Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2443164_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
9. september 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-
mann
Sagsnr.: 2021-0030-6271
Dok.:
2048550
Dato:
Kontor:
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1312 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1312 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1313: Spm., om anbefalingerne i bilagets afsnit 5.2, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1312 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, idet der henvises til REU alm. del
bilag 154
om disciplinærstraf i fængsler, oplyse, om bilagets bemærkning
side 142 om ikendelse af disciplinærstraf mod indsatte for upas-
sende sprogbrug kunne give anledning til udsendelse af en præ-
ciserende vejledning om, hvilke grænser EMRK art. 10 om yt-
ringsfrihed sætter for sanktionering af upassende sprogbrug i di-
sciplinærsager mod indsatte, jf. sagen Yankov mod Bulgarien?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, hvilket
Justitsministeriet tilslutter sig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at justitsmini-
steren i februar 2017 nedsatte en taskforce om medarbejdersik-
kerhed. Taskforcen kom med flere indstillinger, der bl.a. ud-
møntede sig i nye, strengere retningslinjer for, hvordan krimi-
nalforsorgens personale skal reagere ved vold, trusler og upas-
sende sprogbrug og adfærd.
De nye retningslinjer for vold, trusler og upassende sprogbrug
og adfærd blev sendt ud til institutionerne i sommeren 2017 og
har været gældende siden den 1. september 2017. Retningslin-
jerne indeholder bl.a. skærpelser i normalreaktionerne i tilfælde
af vold mod medindsatte og personale samt og trusler om vold
mod medindsatte og personale. Desuden indeholder retningslin-
jerne eksempler på, hvornår man skal reagere over for upas-
sende sprogbrug og adfærd. Sanktionen er således som udgangs-
punkt ubetinget strafcelle i 3–5 dage i førstegangstilfælde, mens
straffen i flergangstilfælde kan stige op til 10 dage. Det bemær-
kes i den forbindelse, at der skal ske en skærpelse af disciplinære
sanktioner for overtrædelse af ordens- og sikkerhedsmæssige
regler i landets fængsler begået af indsatte med en stærkt negativ
styrende adfærd, hvorefter der som udgangspunkt lægges ca. 50
% oveni straffen.
Formålet med retningslinjerne er, at de skal være med til at støtte
op om en bedre og mere respektfuld relation mellem personale
og indsatte og dermed medvirke til at nedbringe konfliktni-
veauet og skabe et bedre miljø for både medarbejdere og ind-
satte. Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at det kan være svært
at afgøre præcist, hvad der er upassende sprog og adfærd, men
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1313: Spm., om anbefalingerne i bilagets afsnit 5.2, til justitsministeren
at det afgørende er, om handlingen bidrager til en markant dår-
ligere ordens- og sikkerhedsmæssig relation mellem den ind-
satte og personalet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i øvrigt oplyse, at sam-
mensætningen af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
igennem årene har ændret sig markant.
Straffene for blandt andet banderelateret kriminalitet er blevet
skærpet, og ordningen om afsoning under intensiv overvågning
(fodlænke) er blevet udvidet ad flere omgange. Samlet har dette
medvirket til, at flere
af de ”bløde” afsonere
ikke længere afvik-
ler deres frihedsberøvelse i fængsel, men i fodlænke. De tilba-
geblevne afsonere er således nu i langt højere grad hårde krimi-
nelle, herunder bandemedlemmer, som har en negativ stærkt
styrende adfærd.
Direktoratet for Kriminalforsorgen finder ikke for nuværende
grundlag for at ændre i de gældende retningslinjer og normalre-
aktioners udgangspunkter vedrørende upassende sprogbrug og
adfærd. Det bemærkes, at de nævnte udgangspunkter i bl.a. kri-
minalforsorgens normalreaktioner
løbende overvejes.”
Side 3/3