REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1316: Spm., om Danmark har pligt til at sikre, at en person, der administrativt har fået frataget sit statsborgerskab, har mulighed for fysisk at møde op til domstolsprøvelse af afgørelsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 29. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1314 (alm. del)

efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 1314:

Vil ministeren redegøre for, om det er eller hvordan det ikke er i strid med retten

til prøvelse af en afgørelse, når administrativ fratagelse af statsborgerskab for per-

soner, der

–

på fratagelsestidspunktet

–

ikke opholder sig i Danmark, i praksis med-

fører, at de ikke kan møde ved en domstolsprøvelse, idet de ikke har lovligt ophold

i Danmark, da fratagelsessagerne ikke tillægges opsættende virkning

–

idet mini-

steren bedes forholde sig både til dansk lovgivning såvel som internationale kon-

ventioner?

Svar:

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, som blev indført ved lov nr. 1057 af 24. ok-

tober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse

af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), kan udlændinge- og integrationsmini-

steren administrativt fratage en persons danske statsborgerskab i tilfælde, hvor en

person med dobbelt statsborgerskab har udvist en handlemåde, som er til alvorlig

skade for landets vitale interesser.

En afgørelse om administrativ fratagelse har retsvirkning fra meddelelse af afgørel-

sen om fratagelse. Afgørelsen vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringes for

domstolene. Det fremgår af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, sidste pkt., at sagens

indbringelse for retten ikke kan tillægges opsættende virkning.

En person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, vil ikke

kunne indrejse lovligt her i landet, medmindre den pågældende har et lovligt op-

holdsgrundlag.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 F, stk. 5, at retten bestemmer, hvordan den,

der har fået frataget sit danske statsborgerskab, i tilfælde af at vedkommende op-

holder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten. I forarbejderne til

Side

1/2

11. august 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 12241

1704343

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1316: Spm., om Danmark har pligt til at sikre, at en person, der administrativt har fået frataget sit statsborgerskab, har mulighed for fysisk at møde op til domstolsprøvelse af afgørelsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til justitsministeren

bestemmelsen er det anført, at det f.eks.

ka ”ske ved a ve delse af teleko

nikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det

land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere

skriftlige erklæri ger fra de pågælde de.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding eventuelt vil kunne opnå

visum med henblik på personlig deltagelse i en sags behandling ved domstolene,

kan der mere generelt henvises til afsnit 5.2.5 i vejledning nr. 9565 af 28. juni 2021

om behandling af ansøgninger om visum til Danmark. Hvorvidt der vil kunne udste-

des visum, vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I vurderingen vil

bl.a. indgå hensynet til den offentlige orden og sikkerhed samt hensynet til Dan-

marks internationale forpligtelser.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget om æn-

dring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborger-

skab fra fremmedkrigere m.v.), som trykt i Folketingstidende 2019-2020, A, L 38, at

det er vurderingen, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2