Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2445003_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. september 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2021-0030-6260
Dok.:
2059256
Dato:
Kontor:
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1293 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1293 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juni 2021.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke ordre regeringen har givet til NOST i hele sagen om aflivning af mink, oplistet i kronologisk rækkefølge og med angivelse af hvad regeringen og de underliggende myndigheder har bedt NOST om at gøre på de angivne datoer og tidspunkter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1293 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oversende Rigspolitiets referater fra National
Operativ Stab, “Operationsstab Mink fra 1-10 november” samt
“Nødplan for aflivning af mink udarbejdet i regi af NOST”?”.
Der henvises til UFO’s notat ”Om ministres praksis med hensyn
til at besvare spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advo-
katundersøgelser”, jf. REU alm. del – bilag 314.”
Svar:
1.
Som jeg har tilkendegivet i mit brev til Retsudvalget af 11. december
2020 (REU Alm. del
bilag 109), har jeg stor forståelse for, at sagen ved-
rørende aflivning af mink påkalder sig stor politisk interesse, og at det er en
sag, hvor Retsudvalget har et naturligt ønske om at stille regeringen spørgs-
mål.
Jeg bemærker i øvrigt i den forbindelse, at jeg har besvaret en lang række
spørgsmål fra udvalget relateret til sagen, ligesom jeg i november og decem-
ber 2020 deltog i en hasteforespørgselsdebat og to åbne samråd.
2.
I mit brev til Retsudvalget af 11. december 2020 tilkendegav jeg samtidig,
at jeg af principielle grunde ikke ville besvare yderligere spørgsmål om for-
løbet vedrørende aflivning af alle mink, indtil de nærmere rammer for og
afgrænsning af den kommende kommissionsundersøgelse var faldet på
plads.
Jeg tilkendegav endvidere, at jeg naturligvis ville være indstillet på at be-
svare yderligere spørgsmål om sagen, som klart måtte falde uden for den
kommende kommissionsundersøgelses kommissorium.
I min besvarelse af 15. december 2020 af spørgsmål nr. 411 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg og i min besvarelse af 12. januar 2021 af spørgsmål
nr. 431 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg uddybede jeg denne opfat-
telse.
I den nævnte besvarelse af 15. december 2020 anførte jeg således bl.a., at
tilbageholdenheden skyldes, at jeg ved at besvare yderligere mundtlige eller
skriftlige spørgsmål om forløbet vedrørende aflivningen af mink risikerer at
udtale mig om forhold, der enten vil være direkte omfattet af et kommende
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke ordre regeringen har givet til NOST i hele sagen om aflivning af mink, oplistet i kronologisk rækkefølge og med angivelse af hvad regeringen og de underliggende myndigheder har bedt NOST om at gøre på de angivne datoer og tidspunkter, til justitsministeren
kommissorium, eller som har en sådan tilknytning til sådanne forhold, at de
vil kunne blive inddraget eller belyst i forbindelse med kommissionens ar-
bejde. Hertil kommer, at spørgsmål om forhold, der vil kunne være omfattet
af en kommende undersøgelse, i det væsentlige ikke vil kunne besvares på
en måde, der både er fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig i
lyset af den kommende undersøgelse.
I forlængelse heraf anførte jeg en række eksempler på, at der under skiftende
regeringer har været praksis for ikke at besvare spørgsmål om en sag, når
der gennemføres en uafhængig undersøgelse eller er udsigt hertil.
Jeg anførte endvidere, at de samme hensyn, der begrunder min tilbagehol-
denhed med at besvare spørgsmål, der vil kunne være omfattet af en fremti-
dig kommissionsundersøgelse, så meget desto mere vil gøre sig gældende,
hvis et spørgsmål måtte være omfattet af en igangværende kommissionsun-
dersøgelse.
