Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2434875_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. august 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2021-0030-6242
2040154
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1280 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1280 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Iren Mirmojtahedi
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1280: Spm. om kommentar til artiklen "Dommer løslader 20-årig efter ulykke i Skodsborg, tv2lorry.dk, den 18. juni 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Dommer løslader 20-årig
efter ulykke i Skodsborg”, tv2lorry.dk, den 18. juni 2021, og re-
degøre for, hvorfor bilisten, der blev sigtet for vanvidskørsel og
begæret varetægtsfængslet, blev løsladt
af Retten i Lyngby?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har indhentet en ud-
talelse om sagen fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Nordsjællands Politi modtog den 17. juni 2021 en anmeldelse
om et færdselsuheld på Skodsborgvej i Skodsborg, hvor der var
sket et frontalt sammenstød mellem to biler. På gerningsstedet
traf Nordsjællands Politi sigtede.
På baggrund af vidneforklaringer i sagen blev vedkommende
anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1,
ved, af grov kådhed eller på lignende måde, at have forvoldt
nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet sigtede førte
personbil med høj hastighed, samt kørte slalom, og herefter
kørte over i modsatte kørebanehalvdel, der udelukkende er be-
regnet for den modkørende trafik, hvorved han påkørte en mod-
kørende.
Sigtede blev den 18. juni 2021 fremstillet i grundlovsforhør ved
Retten i Lyngby.
Anklagemyndigheden nedlagde under grundlovsforhøret på-
stand om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762,
stk. 1, nr. 2 (gentagelsesrisiko), subsidiært retsplejelovens §
762, stk. 2, nr. 2 (retshåndhævelsen). Forsvareren påstod løsla-
delse.
Sigtede var ikke tidligere straffet.
Retten i Lyngby tog ikke anmodningen om varetægtsfængsling
til følge med følgende begrundelse:
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1280: Spm. om kommentar til artiklen "Dommer løslader 20-årig efter ulykke i Skodsborg, tv2lorry.dk, den 18. juni 2021, til justitsministeren
”Efter
de foreliggende oplysninger er der ikke en tilstrækkelig
begrundet mistanke om, at sigtede i grov kådhed eller på lig-
nende hensynsløs måde har voldt nærliggende fare for nogens
liv eller førlighed og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af
straffelovens
§ 252, stk. 1”.
Anklagemyndigheden kærede ikke rettens kendelse, idet det var
anklagemyndighedens vurdering efter grundlovsforhøret, at der
ikke var udsigt til at få medhold i landsretten på det foreliggende
grundlag.”
Statsadvokaten i København kan henholde sig til udtalelsen fra
Nordsjællands Politi og supplerende oplyse, at statsadvokaten,
på baggrund af oplysningerne fra Retten i Lyngbys retsbog af
18. juni 2021, er enig med Nordsjællands Politi i, at der ikke
umiddelbart var udsigt til, at landsretten ville komme frem til et
andet resultat.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og Nordsjællands Politis udtalelser.”
Side 3/3