Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2434628_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. august 2021
Politikontoret
Janani Jeyasothinayagam
2021-0030-6324
2072648
Besvarelse af spørgsmål nr. 1355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1355 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1356: Spm., om der er begået fejl i efterforskningen særligt af mordsagen vedrørende Louise Borglit, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren give en status på opklaringsarbejdet af de to
mordsager på henholdsvis Emilie Meng og Louise Borglit?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Københavns
Vestegns Politi, som efterforsker de to omhandlede drabssager
fra 2016.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at begge sager fortsat
er under efterforskning.
Vedrørende efterforskningen af drabet på Emilie Meng har Syd-
sjællands og Lolland-Falsters Politi oplyst, at der i sagen er
modtaget ca. 3.000 henvendelser fra befolkningen. Der foreta-
ges opfølgning på henvendelserne efter en nærmere vurdering
af henvendelsernes karakter og i forbindelse med identificering
af personer eller temaer i den igangværende efterforskning i øv-
rigt. Sideløbende med henvendelserne i sagen arbejdes der fort-
sat ud fra temaer relateret til bl.a. de kriminaltekniske undersø-
gelser og yderligere tekniske muligheder i efterforskningen.
Der er over tid i sagen foretaget meget store og omfattende kri-
minaltekniske undersøgelser af spor, som et meget stort antal
personer til stadighed holdes op imod. På nuværende tidspunkt
indgår der således bl.a. DNA fra 1.337 personer i sagen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-
sen til stadighed i samarbejde med Rigspolitiet forsøger at ud-
vikle nye kriminaltekniske muligheder og i den forbindelse er i
kontakt med både inden- og udenlandske specialister, ligesom
politikredsen løbende inddrager eksisterende ekspertviden fra
ind- og udland til brug for efterforskningen.
Den efterforskningsmæssige indsats har dog desværre endnu
ikke ført til identificering af en gerningsmand. Da der imidlertid
fortsat udestår relevante nye efterforskningstiltag, fortsætter
kredsens efterforskningsgruppe efterforskningen.
Vedrørende efterforskningen af drabet på Louise Borglit har
Københavns Vestegns Politi oplyst, at der stadig tilgår kredsen
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1356: Spm., om der er begået fejl i efterforskningen særligt af mordsagen vedrørende Louise Borglit, til justitsministeren
tips og oplysninger vedrørende sagen. Samtlige disse henven-
delser gennemgår en nøje vurdering, bliver undersøgt og indgår
i sagen i forbindelse med det videre efterforskningsarbejde.
Kredsen har i øvrigt oplyst, at i perioder
særligt når sagen bli-
ver omtalt i offentligheden, eller der sker omtale af andre drabs-
sager
får politiet flere henvendelser. Grundet det store og om-
fattende arbejde der er lavet og fortsat laves i sagen, kan det op-
lyses, at sagen på nuværende tidspunkt indeholder mere end
2.600 enkeltstående rapporter/filer. Efterforskningen følger li-
geledes konstant udviklingen på det kriminaltekniske område,
herunder på det biologiske, det digitale og på teleområdet, såle-
des at nye og forbedrede metoder bliver anvendt, når det vurde-
res relevant. I denne forbindelse har Københavns Vestegns Po-
liti bl.a. inddraget analytikere fra Særlig Efterforskning Øst i ar-
bejdet med at optimere og kvalificere teledata i sagen.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelserne fra Københavns
Vestegns Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.”
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til de samtidige besvarelser af spørgs-
mål nr. 1354, 1356 og 1357 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3