Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2433077_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
11. august 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0030-6304
Dok.:
2065011
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 4/7-21 om advokatpålæg, jf. REU alm. del – bilag 387, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere fortrolig henvendelse af 4/7-21
om
advokatpålæg, jf. REU alm. del
– bilag 387”
Svar:
1.
Det er vigtigt, at den enkelte borger får en god og ordentlig behandling i
retssystemet, herunder af landets dommere samt advokater, og det gør derfor
indtryk på mig, hvis en borger mener, at den pågældende ikke har modtaget
en sådan behandling.
Jeg er imidlertid ikke bekendt med de nærmere omstændigheder i de kon-
krete sager, der er nævnt i den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet,
og jeg håber på Folketingets Retsudvalgs forståelse for, at jeg ikke vil gå
ind i sagerne.
2.
Justitsministeriet kan om muligheden for at klage over advokater generelt
oplyse, at klager over, at en advokat har tilsidesat de pligter, det påhviler
den pågældende at overholde, kan indbringes for Advokatnævnet, som er et
uafhængigt klagenævn.
Justitsministeriet kan om advokatpålæg i civile sager generelt oplyse, at det
er udgangspunktet, at parterne selv kan føre sagen for retten. Retten kan dog
beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat. Et sådant advo-
katpålæg gives, hvis retten finder, at en part ikke er i stand til at føre sagen
på en hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at advokater i almindelighed ikke er
forpligtet til at påtage sig at føre nærmere bestemte retssager, men hvis en
part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende at antage en
advokat til at repræsentere den pågældende, kan retten beskikke den pågæl-
dende en advokat.
Beskikkelsen sker på betingelse af, at parten erklærer sig villig til at godt-
gøre statskassen udgifterne herved og efter rettens bestemmelse stiller sik-
kerhed for disse udgifter. Retten pålægger samtidig med sagens afslutning
parten at erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om kommentar til fortrolig henvendelse af 4/7-21 om advokatpålæg, jf. REU alm. del – bilag 387, til justitsministeren
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets endelige besvarelse af
7. december 2020 af spørgsmål nr. 170 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, hvor Domstolsstyrelsen på baggrund af en udtalelse fra henholdsvis
Retten i Lyngby, Retten i Aarhus, Københavns Byret og Retten i Odense
redegør for praksis for meddelelse af advokatpålæg.
3.
Justitsministeriet kan til Folketingets Retsudvalgs orientering oplyse, at
den aktindsigtsanmodning, der er indeholdt i den henvendelse, der henvises
til i spørgsmålet, er besvaret den 4. august 2021.
Side 3/3