REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor opmærksomhed ministeren har forskellige små forretningsdrivende, herunder kiosker, frisører o.l., som mere eller mindre bruger deres forretning som skalkeskjul for andre mere lyssky forretninger, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

2. december 2020

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Morten Pilgaard Peder-

sen

Sagsnr.: 2020-0030-5018

Dok.:

1679684

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor stor opmærksomhed ministeren har forskellige små forretningsdrivende, herunder kiosker, frisører o.l., som mere eller mindre bruger deres forretning som skalkeskjul for andre mere lyssky forretninger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 135 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvor

stor opmærksomhed har ministeren på forskellige små

forretningsdrivende, herunder kiosker, frisører o.l., som mere el-

ler mindre bruger deres forretning som skalkeskjul for andre

mere lyssky forretninger? Vil ministeren oplyse, om myndighe-

derne f.eks. undersøger, om der er overensstemmelse i forhold

til, hvad butikken officielt omsætter for og så det realistiske i at

drive forretning med de udgifter dette indbefatter i forhold til

bl.a. husleje, drift, materialer og ansættelser, og herunder hvad

ejeren har af private besiddelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet, Skatteministeriet og Miljø- og Fødesvareministeriet.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at politiet i 2019 i samarbejde med

Skattestyrelsen og Fødevarestyrelsen har afholdt fælles aktioner

i en række måludpegede kiosker fordelt over hele landet. Akti-

onerne var ét af initiativerne i den daværende regerings udspil

”Tryghed for butiksejere”

fra 2018. Formålet med aktionerne

var bl.a. at skabe klarhed over omfanget af salg af hælervarer i

kioskmiljøet og sætte ind over for det.

Rigspolitiet kan videre oplyse, at politiet reagerer på anmeldel-

ser og tip fra borgere eller virksomheder, der efter en politifaglig

vurdering kan danne grundlag for, at politiet efter retsplejelo-

vens bestemmelser kan indhente rettens tilladelse til at ransage

en adresse ud fra et konkret mistankegrundlag, f.eks. salg af hæ-

lervarer. Hvis politiet ved et tilfældighedsfund konstaterer mis-

tænkelige forhold, som kan henføres under strafferetsplejen, kan

politiet ransage eller underrette andre relevante myndigheder

om fundene.

Skattestyrelsen og Fødevarestyrelsen har selvstændig kompe-

tence til at foretage kontroller af f.eks. kiosker uden at inddrage

eller underrette politiet. Vurderer Fødevarestyrelsen eller Skat-

testyrelsen, at politiet skal bistå dem under deres kontroller, bl.a.

for at sikre adgang til en lokation eller for at sikre kontrollanter-

nes sikkerhed, aftales det direkte med den relevante politikreds.

Såfremt Fødevarestyrelsen eller Skattestyrelsen under egne kon-

troller konstaterer forhold, der bør henføres under strafferetsple-

jen

–

f.eks. hvis der afdækkes egentlige ulovlige genstande

–

in-

volveres den relevante politikreds så hurtigt som muligt.”

Skatteministeriet har oplyst følgende:

”Skatteministeriet

har til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Skattestyrelsen, som har oplyst følgende:

”Når

Skattestyrelsen udfører kontrol i små virksom-

heder, er hovedfokus at afdække den egentlige akti-

vitet med henblik på at vurdere, om virksomhederne

betaler de korrekte skatter og afgifter. I visse til-

fælde kan der opstå en formodning om, at virksom-

heden reelt har et andet formål end det, som det

umiddelbart fremstår som. I disse tilfælde kan sagen

belyses ved en gennemgang af virksomhedens

og/eller virksomhedsejers pengestrømme samt pri-

vatforbrug. Derudover anvender Skattestyrelsen sta-

tistisk materiale fra f.eks. Danmarks Statistik for at

sikre, at det opgjorte skøn over skatter og moms er

realistisk og rummer plads til f.eks. privatforbrug til

virksomhedens ejer. Hvis Skattestyrelsen i forbin-

delse med en kontrol konstaterer, at der er mang-

lende dokumentation for betalt afgift på punktaf-

giftspligtige varer, vil det ofte udløse bøder i hen-

hold til den såkaldte colalovgivning.

I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen foretager kontrol-

indsatser rettet mod at afdække en specifik fejltype,

vil Skattestyrelsen primært målrette kontrollen mod

denne fejltype, hvorfor der ikke foretages en total-

kontrol af alle virksomhedens aktiviteter. Det kan

f.eks. være en konkret indsats målrettet fejl relateret

til salgsregistrering. Skattestyrelsen prioriterer ge-

nerelt kontrolarbejdet ud fra risiko og væsentlighed.

Hvis Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol

får mistanke om, at virksomheden reelt drives med

andet formål end det registrerede (ulovlige aktivite-

ter), som ikke henhører under Skatteministeriets res-

sortområde, gives oplysningerne videre til andre

myndigheder, herunder politiet.””

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst følgende:

”Miljø-

og Fødevareministeriet har forelagt spørgsmålet for Fø-

devarestyrelsen, som har svaret følgende:

”Fødevarestyrelsens Rejsehold har generelt fokus

på svindel, også svindel som ikke udelukkende rela-

terer sig til fødevareområdet. I det begrænsede antal

kontroller, som Rejseholdet foretager, er der særligt

fokus på sporbarhed i kiosker og lignende. Fødeva-

restyrelsen underretter skattemyndighederne eller

andre relevante myndigheder, hvis Fødevarestyrel-

sen i forbindelse med et kontrolbesøg ser noget mis-

tænkeligt

–

mest i forhold til afgiftspligtige varer.

Medmindre Fødevarestyrelsen modtager oplysnin-

ger om, at der foregår svindel med fødevarer eller

foregår uregistreret salg af fødevarer, kontrolleres

frisører og andre ikke-fødevarevirksomheder ikke,

da det

ligger uden for Fødevarestyrelsens ressort.””