Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2434748_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. august 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2021-0030-6254
2043531
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1287 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1287 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1287: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/6-21 fra borger, vedrørende straffelovens § 266 om trusler om vold, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 23/6-21 fra bor-
ger, vedrørende straffelovens § 266 om trusler om vold, jf. REU
alm. del
bilag 365?”
Svar:
Efter straffelovens § 266 straffes den, som på en måde, der er egnet til hos
nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller vel-
færd, truer med at foretage en strafbar handling, med bøde eller fængsel ind-
til 2 år. Bestemmelsen omfatter bl.a. trusler om grov vold og trusler på livet.
Det er kun trusler om at begå en strafbar handling af den angivne grove
karakter, der er omfattet af bestemmelsen. En trussel om simpel vold er så-
ledes ikke kriminaliseret. Hvis der er grund til at misforstå situationen, kan
en trussel om simpel vold dog efter omstændighederne opfylde gerningsbe-
skrivelsen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der trues med en lege-
tøjspistol, der fremtræder som en ægte pistol. Det afgørende er således en
samlet bedømmelse af truslens karakter og evne til at fremkalde en sådan
alvorlig frygt.
Som det fremgår af henvendelsen, er der oplagt tilfælde, hvor de fleste nok
kan være enige om, at det ikke ville stå på mål med brøden, hvis vi straffede
for trusler om simpel vold. Samtidig vil det potentielt kunne lægge beslag
på betydelige ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden, domstolene og
kriminalforsorgen, hvis straffelovens § 266 skulle udvides til generelt at om-
fatte tilfælde af trusler om simpel vold.
Jeg mener på den baggrund, at der med den gældende bestemmelse i § 266,
hvor strafbarheden beror på en samlet vurdering af truslens karakter og evne
til at fremkalde alvorlig frygt, er sikret en passende balance.
Når det er sagt, så vil trusler om simpel vold efter omstændighederne kunne
være omfattet af straffelovens § 243 om psykisk vold, selv om truslerne ikke
i sig selv er så alvorlige, at de opfylder gerningsindholdet i straffelovens §
266.
Efter straffelovens § 243 kan der således straffes for psykisk vold, hvis en
person, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere
har haft en sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1287: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/6-21 fra borger, vedrørende straffelovens § 266 om trusler om vold, til justitsministeren
udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende
adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden.
Som et eksempel på adfærd, der
afhængig af de nærmere omstændigheder
kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkende, nævnes i
forarbejderne til bestemmelsen bl.a., at gerningsmanden truer en person el-
ler den pågældendes børn eller nærmeste, og det anføres videre, at sådanne
trusler ikke nødvendigvis behøver at være omfattet af straffelovens § 266.
Side 3/3