REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1289: Spm. om talepapir fra samrådet den 24. juni 2021 om sikkerhed for personalet i landets fængsler, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

17. juni 2021

2021-0035-0218

1927484

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AW

fra Folketingets Retsudvalg den 24. juni 2021

Samrådsspørgsmål AW:

”Vil ministeren på baggrund af den seneste tids overfald i landets fængs-

ler redegøre for, om der pågår en forråelse blandt indsatte i de danske

fængsler, derudover bedes ministeren redegøre for følgende:



om sikkerheden for personalet i de danske fængsler er tilstrække-

lig god,



hvad regeringen vil gøre for at stoppe overfald på personalet i

danske fængsler,



om arkitekturen i de danske fængsler er optimal i forhold til nu-

tidens fanger, hvoraf en del er medlem af indvandrerbander med

deraf følgende manglende respekt for myndighederne, eller om

Danmark kan lære noget af USA, når det kommer til indretningen

af de danske fængsler?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1289: Spm. om talepapir fra samrådet den 24. juni 2021 om sikkerhed for personalet i landets fængsler, jf. REU alm. del - samrådsspm. AW, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Samrådet er som bekendt indkaldt på baggrund af de

overfald mod ansatte i landets fængsler og arresthuse, der

har fundet sted den seneste tid, og som har fyldt en del i

medierne.

Lad mig starte med at slå helt fast: Det er dybt foruroli-

gende, at vi i den seneste tid har været vidne til alvorlige

tilfælde af vold begået mod vores fængselspersonale.

At hærdede kriminelle overfalder personalet, blot fordi

de passer deres arbejde, er både respektløst og fundamen-

talt forkert. Det skal vi på ingen måde acceptere.

Ingen offentligt ansatte skal gå på arbejde med ondt i ma-

ven, fordi de frygter at blive udsat for vold eller trusler.

Slet ikke vores fængselspersonale, som hver dag udfører

en vigtig samfundsopgave ved at sikre ro og orden i

fængslerne og trygheden i vores samfund.

Derfor er jeg også meget optaget af, at der bliver slået

hårdt ned på de indsatte, der udøver vold eller fremsætter

trusler mod vores fængselspersonale.

Jeg er samtidig optaget af, at vi støtter de medarbejdere,

der udsættes for disse voldsomme episoder.

[Antal arbejdsrelaterede hændelser vedrørende vold

og trusler]

Jeg har noteret mig, at antallet af hændelser med vold og

trusler mod kriminalforsorgens personale generelt set er

faldende ifølge kriminalforsorgens seneste tal.

Kriminalforsorgen har oplyst, at der sidste år var i alt 437

episoder med vold og trusler mod ansatte i kriminal-

forsorgen. For to år siden – i 2018 – var der i alt 601

episoder med vold og trusler. Altså er antallet faldet med

164 episoder – eller godt 27 pct. – på to år. Jeg må dog

fremhæve, at faldet for

trusler

er større end faldet for

vold.

Det er selvfølgelig positivt, at antallet af episoder er fal-

dende. Men der er stadig alt for mange fængselsbetjente,

som udsættes for ting, de ikke skal udsættes for, når de

er på arbejde. Tallet er med andre ord stadig alt for højt.

Og højere end regeringen vil acceptere.

De hærdede indsatte med tilknytning til bandemiljøet står

bag flere alvorlige overfald på fængselspersonalet. De

skal mærke en hårdhændet konsekvens af deres adfærd.

[Initiativer i kriminalforsorgen]

Jeg ved, at kriminalforsorgen allerede har iværksat flere

initiativer for at imødegå udfordringerne med vold mod

de ansatte.

Det drejer sig bl.a. om tiltag, der skal forebygge situatio-

ner med overfald, ligesom kriminalforsorgen har skærpet

håndteringen af indsatte, der overfalder personalet.

Kriminalforsorgen har f.eks. udarbejdet særlige instruk-

ser om håndteringen af de såkaldt konfliktsøgende ind-

satte. Instrukserne beskriver bl.a., hvordan personalet

skal reagere i tilfælde af vold og trusler, samt hvor meget

personale der skal til for at løse de forskellige opgaver.

Skærpelserne betyder, at de indsatte, der overfalder per-

sonalet, som altovervejende hovedregel skal overføres til

fængselsafdelinger med et markant højere sikkerhedsni-

veau. De vil også i den forbindelse få skærpet deres af-

soningsvilkår med henblik at undgå nye overfald på per-

sonalet.

Derudover bliver alle volds- og trusselsepisoder naturlig-

vis politianmeldt. Samtidigt sættes der ind med konkrete

støttetiltag til de medarbejdere, der udsættes for de vold-

somme episoder.

Jeg har også noteret mig, at kriminalforsorgen i 1. kvartal

2021 har udpeget sikkerhedskoordinatorer i alle krimi-

nalforsorgens fængsler og arrester for yderligere at styrke

den sikkerhedsmæssige indsats.

