Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2433078_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 170
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2020
Forvaltningsretskontoret
Tarek Ziad Hussein
2020-0030-5052
1688412
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk@
+4572680391
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 170 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 4/7-21 om advokatpålæg, jf. REU alm. del – bilag 387, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 170 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/10-20
fra John
Helmer, jf. REU alm. del
bilag 44, og særligt redegøre for
praksis for retsplejelovens regler, og hvor mange gange der over
de seneste 5 år er givet et advokatpålæg i henhold til retspleje-
lovens
§ 259, stk. 2?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen
har ikke adgang til oplysninger til brug for
en redegørelse af antal advokatpålæg de seneste fem år og kom-
menterer ikke på konkrete sager.
Domstolsstyrelsen har derfor indhentet en udtalelse fra Retten i
Lyngby, Retten i Aarhus, Københavns Byret og Retten i Odense
til brug for bidraget.
Retterne har oplyst, at det ikke er muligt at trække statistik på,
hvor mange gange der de seneste fem år er meddelt et advokat-
pålæg. Det vil kræve en manuel gennemgang af retsbøgerne for
alle civile sager. Retterne udtaler sig derfor på baggrund af et
skøn over gennemsnitlige antal advokatpålæg.
Af retsplejelovens § 259 stk. 2, fremgår, at retten kan pålægge
en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke fin-
der det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden
at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for
højere ret.
Retten i Aarhus har oplyst, at retsplejelovens § 259, stk. 2, be-
nyttes i ganske få sager. Retten har anslået, at det er mellem 1-
10 sager om året
hvor 10 er højt sat. Et pålæg meddeles kun,
hvis det ikke findes muligt at behandle sagen på en hensigts-
mæssig måde.
Retten i Odense har oplyst, at retten er tilbageholdende med at
bringe bestemmelsen i anvendelse. Det er hver gang en konkret
vurdering. Anvendelsesområdet er navnlig de tilfælde, hvor der
er påviselig grund til tro, at parten ikke kan holde rede på sagen
på egen hånd.
Retten i Lyngby har på baggrund af en rundspørge blandt 17
jurister oplyst, at advokatpålæg er noget, der sker ganske sjæl-
dent, og at hver jurist i gennemsnit måske gør det én gang årligt.
Retten i Lyngby er karakteriseret ved at have forholdsmæssigt
flere civile sager end de andre byretter, og have forholdsmæssigt
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 4/7-21 om advokatpålæg, jf. REU alm. del – bilag 387, til justitsministeren
flere sager, der ikke ender i en udeblivelsesdom på grund af
manglende svarskrift. Med andre ord sagsbehandler juristerne i
Lyngby forholdsmæssigt flere civile sager end juristerne ved de
andre byretter. I 2019 modtog Retten i Lyngby i alt 1.812 civile
sager.
Retten i Lyngby har i øvrigt henvist til bestemmelsens forarbej-
der, den almindelige juridiske litteratur samt praksis for anven-
delsen af retsplejelovens § 259, stk. 2, refereret bl.a. i Karnov.
For at illustrere den mulige anvendelse af et advokatpålæg har
Retten i Lyngby nævnt følgende situationer:
-
Et advokatpålæg kan fx gives til en særlig sårbar sagsøgt,
hvis retten vurderer, at det vil være velfærdstruende for sag-
søgte at gennemføre sagen uden advokatbistand. Et typisk
eksempel herpå kunne være en sag om udsættelse fra et le-
jemål, og hvor den sagsøgte fremstår med psykiske eller an-
dre alvorlige problemer. Hvis pålægget ikke efterkommes,
kan retten beskikke en advokat for den sagsøgte efter be-
stemmelsens sidste punktum.
Et advokatpålæg kan fx gives til en sagsøger, som har frem-
stillet en sag på en sådan utilstrækkelig måde, at sagen ikke
kan behandles hverken værdigt eller fornuftigt. Dette vil
ske efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder,
herunder hensynet til ikke at påføre modparten urimelige
store sagsomkostninger, og hensynet til sagens fremme og
mulighederne for at kunne få en domstolsafgørelse inden
for rimelig tid.
-
Københavns Byret har oplyst, at sager, der ikke har økonomisk
værdi eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr., be-
handles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om ”Behand-
ling af sager om mindre krav” (småsager). Retten har en udvidet
vejledningspligt over for sagens parter og forestår sagsforbere-
delsen. Det forudsættes, at parterne ikke har behov for advokat-
bistand. Efter landsretspraksis kan der ikke meddeles parter ad-
vokatpålæg efter retsplejelovens § 259, stk. 2, i sager om mindre
krav, medmindre retten efter retsplejelovens § 402 træffer be-
stemmelse om, at sagens behandling skal ske uden anvendelse
af reglerne i kapitel 39.
Andre borgerlige retssager behandles som udgangspunkt i 1. in-
stans ved byretterne, medmindre andet er bestemt ved lov, og
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 32-35.
Retsplejelovens § 259, stk. 2, er en fravigelse fra retsplejelovens
hovedregel om, at der ikke gælder advokattvang for parterne.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 4/7-21 om advokatpålæg, jf. REU alm. del – bilag 387, til justitsministeren
Retten til at føre sin sag selv forudsætter, at parten kan fremstille
sagen på en forståelig måde. Kan parten ikke det, kan antagelse
af advokatbistand vise sig at være ikke blot hensigtsmæssig,
men nødvendig for at behandle sagen på forsvarlig måde. Be-
stemmelsen i retsplejelovens § 259, stk. 2, har til formål at va-
retage dette hensyn.
Bestemmelsen blev senest ændret med L 2014 737. Det fremgår
af bemærkningerne til ændringen: ”Retten
bør efter ændringen i
højere grad af egen drift overveje at meddele advokatpålæg ud
fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder af
hensyn til sagens fremme og muligheden for en hurtigere dom-
stolsbehandling”.
I praksis ses bestemmelsen anvendt i forskel-
ligartede sagstyper, herunder sager om økonomiske krav, skat-
tesager og sager imod Patientskadeankenævnet.
Københavns Byret modtog i 2019 12.926 civile sager, når der
ses bort fra familieretlige sager, hvoraf 10.872 sager blev be-
handlet under anvendelse af reglerne i kapitel 39 (småsager).
Københavns Byret har efter en rundspørge blandt dommerne i
retten oplyst, at det skønnede gennemsnitlige antal advokatpå-
læg efter retsplejelovens § 259, stk. 2, er i alt tre-fem pålæg over
de seneste fem år pr. dommer; eller under et pålæg i gennemsnit
pr. dommer pr. år.”
4