Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2433893_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
16. august 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Louise Møbius
mann
Sagsnr.: 2021-0030-6317
Dok.:
2071005
Heidt-
Besvarelse af spørgsmål nr. 1351 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1351 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1351: Spm. om at kommentere videoen i artiklen "Vild video florerer på de sociale medier", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1351 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere videoen i artiklen "Vild video flo-
rerer på de sociale medier: Vanvidsbilist kører 277 km/t på
dansk motorvej” udgivet på bt.dk den 4. juli 2021 og redegøre
for politiets efterforskningsmuligheder i sagen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet iværksæt-
ter efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når der er
rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af
det offentlige, er begået. I et tilfælde som det foreliggende, hvor
en eventuel hastighedsoverskridelse ikke er dokumenteret gen-
nem optagelser foretaget af politiet, men derimod optaget på vi-
deo af en ukendt person og lagt op på et socialt medie, vil en
eventuel efterforskning af sagen først og fremmest koncentrere
sig om at fremskaffe beviser for kørslen, herunder stedet, hvor
kørslen har fundet sted, og køretøjets hastighed, samt oplysnin-
ger om identiteten på føreren af køretøjet.
I det pågældende tilfælde er der efter det oplyste tale om, at kørs-
len kan ses på en video, der er lagt op på det sociale medie
TikTok. Det afgørende for en efterforskning i en sådan sag vil
være videomaterialet og den anvendte brugerprofil på TikTok.
Oplysninger fra udlandet til brug for efterforskning af en straf-
fesag udleveres som udgangspunkt på baggrund af en internati-
onal retsanmodning. Enkelte lande
herunder USA, hvorfra
dansk politi indhenter oplysninger fra bl.a. TikTok
accepterer
direkte henvendelse til internetplatforme i tilfælde, hvor politiet
alene ønsker udlevering af brugerprofil (Basic Subscriber Infor-
mation), og når internetplatformen samtidig er indforstået med
at gøre dette frivilligt. Ved Basic Subscriber Information mod-
tager politiet i praksis oplysninger, der er relateret til oprettelse
af en brugerprofil om bl.a. brugernavn, for- og efternavn, e-
mailadresse og telefonnummer, direkte fra TikTok.
Udlevering af yderligere oplysninger fra TikTok vil erfarings-
mæssigt skulle ske på baggrund af en retsanmodning bilagt en
editionskendelse. Ud over selve billed- eller videomaterialet kan
TikTok være i besiddelse af oplysninger såsom mærke og model
for den digitale enhed, der er anvendt til at oprette adgang til
platformen i forbindelse med upload af det omhandlede materi-
ale samt IP-adressen og tidspunktet for login i forhold til upload
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1351: Spm. om at kommentere videoen i artiklen "Vild video florerer på de sociale medier", til justitsministeren
af videoen. Det kan også være bagvedliggende oplysninger om
billede- og videomaterialet så som oplysninger som navn, model
og serie-nummer på det kamera, der er brugt til at tage et billede
med. De bagvedliggende oplysninger vil i så fald være lagret i
billederne og kan udlæses med forskellige IT-værktøjer.
Det vil som udgangspunkt tage mellem 3-6 måneder at få udle-
veret data på baggrund af en international retsanmodning. Alt
afhængig af, hvilke oplysninger det lykkes dansk politi at ind-
hente fra TikTok, vil politiet skulle iværksætte yderligere efter-
forskning med henblik på at fastlægge beviserne for en ha-
stighedsovertrædelse.
Politiets efterforskning vil skulle identificere det køretøj, der er
anvendt, for at fastslå forholdet mellem en kørt hastighed og
speedometeret. Identifikation af køretøjet vil typisk forudsætte,
at politiet har oplysninger om køretøjets registreringsnummer.
Den oplysning kan eventuelt også anvendes til identifikation af
den gerningsmand, der har ført det anvendte køretøj. Oplysnin-
ger fra TikTok om brugerprofilen vil eventuelt også kunne an-
vendes til identifikation af en mulig gerningsmand, idet det dog
bemærkes, at de pågældende oplysninger ikke bliver valideret
af TikTok. Det er derfor muligt at anvende falske/forkerte op-
lysninger ved oprettelse af en konto på det sociale medie.
Ved beregning af hastighed ud fra en videooptagelse skal poli-
tiet først fastlægge tiden for kørslen og dernæst strækningen. Ti-
den fastlægges gennem analyse af videomaterialet, hvor video-
ens billedfrekvens fastslås. I den forbindelse kan analysen være
betinget af, at politiet er i besiddelse af originaloptagelsen. En
videooptagelse, der er uploadet til sociale platforme som f.eks.
TikTok, vil oftest være ændret i format og kvalitet for at kunne
tilpasses platformen. Sådanne videooptagelser er derfor som ud-
gangspunkt ikke anvendelige til analyse. Det samme kan gøre
sig gældende, hvis videoen i øvrigt er manipuleret, f.eks. afspil-
ningstempoet.
Hvis tiden for kørslen kan fastlægges, skal politiet herefter fast-
lægge den strækning, hvor der er kørt. Hvis gerningsstedet kan
identificeres, er det muligt ved brug af et videopatruljekøretøjer
mere præcist at fastlægge den kørte strækning. Når tiden og
strækningen for kørslen er fastlagt, kan en gennemsnitsha-
stighed beregnes til brug for sammenligning med det videofil-
mede speedometer i TikTok videoen. Kvaliteten af videoopta-
gelsen fra det sociale medie vil være afgørende for den grad af
usikkerhed, som politiets beregning vil være behæftet med.
Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at selv om politiet
iværksætter efterforskningsskridt, der måtte føre til identifika-
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1351: Spm. om at kommentere videoen i artiklen "Vild video florerer på de sociale medier", til justitsministeren
tion af køretøjet og en mulig gerningsmand, er dette ikke ensbe-
tydende med, at det er muligt at føre bevis for, at der er sket en
hastighedsovertrædelse, som der vil kunne rejses tiltale for.”
2.
Vanvidsbilisme er fuldstændig uacceptabel adfærd. Vi skal på ingen måde
acceptere, at uskyldige menneskers liv bliver bragt i fare med vanvittig og
hensynsløs kørsel på de danske veje.
Jeg er derfor meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget i februar i
år vedtog en række strafskærpelser i straffeloven i forbindelse med vanvids-
kørsel. Straffene for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder
er dermed skærpet med 150 pct., straffen for uagtsom legemsbeskadigelse
under særligt skærpende omstændigheder er skærpet med 100 pct., straffen
for forsætlig fareforvoldelse er skærpet med 50 pct., og straffen for flugtbil-
isme er skærpet med 50 pct.
I forlængelse af strafskærpelserne blev politiets mulighed for at beslaglægge
biler på stedet med henblik på senere konfiskation også udvidet. Med lov-
ændringen sikrer vi, at det bliver muligt at beslaglægge bilen, når den er
blevet brugt til vanvidskørsel
uagtet om vanvidsbilisten ejer bilen eller ej.
Det håber vi har en præventiv effekt både på vanvidsbilister og personer,
der låner eller lejer biler ud.
Side 4/4