Kriminalforsorgen har således allerede i dag fokus på at

løse udfordringerne. Jeg synes, at der er tale om en række

gode initiativer, som kriminalforsorgen har taget for at

imødegå vold og trusler mod personalet.

Vi er dog langtfra i mål endnu. Det er vigtigt, at de an-

satte i kriminalforsorgen trygt kan gå på arbejde, og jeg

vil derfor sammen med kriminalforsorgen fortsat have

fokus på at sikre, at den nedadgående tendens i antallet

af overfald og trusler fortsætter, ligesom jeg forventer det

bliver et tema i forbindelse med forhandlingerne om en

ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.

[Indretningen af landets fængsler og arresthuse]

Spørgeren beder mig også redegøre for den fysiske in-

dretning af de danske fængsler og arresthuse.

De fysiske rammer er selvfølgelig et vigtigt element i for-

hold til den generelle sikkerhed.

Jeg ved, at kriminalforsorgen løbende arbejder på at im-

plementere nye tekniske løsninger i deres bygninger. På

den måde bliver den fysiske sikkerhed forbedret i takt

med den teknologiske udvikling.

Efter min opfattelse er det helt centralt, at alle gode erfa-

ringer fra andre lande i forhold til at forhindre vold og

trusler mod fængselspersonalet inddrages i arbejdet.

Jeg har dog lidt svært ved på stående fod at se, hvad vi

skal kunne lære af lige netop USA, hvor mentaliteten og

tænkningen omkring fængselsdrift er en noget anden,

end den vi kender til i Danmark.

Jeg synes også, det i den sammenhæng er vigtigt at sige,

at de indsatte, der oprigtigt ønsker sig et andet liv og op-

fører sig ordentligt skal have en chance for at komme ud

af fængslet og komme på højkant igen.

[Om strukturelle udfordringer i kriminalforsorgen]

Der skal dog ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi

for tiden ser en kriminalforsorg, der er presset til det

yderste.

Belægget i de danske fængsler har de seneste år været

støt stigende, og det forventes, at belægget vil fortsætte

med at stige i de kommende år. Situationen påvirker ikke

alene de indsatte, men også den enkelte fængselsbetjents

arbejdsvilkår og mulighed for at løse arbejdsopgaverne

optimalt.

Med finansloven i år har regeringen taget et første skridt

til en nødvendig saltvandsindsprøjtning til kriminal-

forsorgen og afsat 95 mio. kr. i 2021, der bl.a. skal bruges

til at åbne flere fængselspladser i de kommende år.

Det er dog ikke nok til at løse belægsudfordringerne, og

det er desuden vigtigt at huske på, at flere pladser også

kræver mere mandskab.

Som I ved, har kriminalforsorgen store udfordringer med

at skaffe tilstrækkeligt uniformeret personale. Der er sær-

ligt et underskud af fængselsbetjente, da der over en læn-

gere periode er stoppet flere fængselsbetjente, end der er

blevet uddannet.

Og kriminalforsorgens udfordringer med belæg og be-

manding giver et presset arbejdsmiljø for de ansatte. Der-

for bad jeg i efteråret 2019 VIVE undersøge omfanget af

PTSD hos fængselsbetjente og politibetjente. Jeg tager

undersøgelsens resultater meget alvorligt. Kriminal-

forsorgen har – på baggrund af undersøgelsen – bl.a.

igangsat en række nye initiativer, der skal være med til at

styrke PTSD-indsatsen.

Kriminalforsorgen iværksætter derudover i øjeblikket en

række akuttiltag bl.a. for at forbedre arbejdsmiljøet. Aku-

ttiltagene bygger på en omfattende dialog med kriminal-

forsorgens medarbejdere på tværs af landet. Akuttilta-

gene kan dog ikke løse de strukturelle udfordringer på

den lange bane.

Vi er derfor langtfra i mål, og kapacitet, belæg og beman-

ding vil være helt centrale temaer i de kommende for-

handlinger om en ny flerårsaftale.

[Afslutning]

Så lad mig opsummere:

Vi skal på ingen måde acceptere, at personalet i vores

fængsler og arrester udsættes for vold og trusler.

Antallet af episoder er generelt set faldende, men det er

fortsat alt for højt, og særlig de hærdede indsatte med til-

knytning til bandemiljøet skal mærke konsekvensen af

deres adfærd.

Kriminalforsorgen har derfor iværksat flere initiativer for

at hindre vold og trusler mod de ansatte.

Det er positivt. Og der vil fortsat være fokus på at ned-

bringe omfanget af vold og trusler.

Sikkerheden i fængslerne hænger sammen med udfor-

dringer med belæg, kapacitet og bemanding, som krimi-

nalforsorgen aktuelt står over for.

Jeg ser derfor meget frem til, at vi senere i år skal for-

handle en ny flerårsaftale på plads for kriminalforsorgen,

hvor netop de temaer bliver helt centrale. Tak for ordet.