Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2442338_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
7. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0030-6364
Dok.:
2088823
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1385 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1385 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om, hvorfor det i dag er fagligt forsvarligt, at værkmestre i Kriminalforsorgen har opsyn med 20 fanger mod tidligere 7 fanger, når det tydeligvis ikke var forsvarligt tidligere, og hvilke forhold der har gjort, at dette nu er forsvarligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1385 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren forklare, hvorfor det i dag er fagligt forsvarligt,
at værkmestre i Kriminalforsorgen har opsyn med 20 fanger
mod tidligere 7 fanger, når det tydeligvis ikke var forsvarligt
tidligere, og hvilke forhold der har gjort, at dette nu er forsvar-
ligt? Der henvises til artiklen "Indsatte flygtede ved hjælp af
falsk identitet, en hjemmelavet pistol og et hul i vinduet", JP den
7. august 2021.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen kan oplyse, at antallet af værkmestre i de
enkelte værksteder beror på en konkret sikkerhedsmæssig vur-
dering, hvor der f.eks. tages højde for de bygningsmæssige ram-
mer, og hvor oplysninger om tilgængeligt værktøj, materialer
m.v. i værkstedet og den aktuelle sikkerhedsvurdering og sam-
mensætning af indsatte på værkstedet indgår.
Der er således ikke tale om en statisk vurdering, da eksempelvis
en særligt udfordrende indsat kan indebære, at antallet af ind-
satte må reduceres, eller bemandingen styrkes. På samme måde
kan fængslets generelle sikkerhedsteknik influere på postbesæt-
telsen i afdelinger og værksteder.
Kriminalforsorgen har pligt til at tilbyde indsatte beskæftigelse,
og i perioder med pres på kapaciteten vil presset tilsvarende
smitte af på alle øvrige funktioner, herunder også på beskæfti-
gelse og undervisning. I samme forbindelse skal nævnes, at et
antal indsatte over tid er taget ud af den almindelige beskæfti-
gelse i takt med, at indsatte med tilknytning til bandemiljøet og
andre indsatte, hvis adfærd vurderes ødelæggende for den al-
mindelige hverdag på en fællesskabsafdeling holdes adskilt fra
øvrige indsatte, også i arbejdstiden.
I den nuværende flerårsaftaleperiode har kriminalforsorgen ar-
bejdet med at effektivisere og ensrette beskæftigelsesområdet. I
den forbindelse er der blevet udviklet et koncept for en mere
bæredygtig organisering af fængslernes arbejdstilbud (konsoli-
deringsmodellen). Det har medført, at de mange små og isole-
rede arbejdstilbud er blevet samlet i tre til fire faglige spor pr.
matrikel, hvor værkmestrene samarbejder i teams baseret på de-
res faglighed. Herved beskæftiges flere indsatte ad gangen, og
det gennemsnitlige antal indsatte pr. værkmester er dermed øget.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om, hvorfor det i dag er fagligt forsvarligt, at værkmestre i Kriminalforsorgen har opsyn med 20 fanger mod tidligere 7 fanger, når det tydeligvis ikke var forsvarligt tidligere, og hvilke forhold der har gjort, at dette nu er forsvarligt, til justitsministeren
Som et resultat af organiseringen bliver beskæftigelsen mindre
sårbar, når værkmestrene er fraværende pga. sygdom, ferier
m.m.”
Side 3/3