Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2434708_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. august 2021
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2021-0030-6330
2075798
Besvarelse af spørgsmål nr. 1362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1362 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1362: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Fængsel og anden udvisning: 28-årig kørte betjent ned på nordjyske.dk den 14. juli 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Fængsel og anden udvis-
ning: 28-årig
kørte betjent ned” på nordjyske.dk den 14. juli
2021, og redegøre for, at den domfældte tyrker, der tidligere er
idømt udvisning i 12 år, igen slipper med udvisning i 12 år efter
at have påkørt en polititjenestemand samt oplyse, om ministeren
er enig med spørgeren i, at det vil være på sin plads, at en ud-
lænding, der allerede har indrejseforbud i 12 år, får indrejsefor-
bud for bestandigt ved næste overtrædelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Nordjyllands Po-
liti om en udtalelse.
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Ved
Retten i Aalborgs dom af 14. juli 2021 blev den 28-
årige tidligere udviste mand dømt for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, §
293 a, 1. pkt., udlændingelovens § 59 b, stk. 2, jf. stk. 1
samt en række bestemmelser i færdselsloven.
Sagens hovedforhold angik forsætlig påkørsel af en poli-
titjenestemand samt indrejse i strid med et indrejseforbud
idømt ved Vestre Landsrets ankedom af 16. oktober 2014,
hvor domfældte blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel og
udvist med indrejseforbud i 12 år gældende til den 31. de-
cember 2026.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen den 14. juli
2021 påstand om fængsel i 1 år og 9 måneder, frakendelse
af førerretten samt at tiltalte i medfør af udlændingelovens
§ 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1 og 2, jf. § 32, skulle udvises for
bestandig.
Domfældte blev med enkelte undtagelser dømt i alle for-
hold og idømt fængsel i 1 år og 6 måneder, frakendt fører-
retten i 6 måneder fra endelig dom samt udvist af Dan-
mark med indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens §
24, nr. 1 og 2, jf. § 22, nr. 2 og 6. Indrejseforbuddet regnes
fra udrejse eller udsendelse.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1362: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Fængsel og anden udvisning: 28-årig kørte betjent ned på nordjyske.dk den 14. juli 2021, til justitsministeren
Indrejseforbuddet blev meddelt under henvisning til ud-
lændingelovens § 32, stk. 4, nr. 6, hvorefter indrejsefor-
buddet skal meddeles for en periode på 12 år, hvis udlæn-
dingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1
års og indtil 1 år og 6 måneders varighed.
Ifølge udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, meddeles et
indrejseforbud for bestandigt, hvis udlændingen udvises
efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fæng-
selsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed.
Domfældte ankede ved domsafsigelsen dommen til frifin-
delse i det ikke erkendte omfang, subsidiært til formil-
delse.”
Statsadvokaten i Viborg kan henholde sig til Nordjyllands Poli-
tis udtalelse og har yderligere oplyst, at dommen er kontraanket
til skærpelse, og at domfældte, der har været frihedsberøvet fra
den 8. april 2021, efter dommen forblev varetægtsfængslet, jf.
retsplejelovens § 769, jf. § 762, stk. 1, nr. 1.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs og
Nordjyllands Politis udtalelser.”
Da udlændingeloven, herunder reglerne om et indrejseforbuds varighed,
henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, har Justitsministe-
riet derudover indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan oplyse, at et ind-
rejseforbuds varighed fastsættes efter udlændingelovens § 32,
stk. 4, og bl.a. afhænger af det retsgrundlag en eventuel udvis-
ning påhviler samt varigheden af en eventuel strafferetlig rets-
følge.
En udlænding kan meddeles et indrejseforbud for bestandig bl.a.
i det tilfælde, hvor udlændingen udvises efter udlændingelovens
§ 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af
mere end 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed. Der henvises til udlændingelovens § 32, stk. 4,
nr. 7.
Det er strafbart at indrejse til Danmark i strid med et indrejse-
forbud.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1362: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Fængsel og anden udvisning: 28-årig kørte betjent ned på nordjyske.dk den 14. juli 2021, til justitsministeren
Det følger således af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, at med
fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser
i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er meddelt i for-
bindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varighed.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det forud-
sættes, at straffen skærpes i gentagelsestilfælde.”
Side 4/4