Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2441710_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. september 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0030-6367
2088876
Besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1394: Spm., om at kommentere på artiklen HVORFOR BLEV HAN LØSLADT?, Ekstra Bladet, den 24. juli 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
kommentere på artiklen ”Hvorfor
blev han løs-
ladt?” Ekstra Bladet, den 24. juli 2021, og redegøre for, hvorfor
den pågældende ikke blev varetægtsfængslet? Vil ministeren li-
geledes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage på baggrund
af episoden?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til min tidligere besvarelse af 18. august
2021 af spørgsmål nr. 1360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for så
vidt angår den konkrete straffesag, herunder spørgsmålet om varetægts-
fængsling i sagen.
Enhver form for vold mod et andet menneske er en fuldkommen uacceptabel
adfærd. Det gælder ikke mindst vold, der desværre alt for ofte begås i natte-
livet.
I de seneste år har der været flere forfærdelige eksempler på, at trygheden i
nattelivet har været udfordret. Danskerne skal kunne føle sig trygge, når de
færdes i det offentlige rum
også i nattelivet.
Som bekendt vedtog Folketinget den 3. juni 2021 regeringens lovforslag om
at give domstolene mulighed for at idømme personer, der dømmes for visse
typer af kriminalitet i nattelivet, herunder vold eller overtrædelse af våben-
lovgivningen, et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i
hele landet i op til to år. Det betyder, at den dømte får forbud mod at opholde
sig på alle serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til ny-
delse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, samt i nat-
telivszoner udpeget i medfør § 6 b i lov om politiets virksomhed fra klokken
24 til klokken 5.
Regeringen har således allerede taget vigtige skridt i kampen mod utryghed
i nattelivet og vil også fremover have fokus på området. Samtidig er rege-
ringen åbne over for alle gode ideer, der kan styrke trygheden i nattelivet.
Side 2/2