Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2442340_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
7. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0030-6365
Dok.:
2088829
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1386 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1386: Spm., om ministeren er enig med tillidsrepræsentants, Henning Mørch, udtalelser til Jyllands Posten om, at reduktionen i antallet af ansatte i Kriminalforsorgen er medvirkende årsag til, at der sker flere fangeflugter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren enig med tillidsrepræsentants, Henning Mørch,
udtalelser til Jyllands Posten om, at reduktionen i antallet af an-
satte i Kriminalforsorgen er medvirkende årsag til, at der sker
flere fangeflugter? Der henvises til artiklen "Indsatte flygtede
ved hjælp af falsk identitet, en hjemmelavet pistol og et hul i
vinduet" JP den 7. august 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen er udfordret med for mange indsatte og for
lidt kapacitet og for få medarbejdere. Disse rammevilkår van-
skeliggør en optimal opgavevaretagelse i fængsler og arrester.
Rammevilkårene er også medvirkende til at øge risikoen for, at
der begås fejl.
Det er dog fuldstændig afgørende, at kriminalforsorgen formår
at sikre, at personer, der er indsat i lukkede fængsler og arrester,
ikke er i stand til at undvige. Derfor har Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen tidligere indskærpet over for områdedirektører og
institutionschefer, at der blandt andet gennem et øget ledelses-
mæssigt fokus skal ske en styrkelse af sikkerhedsbevidstheden.
Denne indskærpelse vil på baggrund af undvigelsen fra Vestre
Fængsel den 30. juni 2021 blive gentaget.
Personalesituationen og antallet af fængselsbetjente, der er på
arbejde i fængsler og arrester, har sammen med andre parametre
betydning for sikkerhedsniveauet i de konkrete fængsler og ar-
rester. Fængselspersonalet har i forhold til de grundlæggende
sikkerhedsopgaver en funktion i forhold til at forebygge og fo-
regribe sikkerhedshændelser, ligesom de har en funktion i for-
hold til at reagere, hvis en sikkerhedshændelse opstår. Antallet
af medarbejdere har i den forbindelse en betydning. Sikkerheds-
arbejdet baserer sig tillige på en række øvrige faktorer, herunder
sikringsteknik, efterretninger og oplysninger i øvrigt mv., og
man kan ikke i alle tilfælde styrke sikkerheden ved at forøge
antallet af medarbejdere.”
Som anført i mit brev til Retsudvalget af 6. september 2021, jf. REU bilag
426, er jeg meget bevidst om, kriminalforsorgen i øjeblikket er presset af for
mange indsatte og for få medarbejdere, men sikkerheden må og skal være
første prioritet.
Side 2/2