REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1321: MFU spm., om såfremt en virksomhed afgiver urigtige oplysninger med det formål at modtage en økonomisk corona-kompensation, hvad er konsekvensen heraf, og afhænger konsekvensen af den ansøgte kompensations størrelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. august 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0030-6288

2051891

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1321 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1321 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juli 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Heidi

Bank (V).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1321: MFU spm., om såfremt en virksomhed afgiver urigtige oplysninger med det formål at modtage en økonomisk corona-kompensation, hvad er konsekvensen heraf, og afhænger konsekvensen af den ansøgte kompensations størrelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1321 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, såfremt en virksomhed afgiver

urigtige oplysninger med det formål at modtage en økonomisk

corona-kompensation, hvad er konsekvensen heraf, og afhæn-

ger konsekvensen af den ansøgte kompensations størrelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Afgivelse af urigtige oplysninger med det formål svigagtigt

at modtage kompensation fra corona-hjælpepakker er omfattet

af straffelovens § 289 a (svig med offentlige midler), som har

en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder, samt § 289

(særlig groft svig med offentlige midler), som har en straffe-

ramme på fængsel indtil 8 år. Derudover vil der efter omstæn-

dighederne f.eks. også kunne foreligge en overtrædelse af straf-

felovens § 172, jf. § 171, stk. 1 (dokumentfalsk), § 161 (afgi-

velse af falsk erklæring på tro og love) eller § 163 (urigtig er-

klæring til det offentlige).

Hvorvidt en overtrædelse af straffelovens § 289 a er af en sådan

karakter, at forholdet bør henføres under § 289 beror på en kon-

kret vurdering, herunder særligt på beløbets størrelse. I praksis

går grænsen ved ca. 500.000 kr.

Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at straffen for over-

trædelse af en række straffelovsbestemmelser kan forhøjes indtil

det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sam-

menhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Det følger endvidere af straffelovens § 81 d, stk. 2, at såfremt en

lovovertrædelse som nævnt i § 81 d, stk. 1, herunder bl.a. straf-

felovens §§ 289 a eller 289, har fundet sted under sådanne om-

stændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån,

kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpe-

pakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide-

mien, kan straffen forhøjes således, at den bliver fire gange så

høj i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene

for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sam-

menhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Der vil dog ikke

kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33,

stk. 2.

Side 2/4

Begrebet ”hjælpepakker til imødegåelse

af skadevirkninger ved

covid-19-epidemien”

dækker efter forarbejderne over de er-

hvervs- og jobrettede tiltag mv., som regeringen har lanceret

med henblik på at afbøde de negative økonomiske konsekvenser

af spredningen af covid-19 for danske lønmodtagere, arbejds-

pladser og virksomheder. Begrebet er dynamisk og omfatter

derfor såvel allerede lancerede hjælpepakker, som hjælpepak-

ker, der måtte blive lanceret på et senere tidspunkt, jf. Folke-

tingstidende 2019-2020, tillæg A, L 157 som fremsat, side 9.

Af straffelovens § 81 d, stk. 3, fremgår det, at der ved udmå-

ling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse

med overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, skal lægges vægt

på den opnåede eller tilsigtede vinding.

Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der ved alle

lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-

19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået

eller søgt at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kom-

pensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger

ved covid-19-epidemien og derigennem har opnået eller tilsigtet

at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal ud-

måles en bøde som tillægsstraf, jf. Folketingstidende 2019-

2020, tillæg A, L 157 som fremsat, side 17.

En bøde skal således almindeligvis idømmes som tillægsstraf i

alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes en betinget eller

ubetinget fængselsstraf. Tillægsbøden skal beregnes med ud-

gangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i

overensstemmelse med strafskærpelsen i § 81 d, stk. 2.

Har flere personer i fællesskab foretaget de strafbare forhold,

skal der udmåles en tillægsbøde til hver af disse personer. Det

gælder også i det tilfælde, hvor en medarbejder har foretaget de

strafbare forhold på vegne af et selskab.

Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængsels-

straf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke

afhænge af den tiltalte persons betalingsevne.

I forarbejderne nævnes til illustration det eksempel, at en øko-

nomidirektør i en virksomhed har opnået en økonomisk vinding

på 1 mio. kr. til virksomheden ved uberettiget at opnå støtte fra

hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-

epidemien. Et sådant tilfælde ville uden § 81 d som udgangs-

punkt skulle sanktioneres med fængselsstraf og en tillægsbøde

på 1 mio. kr. Med § 81 d vil der derimod almindeligvis skulle

idømmes en fængselsstraf, der er fire gange så høj, og en til-

lægsbøde på 4 mio. kr. til økonomidirektøren parallelt med fast-

sættelse af en bøde og konfiskation af den opnåede vinding hos

Side 3/4

virksomheden, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 157

som fremsat, side 17.

Fra retspraksis kan f.eks. nævnes Østre Landsrets dom af 26.

oktober 2020, hvor en 29-årig direktør og ejer af en virksomhed

blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder og en tillægsbøde på

1.275.000 kr. for svig i forbindelse med ansøgning om lønkom-

pensation. Den 29-årige blev fundet skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 289 a, stk. 1, ved under særdeles skærpende om-

stændigheder at have indsendt ansøgning om lønkompensation

i henhold til lønkompensationsordningen til virksomheder i

økonomisk krise med henblik på at få udbetalt 427.500 kr.,

selvom han vidste, at hans virksomhed ikke var berettiget til løn-

kompensation. Han blev desuden fundet skyldig i dokument-

falsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 171, jf.

§ 172, stk. 2, ved i forbindelse med ansøgningen om lønkom-

pensation at have gjort brug af falske ansættelseskontrakter.

Rigsadvokaten kan endelig mere generelt oplyse, at straffen i

denne type sager

–

som det er tilfældet i andre straffesager

–

beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafni-

veauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Størrelsen af lånet, kreditten, støtten, tilskuddet eller den lig-

nende kompensation, som er opnået eller søgt opnået fra hjæl-

pepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epi-

demien, vil i den forbindelse have stor betydning.”

Side 4/4