Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2438900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2021
Strafferetskontoret
Freja Thorup Aahauge
2021-0030-6248
2041500
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1278 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Iren Mirmojtahedi
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om straffene, der er beskrevet i artiklen: 16-årig dømt for knivoverfald: Se dommen her, bragt på sn.dk, d. 16. juni 2021, er passende for et knivoverfald samt to voldelige overfald, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren, at straffene, der er beskrevet i artiklen: ”16-
årig dømt for knivoverfald: Se dommen her”, bragt på sn.dk, d.
16. juni 2021, er passende for et knivoverfald samt to voldelige
overfald, ikke mindst set i det perspektiv at gerningsmanden
ifølge en gennemført screening har udfordringer med sit tempe-
rament, og om den unge gerningsmand efter ministeren opfat-
telse får den nødvendige hjælp til ikke at fortsætte sit liv med
kriminalitet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Nord-
sjællands Politi om en udtalelse.
Nordsjællands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Nordsjællands Politi modtog den 15. februar 2021 en anmel-
delse om, at en person i forbindelse med tumult mellem to grup-
peringer var blevet stukket flere gange med en kniv ved Jernba-
nepladsen i Kgs. Lyngby.
Den sigtede gerningsmand blev fremstillet i grundlovsforhør
den 26. februar 2021, hvor han blev varetægtsfængslet indtil ho-
vedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3
(påvirkningsrisikoen). På grund af sigtedes unge alder skete va-
retægtsfængslingen i surrogat.
Der blev ved anklageskrift af 28. april 2021 rejst tiltale for tre
forhold. I forhold 1 blev der rejst tiltale for overtrædelse af straf-
felovens § 244, stk. 1, ved at den pågældende havde slået en
person i ansigtet med flad hånd. I forhold 2 blev der rejst tiltale
for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at den pågæl-
dende havde stukket med kniv to gange mod en persons mave,
hvor stikkene dog ikke gik igennem forurettedes jakke, samt at
have stukket i den forurettedes højre lår og i den forurettedes
skridt med behandlingskrævende skader til følge. I forhold 3
blev der rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk.
1, idet den tiltalte under sin varetægtsfængsling havde slået en
person en gang i ansigtet med flad hånd, taget kvælertag samt
tildelt personen en skalle.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om straffene, der er beskrevet i artiklen: 16-årig dømt for knivoverfald: Se dommen her, bragt på sn.dk, d. 16. juni 2021, er passende for et knivoverfald samt to voldelige overfald, til justitsministeren
Sagen blev hovedforhandlet ved Retten i Lyngby den 7. juni
2021.
Tiltalte erkendte sagens forhold 1 og erkendte sig delvist skyldig
i forhold 3, men nægtede sig skyldig i sagens forhold 2.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om ubetin-
get frihedsstraf samt påstand om, at tiltalte i medfør af § 10 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skulle have sin sag be-
handlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, idet tiltalte som tillægs-
foranstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens §
74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57,
nr. 10, skulle efterkomme en eventuel afgørelse efter § 12-14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tiltalte var ikke tidligere straffet.
Retten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste
tiltale og fastsatte straffen til 7 måneders fængsel, hvoraf 4 må-
neder blev gjort ubetinget. De resterende 3 måneder blev gjort
betinget med en prøvetid på 1 år fra endelig dom og vilkår om,
at tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdoms-
kriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse om ung-
domskriminalitet.
Vedrørende strafudmålingen fremgår følgende af præmisserne:
“Retten har ved fastsættelsen
af straffens længde og ved
at gøre en del af straffen betinget lagt vægt på navnlig
grovheden af navnlig forhold 3, men også på tiltaltes unge
alder og på, at han ikke tidligere er straffet.”
Tiltalte modtog dommen.
Tiltalte blev løsladt efter domsafsigelsen den 7. juni 2021.
Nordsjællands Politi har ikke forelagt dommen for Statsadvoka-
ten i København i forhold til eventuel anke, idet strafudmålingen
efter Nordsjællands Politis opfattelse er i overensstemmelse
med retspraksis på området.”
Statsadvokaten i København kan henholde sig til Nordsjællands
Politis udtalelse.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og Nordsjællands Politis udtalelser og kan supplerende
oplyse, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer sin afgørelse om
eventuelle supplerende vilkår til dommen, jf. § 12-14 i lov om
bekæmpelse om ungdomskriminalitet ved en, i forhold til Retten
i Lyngbys dom,
særskilt afgørelse.”
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1278: Spm. om straffene, der er beskrevet i artiklen: 16-årig dømt for knivoverfald: Se dommen her, bragt på sn.dk, d. 16. juni 2021, er passende for et knivoverfald samt to voldelige overfald, til justitsministeren
2.
Regeringen ser med stor alvor på unge, der begår kriminalitet. For så vidt
angår bekæmpelse af ungdomskriminalitet er det efter regeringens opfat-
telse på den ene side vigtigt med forebyggende arbejde, der sigter mod at
sætte ind så tidligt som muligt, så vi forhindrer vores unge i at komme på
den forkerte side af loven. Samtidig skal der på den anden side også være
en mærkbar konsekvens for dem, der vælger at blive i den kriminelle løbe-
bane og dermed fravælger fællesskabet.
Ungdomskriminalitetsnævnet spiller en central rolle i forhold til at sikre en
hurtig konsekvens af kriminelle handlinger og et målrettet fokus på at bringe
den unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Det er domstolene, der som led i en straffesag beslutter, om en ung i alderen
15-17 år, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitets-
nævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i den forbindelse pålægge den
unge en straksreaktion eller fastsætte et forbedringsforløb i form af en hand-
leplan med en varighed på op til 2 år.
3.
Regeringens holdning er klar: Det er afgørende, at vi retter vores ressour-
cer mod dem, der reelt ønsker et liv uden kriminalitet. Har man vendt fæl-
lesskabet ryggen, har man pligt til at yde en aktiv indsats for at vende til-
bage. Hvis man yder den indsats, bør man til gengæld også have ret til sam-
fundets hjælp.
Derfor håber jeg, at Folketingets partier vil være med til bl.a. at drøfte ram-
merne for resocialiseringsindsatsen under de kommende forhandlinger om
en flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi.
Side 4/4