REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1372: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Knivstik, slagsmål og skud: Kriminelle grupper kæmper på åben gade om hash-markedet i Aalborg, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. august 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman

Sagsnr.: 2021-0030-6343

Dok.:

2077475

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1372 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1372: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Knivstik, slagsmål og skud: Kriminelle grupper kæmper på åben gade om hash-markedet i Aalborg, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen "Knivstik, slagsmål og

skud: Kriminelle grupper kæmper på åben gade om hash-mar-

kedet i Aalborg” bragt på dr.dk

den 23. juli 2021, og herunder

redegøre for i hvilket omfang den strafskærpende bandeparagraf

kan anvendes, selvom politiet ikke betegner de stridende grup-

per som bander samt oplyse, hvor mange af de 15 varetægts-

fængslede i sagerne, der har dansk statsborgerskab, herunder om

de har fået dansk indfødsret på et lovforslag i Folketinget enten

som ansøgere, bipersoner eller efterkommere heraf, og i givet

fald hvilke partier der stemte for og om det kan frakendes ved

dom?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Nordjyllands Politi. Nordjyllands Politi har oplyst, at der pr.

29. juli 2021 er varetægtsfængslet 14 personer i politikredsen,

som vurderes tilknyttet de to grupperinger. Heraf er 10 af vare-

tægtsfængslingerne sket med baggrund i episoder, der er direkte

relateret til den verserende konflikt. Politikredsen oplyser sam-

tidig, at der pr. 29. juli 2021 er fire personer, som vurderes til-

knyttet de to grupperinger, der afsoner domme.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet oplysninger fra Rigspolitiet ved-

rørende de i alt 18 personer, som af politiet vurderes tilknyttet de pågæl-

dende grupperinger, og har på baggrund heraf indhentet en udtalelse fra Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:

”1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at 8 af

de 18 personer, som efter politiets vurdering er tilknyttet de om-

handlede grupperinger, ikke er danske statsborgere, mens 10 af

de 18 personer har dansk statsborgerskab.

Ud af de 10 danske statsborgere har 4 personer erhvervet dansk

statsborgerskab ved fødslen som efterkommere af forældre af

dansk herkomst, 2 personer har erhvervet dansk statsborgerskab

som bipersoner i forbindelse med en forælders erklæring om er-

hvervelse af statsborgerskab, 2 personer har erhvervet dansk

statsborgerskab ved fødslen som efterkommere af forældre, der

Side 2/6

har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation, og 2 per-

soner har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation

som bipersoner til en forælder, der har erhvervet dansk statsbor-

gerskab ved naturalisation.

Af de 4 personer, som har erhvervet dansk statsborgerskab som

efterkommere eller bipersoner til forældre, der har erhvervet

dansk statsborgerskab ved naturalisation, har 1 person erhvervet

dansk statsborgerskab som efterkommer af en forælder, der er-

hvervede dansk statsborgerskab ved naturalisation med virkning

fra den 15. maj 1993 i henhold til lov nr. 263 af 6. maj 1996.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Radikale Venstre

og Kristeligt Folkeparti stemte for lovforslaget. Fremskridtspar-

tiet stemte imod lovforslaget.

1 person har erhvervet dansk statsborgerskab som efterkommer

af en forælder, der erhvervede dansk statsborgerskab ved natu-

ralisation med virkning fra den 27. december 2000 i henhold til

lov nr. 1271 af 20. december 2000.

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Soci-

alistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Radikale Venstre,

Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti stemte for lovforslaget.

Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet, Mogens Andreasen (UP)

og Frank Dahlgaard (UP) stemte imod lovforslaget.

1 person har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson ved

en forælders naturalisation, da forælderen erhvervede dansk

statsborgerskab med virkning fra den 27. december 2004 i hen-

hold til lov nr. 1385 af 20. december 2004.

Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Soci-

alistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristen-

demokraterne stemte for lovforslaget. Dansk Folkeparti stemte

imod lovforslaget.

Endelig har 1 person erhvervet dansk statsborgerskab som bi-

person ved en forælders naturalisation, da forælderen erhver-

vede dansk statsborgerskab med virkning fra den 14. december

2005 i henhold til lov nr. 1152 af 7. december 2005.

Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for

lovforslaget. Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.

Efter indfødsretsloven kan der ske frakendelse af statsborger-

skabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for over-

trædelse af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre

Side 3/6

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller ka-

pitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-

myndigheder, terrorisme m.v.), eller som ifalder straf efter straf-

felovens § 81 a (om strafforhøjelse i forbindelse med visse lov-

overtrædelser begået som led i en bandekonflikt, hvor der an-

vendes skydevåben mv.), medmindre den pågældende derved

bliver statsløs. Muligheden for at frakende statsborgerskabet

ved dom blev således på regeringens initiativ ved lov nr. 1193

af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret (Fraken-

delse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekri-

minalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser)

udvidet til også at omfatte personer, som ifalder straf efter straf-

felovens § 81 a.

