere.
Det, at stoffet
som i sig selv er lovligt
er påvist i blodet, er
imidlertid heller ikke ensbetydende med, at bilisten under kørs-
len var påvirket i en sådan grad, at denne ikke kunne føre køre-
tøjet på
fuldt betryggende måde, idet ”påvist” ikke nærmere de-
finerer den egentlige påvirkningsgrad hos føreren.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1396: Spm. om, hvilke muligheder politiet i dag har for at gribe ind ved mistanke om kørsel under påvirkning af lattergas m.v., til justitsministeren
Rigspolitiet er i øvrigt ikke bekendt med andre redskaber i form
af måleapparater eller lignende, der vil kunne hjælpe politiet i
indsatsen mod kørsel
under påvirkning af lattergas.”
Kørsel i påvirket tilsand kan bringe andre menneskers liv og førlighed i fare.
Vi skal derfor give politiet de bedste muligheder for at gribe effektivt ind i
den type sager. Regeringen vil derfor i den kommende tid overveje relevante
tiltag på området.
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at kørsel i påvirket tilstand og straffen
herfor er reguleret i færdselsloven, der hører under Transportministeriets
område, hvortil jeg i øvrigt må henvise.
Side 3/3