REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1393: Spm., om at kommentere på artiklen Er forbrydere gået fri? Anklagemyndighedens succestal vækker politisk bekymring, JP, den 31. juli 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. september 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-6363

2088836

Besvarelse af spørgsmål nr. 1393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1393 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1393: Spm., om at kommentere på artiklen Er forbrydere gået fri? Anklagemyndighedens succestal vækker politisk bekymring, JP, den 31. juli 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren

kommentere på artiklen ”Er

forbrydere gået fri?

Anklagemyndighedens succestal vækker politisk bekymring”

Jyllands-Posten, den 31. juli 2021, herunder redegøre for årsa-

gen til, at anklagemyndigheden tilsyneladende henlægger et hø-

jere antal sager end tidligere, samt om det efter ministerens op-

fattelse er en hensigtsmæssige måde at bekæmpe sagsbunker

på? Vil ministeren ligeledes kommentere på det forhold, at det

kunne se ud som om, at sagsbehandlingstiden og sagsbunkerne

bekæmpes ved at lukke sager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigsadvokaten, som jeg kan henholde mig til:

”I

forbindelse med handlingsplanen for personfarlig kriminalitet

har politiet og anklagemyndigheden i løbet af 2019 og 2020 haft

et helt særligt fokus på at sagsbehandle sager om personfarlig

kriminalitet. Den særlige indsats har betydet, at man i politi og

anklagemyndighed nu er nede på det, der kan kaldes en sund

sagsbeholdning.

Indsatsen har, som det fremgår af artiklen fra Jyllands-Posten,

endvidere betydet, at der har kunnet ses en stigning i antallet af

henlæggelser og påtaleopgivelser på området. Dette er efter

Rigsadvokatens opfattelse, hvad der har kunnet forventes, idet

særligt målrettede indsatser typisk starter med, at de sager, der

skal henlægges eller påtaleopgives, behandles først.

Det skal i den forbindelse klart understreges, at sagerne ikke er

blevet henlagt for at leve op til målkrav, sådan som det antydes

i artiklen. De er derimod blevet henlagt eller påtaleopgivet, fordi

det er vurderet, at der ikke er tilstrækkelige beviser til en tiltale

og domfældelse, f.eks. hvis det er påstand mod påstand, og der

ikke er mulighed for at få flere beviser mod en sigtet ved yder-

ligere efterforskning. Har en sag ikke været tilstrækkeligt efter-

forsket af politiet, vil anklagerne desuden have sendt sagen til-

bage til politiet til yderligere efterforskning, f.eks. genafhøring

af et vidne. Når politikredsene træffer afgørelse om at opgive en

sigtelse, er der desuden klageadgang til statsadvokaten, hvis for-

urettede ikke er enig i politikredsens vurdering af sagen.

Handlingsplanen for personfarlig kriminalitet har heller ikke

medført et særligt tidspres for anklageren i vurderingen af tilta-

Side 2/3

lespørgsmålet. Sagerne har således været behandlet som alle an-

dre straffesager. Området har blot været særligt prioriteret i en

periode.

Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at det følger af retsplejelo-

vens § 96, stk. 2, at de offentlige anklagere skal fremme enhver

sag med den hurtighed som sagens beskaffenhed tillader, og der-

ved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også

at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Det er således helt i

overensstemmelse hermed, at sager henlægges eller påtale op-

gives i de tilfælde, hvor det vurderes, at der ikke er eller kan

skaffes tilstrækkelige beviser til en tiltale og domfældelse. Her-

til kommer, at det også i øvrigt er hensigtsmæssigt, at sådanne

sager sluttes, således at ressourcerne kan anvendes på efter-

forskning og strafforfølgning af de sager, hvor der vurderes at

være grundlag for en tiltale og domfældelse.”

Side 3/3