Det fremgår af den nye indfødsretsaftale indgået den 20. april

2021 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance, at der er enighed om at undersøge, om der

er et videre råderum inden for Danmarks internationale forplig-

telser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborger-

skab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til

alvorlig skade for statens interesser.

Der er tillige enighed mellem aftaleparterne om, at det skal un-

dersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for fra-

kendelse ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens §

8 A og § 8 B, stk. 1-3,

fra ”kan” til ”skal”, således at der frem-

adrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A og §

8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det er aftalt, at hvis der er mulighed for

–

inden for rammerne

af Danmarks internationale forpligtelser

–

at udvide adgangen

til fratagelse af statsborgerskab yderligere, bør det udnyttes fuldt

ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt

omfang.

I givet fald forventer regeringen at fremsætte et lovforslag

herom i næste folketingssamling.”

Endelig har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der

har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-

talelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Nordjyllands Po-

liti om en udtalelse.

Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst følgende:

Side 4/6

”Nordjyllands

Politi kan indledningsvis oplyse, at

efterforskningen i de pågældende sager fortsat ver-

serer, og at der ikke er taget stilling til tiltalespørgs-

målet og dermed til, hvorvidt der kan rejses tiltale

med påstand om anvendelse af strafskærpelsesreg-

len i straffelovens § 81 a.

Det kan dog generelt oplyses, at en af betingelserne

for at anvende strafskærpelsesbestemmelsen, jf.

straffelovens § 81 a, er, at lovovertrædelsen har bag-

grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt

mellem ”grupper af personer”.

I Rigsadvokatens meddelelse om strafudmåling (§§

80-84) anføres der blandt andet følgende under pkt.

5.4.2.3 ”Krav om grupper af personer”:

”Det fremgår af forarbejderne, at der ved definitio-

nen af grupper ikke kun forstås formaliserede og

navngivne grupper med en fast struktur og rollefor-

deling, som har et fast tilholdssted eller lignende.

Det er heller ikke en betingelse, at gruppen har en

vis størrelse eller medlemstal, men blot, at der op-

træder mere end én person på hver side af konflik-

ten.

Definitionen dækker herudover også over mere løse

grupperinger, hvor gruppen virker med et fælles

sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i

bestemte situationer.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor perso-

nerne i en gruppe bliver alarmeret og instrueret via

telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte

voldelige eller truende begivenheder, som indtræf-

fer.

[…]

Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at

være omfattet af den foreslåede bestemmelse ikke

alene er opstået og fungerer i anledning af de for-

hold, der er til pådømmelse under den konkrete

straffesag. En familiegruppe vil efter omstændighe-

derne kunne anses for en gruppe af personer omfat-

tet af bestemmelsen.

Overtrædelser, hvor en gerningsmand fejlagtigt tror,

at offeret havde tilknytning til en rivaliserende

gruppe, vil også kunne være omfattet af bestemmel-

sen.””

Side 5/6

Rigsadvokaten kan, ligesom Statsadvokaten i Viborg, henholde

sig til Nordjyllands Politis udtalelse og supplerende oplyse, at

muligheden for ved dom at frakende statsborgerskabet i tilfælde,

hvor en person ifalder straf efter straffelovens § 81 a, medmin-

dre den pågældende derved bliver statsløs, der blev indført ved

lov nr. 1193 af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk ind-

fødsret (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for al-

vorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vi-

tale interesser), trådte i kraft den 1. juli 2021. Det følger af lo-

vens § 2, stk. 2, at denne mulighed ikke kan anvendes for så vidt

angår handlinger begået før lovens ikrafttræden. Nordjyllands

Politi har oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til tiltale-

spørgsmålet i de pågældende sager, herunder om der i den for-

bindelse er grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af

dansk indfødsret.”

Som det fremgår af min besvarelse af 18. august 2021 af spørgsmål nr. 1361

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvortil jeg generelt kan henvise, ta-

ger Nordjyllands Politi situationen særdeles alvorligt, og der er iværksat og

prioriteret en bredspektret indsats i form af bl.a. tilførsel af betydelige res-

sourcer til efterforskning samt øget politimæssig tilstedeværelse og tryg-

hedsskabende patruljering, så politiet er synligt og talstærkt til stede i Aal-

borg.

Side 6/6