REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1283: Spm. om kommentar til artiklen Politikere kræver klare rammer for brugen af politiets gyldne efterretninger, den 21. juni 2021 i Jyllands-Posten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. august 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0030-6251

2072745

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1283 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1283 (Alm. del),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1283: Spm. om kommentar til artiklen Politikere kræver klare rammer for brugen af politiets gyldne efterretninger, den 21. juni 2021 i Jyllands-Posten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1283 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen "Politikere kræver klare

rammer for brugen af politiets gyldne efterretninger", den 21.

juni 2021 i Jyllands-Posten, og herunder redegøre for politiets

mulighed for at modtage og anvende materiale fra udenlandsk

politi, der er indhentet med et lavere mistankekrav og uden en

domstolskendelse, som normalt kræves efter danske forhold?

Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om der bør sættes et

arbejde i gang, som skal klarlægge og fastlægge lovgivning, så-

ledes at de nye digitale muligheder for efterforskning indtæn-

kes.”

Svar:

Justitsministeriet har som oplyst i besvarelsen af 2. juli 2021 af spørgsmål

nr. 1283 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg anmodet Rigsadvokaten om

en udtalelse vedrørende politiets mulighed for at modtage og anvende ma-

teriale fra udenlandsk politi. Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst føl-

gende:

”Rigsadvokaten

skal indledningsvis bemærke, at der i forhold

til mulighederne for at modtage og anvende oplysninger fra

udenlandske myndigheder må sondres mellem to forskellige si-

tuationer.

Der er således både retligt og praktisk forskel på henholdsvis

den situation, hvor Danmark anmoder et andet EU-land om rets-

hjælp, f.eks. til i det pågældende EU-land at foretage ransag-

ning, indgreb i meddelelseshemmeligheden, beslaglæggelse, af-

høring mv., og den situation, hvor Danmark anmoder et EU-land

om godkendelse eller samtykke til i politiets efterforskning eller

som bevis i en straffesag at anvende oplysninger, der allerede

lovligt er tilvejebragt i det pågældende EU-land efter landets

egen lovgivning.

I de tilfælde, hvor Danmark f.eks. anmoder et andet EU-land om

at foretage en ransagning, vil der blive indhentet en dansk ken-

delse, der meddeler tilladelse hertil. Det gælder, selvom denne

kendelse ingen retsvirkning har for det land, der skal gennem-

føre ransagningen, idet ransagningen i det pågældende land skal

gennemføres efter landets egen lovgivning. På samme måde vil

en anmodning til Danmark fra et andet land om f.eks. foreta-

gelse af en ransagning alene blive imødekommet, hvis der ind-

hentes en dansk kendelse, der meddeler tilladelse hertil.

Side 2/3

I de tilfælde, hvor Danmark som led i politiets efterforskning

eller som bevis i straffesager ønsker at anvende oplysninger,

som allerede er lovligt tilvejebragt i et andet EU-land som led i

en straffesag, vil det pågældende land modtage en begrundet an-

modning om at dele oplysningerne med Danmark. Dette lands

myndigheder foretager herefter en vurdering af den konkrete ju-

dicielle brug af oplysningerne, og vil på den baggrund tilkende-

give over for Danmark, hvis der gælder særlige krav, som Dan-

mark skal efterleve for at anvende oplysningerne til et givent

formål. Hvis anvendelsen som bevis i straffesagen f.eks. forud-

sætter, at der er fremsendt en retsanmodning, og dette ikke alle-

rede er sket, vil Danmark altid fremsende en sådan til det pågæl-

dende land, førend oplysningen anvendes som bevis i en dansk

straffesag. Processen afspejler således, at der er en gensidig re-

spekt for EU-landenes tilvejebringelse af oplysninger efter lan-

denes nationale lovgivning.

For så vidt angår den sag om infiltrering af den krypterede tje-

neste Encrochat, der er omtalt i artiklen, tilvejebringes relevante

oplysninger til brug for den danske del af efterforskningen gen-

nem fremsendelse af retsanmodninger til de kompetente myn-

digheder i Frankrig. Retsanmodninger i den konkrete sag frem-

sendes via den danske og den franske desk ved den Europæiske

Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust).

Endelig kan det for god ordens skyld tilføjes, at det følger af

retsplejelovens § 880, 2. pkt., at rettens bedømmelse af beviser-

nes vægt ikke er bundet ved lovregler. Bestemmelsen fastsætter

princippet om rettens frie bevisbedømmelse. Princippet indebæ-

rer, at retten ved afgørelsen af, om det er bevist, at tiltalte er

skyldig, skal forholde sig til alt, der er kommet frem under be-

visførelsen. Det er således op til retten at forholde sig til betyd-

ningen af de enkelte beviser ved afgørelsen af, om det er bevist,

at tiltalte er skyldig, eller om der er begrundet tvivl. Der er tale

om et helt grundlæggende princip i strafferetsplejen, som er med

til at sikre retssikkerheden og domstolenes uafhængighed.”

Side 3/3