Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2432923_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. august 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2021-0030-6309
Dok.:
2066858
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om retsgrundlaget for at politiet hjælper vidner og ofre for grove forbrydelser med at etablere ny og beskyttet bopæl, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1342 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for retsgrundlaget for at politiet hjæl-
per vidner og ofre for grove forbrydelser med at etablere ny og
beskyttet bopæl?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til
den særlige adressebeskyttelse, der kan iværksættes i henhold til
CPR-loven, og som er et blandt flere redskaber, som efter en
konkret vurdering kan anvendes som led i beskyttelsen af en
truet person.
Det følger således af CPR-lovens § 6, stk. 6, at særlig adresse-
beskyttelse kan iværksættes, når en person er udsat for trusler
mod sin person i forbindelse med 1) æresrelaterede eller sam-
livsrelaterede konflikter, 2) at den pågældende indgår i et exit-
program iværksat af myndighederne på grund af personens til-
knytning til rocker- og bandemiljøet, 3) en forventet eller alle-
rede afgivet vidneforklaring til politiet eller i retten i en straffe-
sag, eller 4) at den pågældende er offer for chikane, forfølgelse
eller stalking.
Den særlige adressebeskyttelse indebærer, at kommunen skal
registrere i CPR, at borgeren er uden fast bopæl i kommunen,
selvom vedkommende har en bopæl eller et fast opholdssted.
For at sikre en reel beskyttelse af den truede person skal kom-
munen samtidig registrere den almindelige navne- og adresse-
beskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1.
Det er politiet, der efter anmodning fra den truede person træffer
afgørelse om, at der skal iværksættes særlig adressebeskyttelse
for personen. Inden afgørelsen træffes, skal politiet vejlede den
truede person grundigt om konsekvenserne af etablering af den
særlige adressebeskyttelse, herunder om nødvendigheden af at
hemmeligholde adressen, således at den truede person på et op-
lyst grundlag kan beslutte, om der ønskes særlig adressebeskyt-
telse.
Vurderingen af, hvorvidt der er behov for iværksættelse af sær-
lig adressebeskyttelse, skal ske på baggrund af en konkret poli-
tifaglig vurdering af det samlede trusselsbillede for den pågæl-
dende person.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om retsgrundlaget for at politiet hjælper vidner og ofre for grove forbrydelser med at etablere ny og beskyttet bopæl, til justitsministeren
Det er en forudsætning, at den truede person, som led i etable-
ringen af særlig adressebeskyttelse, flytter til en ny adresse for
dermed at sikre en effektiv beskyttelse af adressen. Baggrunden
herfor er navnlig, at oplysninger i CPR om den truede persons
nuværende bopæl eller faste opholdssted allerede vil være til-
gået andre offentlige it-systemer, som modtager data fra CPR.
Når politiet har truffet afgørelse om iværksættelse af særlig
adressebeskyttelse til en truet person, skal politiet give den på-
gældende persons bopælskommune eller tilflytningskommune,
hvis personen flytter til en ny kommune, skriftlig meddelelse
herom. Kommunen iværksætter herefter adressebeskyttelsen i
CPR.
I forbindelse med meddelelsen til kommunen skal politiet op-
lyse kommunen om borgerens faktiske bopæl eller faste op-
holdssted. Det sker med henblik på, at kommunen kan håndtere
sine myndighedsforpligtelser over for borgere under særlig
adressebeskyttelse. For at sikre, at så få personer som muligt får
kendskab til den truede persons adresse, anbefales det, at politi-
ets underretning herom gives til et særligt team, som kommu-
nalbestyrelsen udpeger til at håndtere sager om særlig adresse-
beskyttelse, eller
hvis et sådant team ikke findes
til en le-
dende medarbejder i kommunens forvaltning.
Det kan bemærkes, at børn, ægtefælle og samlever m.m., der bor
sammen med sammen med en person omfattet af CPR-lovens §
6, stk. 6, efter CPR-lovens § 6, stk. 8, tillige registreres som væ-
rende uden fast bopæl, så længe vedkommende bor sammen
med den pågældende person.
2.
Det bemærkes herudover, at politiet kan iværksætte en række
yderligere foranstaltninger med henblik på beskyttelse af ofre
for og vidner til kriminalitet, hvis det skønnes relevant. Det er
politikredsene, der i hvert enkelt sag foretager en konkret vur-
dering af, hvilke beskyttelsesforanstaltninger som måtte være
påkrævet for at sikre beskyttelsen af et truet offer eller vidne.
Endelig kan Politiets Efterretningstjeneste i ganske særlige til-
fælde tildele en truet person og i visse situationer dennes ægte-
fælle og/eller børn vidnebeskyttelse.
Beslutningen om at iværksætte et vidnebeskyttelsesprogram be-
ror på en konkret vurdering og træffes på baggrund af grundige
undersøgelser af karakteren af truslen og den truede persons eg-
nethed til at kunne håndtere de meget begrænsende og omfat-
tende livsændringer, som et vidnebeskyttelsesprogram medfø-
rer. I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt
identitetsskifte, og den truede kan eventuelt også hjælpes til et
nyt liv i et andet land. Det er en forudsætning for at iværksætte
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om retsgrundlaget for at politiet hjælper vidner og ofre for grove forbrydelser med at etablere ny og beskyttet bopæl, til justitsministeren
et vidnebeskyttelsesprogram, at PET vurderer, at trusselsni-
veauet er meget højt, og at den truede persons liv er i fare.”
Side 4/4