Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2436955_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1604
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Politikontoret
Morten Pilgaard Peder-
sen
2020-0030-4542
1578827
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1604 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1330: Spm. om fornuften i, at det ikke vil fremgå af en 60-årigs børneattest, hvis den 60-årige har berørt en 15-årigs kønsdele uden nogen form for samtykke, hvorimod det vil fremgå af en 17-årigs børneattest, hvis vedkommende har videresendt et nøgenbillede af en 16-årig klassekammerat, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1604 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af DR’s dækning af Umbrella-sagen den 13. juli
2020, vedrørende pletten på de dømtes børneattest, er ministeren
så enig i, at der kan være behov for at kigge på, om sagen skal
fremgå af de unges børneattest med tanke på bl.a. de unges
fremadrettede jobmuligheder?”
Svar:
Jeg har forståelse for, at det kan have store konsekvenser at have en tilførsel
på børneattesten for et ungt menneske. Det gælder både i forhold til fremti-
dige jobmuligheder og i forhold til fritidsaktiviteter.
Vi skal imidlertid huske på, at digitale sexkrænkelser mod børn er særdeles
alvorlige og krænkende forbrydelser, der kan have meget store personlige
konsekvenser for ofrene, som fratages retten til at bestemme over egen krop
og er tvunget til at leve med, at der florerer personlige, intime og sårbare
videoer af dem på internettet.
Vi skal som samfund gøre alt, hvad der står i vores magt for at forhindre, at
børn bliver udsat for seksuelle krænkelser og overgreb, og for at sikre, at
sådanne forbrydelser også har konsekvenser for gerningspersonerne. Det
har Danmark også forpligtet sig til, da vi den 28. oktober 2009 ratificerede
Europarådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (Lanzarote-konventionen).
Efter min mening er det ikke den rigtige vej at gå at begynde at slække på
reglerne i børneattestordningen. Derfor er jeg også som udgangspunkt skep-
tisk over for at kigge på, om unge mennesker dømt i sådanne alvorlige sager
ikke længere konsekvent skal have tilførslen til at fremgå af deres børneat-
test, herunder f.eks. ved at lade det være op til et individuelt skøn ved dom-
stolene.
2