I nævnte besvarelse af 12. januar 2021 anførte jeg, at eftersom der var udsigt
til, at forløbet vedrørende det omtalte actioncard ville blive gjort til genstand
for en uvildig undersøgelse, vil de samme hensyn, som jeg henviste til i mit
brev af 11. december 2020 samt min besvarelse af 15. december 2020, gøre
sig gældende i relation til besvarelsen af spørgsmål herom.
Jeg kan i denne forbindelse også henvise til statsministerens brev til Folke-
tingets formand af 12. januar 2021 (REU Alm. del
bilag 329).
3.
Retsudvalget har den 28. juni 2021 stillet mig samrådsspørgsmål BD og
BE (Alm. del) samt de skriftlige udvalgsspørgsmål nr. 1293 (Alm. del) og
1296-1300 (Alm. del).
Det fremgår af spørgsmålene, at de er stillet med henvisning til Lovsekreta-
riatets notat af 3. maj 2021 om ministres praksis med hensyn til at besvare
spørgsmål fra Folketinget i forbindelse med advokatundersøgelser (REU
Alm. del
bilag 314).
Det bemærkes i den forbindelse, at de aktuelle spørgsmål efter min opfat-
telse i meget vidt omfang må antages at være omfattet af kommissoriet for
granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink, som Folketinget
nedsatte den 23. april 2021 (UFO Alm. del
bilag 124, GRA Alm. del
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke ordre regeringen har givet til NOST i hele sagen om aflivning af mink, oplistet i kronologisk rækkefølge og med angivelse af hvad regeringen og de underliggende myndigheder har bedt NOST om at gøre på de angivne datoer og tidspunkter, til justitsministeren
bilag 11). Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af Lovsekreta-
riatets notat, at det ikke omhandler ministres svarpraksis ved kommissions-
undersøgelser.
For så vidt angår advokatundersøgelser fremgår det af notatet, at der til brug
for udarbejdelsen heraf er foretaget søgninger i Folketingets dokumentarkiv
efter relevante emneord vedrørende tre udvalgte advokatundersøgelser og
fremfundet de § 20-spørgsmål, samrådsspørgsmål og udvalgsspørgsmål, der
er stillet om disse sager i nærmere angivne folketingssamlinger, samt at de
tilhørende ministerbesvarelser er gennemgået med henblik på at vurdere, om
ministrene har besvaret spørgsmålene eller har oplyst ikke at kunne besvare
med henvisning til, at der pågik en eller skulle igangsættes en advokatun-
dersøgelse.
Der foretages i notatet på den baggrund en kvantitativ optælling af, hvor
mange af de fremsøgte spørgsmål den pågældende minister ikke har besva-
ret med henvisning til, at der var igangsat en uvildig advokatundersøgelse
af sagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at notatets gennemgang og vurdering bl.a.
ikke ses at inddrage, hvad der nærmere bestemt spørges til, herunder i hvil-
ket omfang spørgsmålene har relation til den sag, som den pågældende ad-
vokatundersøgelse angår, eller tidspunktet for, at spørgsmålene blev stillet
henholdsvis besvaret.
4.
Som jeg også tidligere har givet udtryk for, er jeg naturligvis indstillet på
at besvare spørgsmål, der ikke angår forløb, som er genstand for en uaf-
hængig undersøgelse, men jeg finder fortsat ikke at burde besvare de stillede
spørgsmål.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af kommissorium for en ad-
vokatundersøgelse af politiets brug af
et ”action card” i forbindelse med sa-
gen om aflivning af mink af 22. april 2021 (GRA Alm. del
bilag 10), at
advokatundersøgelsen skal afsluttes snarest muligt og så vidt muligt senest
den 1. oktober 2021. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af kommisso-
rium for en granskningskommission om sagen om aflivning af mink af 23.
april 2021 (UFO Alm. del
bilag 124, GRA Alm. del
bilag 11), at gransk-
ningskommissionen anmodes om at tilrettelægge sit arbejde på en sådan
måde, at den kan afgive beretning senest 1 år efter nedsættelsen.
Side 4/4