REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0030-6231

2034038

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1270 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for samtlige tilfælde af hjemmeside-

blokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2.

pkt., idet redegørelsen bl.a. bedes indeholde beslutningsgrund-

laget, en vurdering af om blokeringen er proportionel og i over-

ensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, information om hvad der er sendt til internetleverandø-

rer og hvilke internetleverandører, der er blevet bedt om at fore-

tage blokeringer, og endelig bedes ministeren i redegørelsen op-

lyse, om man som bruger af en hjemmeside har mulighed for at

gøre indsigelse over for kendelsen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund

til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af

straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, jf. retsplejelovens §

791 d, stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan blokering

endvidere ske, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemme-

siden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171

eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a,

300 a, 301 eller 303, som har baggrund i eller sammenhæng med

covid-19-epidemien i Danmark.

Beslutning om blokering af en hjemmeside efter § 791 d, stk. 1,

2. pkt., træffes af retten ved kendelse efter politiets begæring

eller af politiet uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets

øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så-

danne situationer skal politiets beslutning snarest muligt og in-

den for 24 timer indbringes for retten, der herefter ved kendelse

afgør, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes.

Blokering af en hjemmeside må ikke foretages, hvis indgrebet

står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som ind-

grebet må antages at medføre. Det skal ved vurderingen indgå,

om det vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside,

hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt.

Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på forholdets grov-

hed, således at der skal mindre til, hvis der er tale om en meget

grov lovovertrædelse.

En byretskendelse om blokering af en hjemmeside efter retsple-

jelovens § 791 d kan kæres efter de almindelige regler herom,

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren

og vil således kunne kæres til landsretten af den, over for hvem

kendelsen indeholder en afgørelse, jf. retsplejeloven § 968. Det

fremgår af forarbejderne til § 791 d, at en afgørelse om bloke-

ring af en hjemmeside retter sig mod registranten, dvs. lejeren

af den hjemmeside, som retten har givet tilladelse til at blokere.

Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at det i praksis vil være

registranten, der kan fremsætte anmodning om forelæggelse af

sagen for retten. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hvis

betingelserne for blokering ikke længere er til stede, forudsættes

politiet at foretage underretning af den, mod hvem indgrebet ret-

ter sig, dvs. lejeren (registranten) af den hjemmeside, som retten

har givet tilladelse til at blokere.

Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det er regi-

stranten og ikke brugeren, der kan kære en kendelse om bloke-

ring af en hjemmeside. Herudover skal Rigspolitiet bemærke, at

politiet hurtigst muligt skal foranledige, at en blokering fjernes,

hvis politiet bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen

ikke længere er til stede

–

f.eks. fordi det ulovlige indhold er

fjernet fra hjemmesiden.

Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har på

vegne af politikredsene i perioden fra ikrafttræden af ændringen

af retsplejeloven den 2. april 2020 til den 13. juli 2021 pålagt

internetudbydere at blokere 64 hjemmesider på baggrund af

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. En redegørelse for samt-

lige tilfælde af hjemmesideblokeringer forudsætter en manuel

gennemgang og individuel beskrivelse af hver enkelt sag. Det

vil derfor ikke være muligt for Rigspolitiet at redegøre for samt-

lige sager uden et forholdsmæssigt stort ressourceforbrug.

I 14 tilfælde er internetudbydere blevet pålagt at blokere en

hjemmeside på baggrund af en kendelse, der er indhentet forud

for meddelelse af pålægget. I de øvrige 50 tilfælde er blokerin-

gen sket på øjemedet, hvorefter retten i samtlige sager har god-

kendt indgrebet. I ét af tilfældene vurderede politiet umiddelbart

efter, at indgreb var blevet foretaget på øjemedet, at der ikke var

grundlag for blokering, hvorefter blokeringen blev omgjort, in-

den at størsteparten af internetudbyderne nåede at foretage blo-

kering. Efterfølgende godkendte retten den kortvarige bloke-

ring, idet der i tidsrummet for blokeringen var grundlag for at

antage, at der fra hjemmesiden kunne udskrives et falsk doku-

ment (straffelovens § 171). Den pågældende hjemmeside er så-

ledes ikke længere blokeret, og antallet af blokerede hjemmesi-

der er derfor på nuværende tidspunkt 63.

Rigspolitiet kan oplyse, at blokering i de fleste tilfælde er rettet

mod phishing-hjemmesider, der foregiver at være myndigheds-

sider med information om corona-epidemien, men hvor hensig-

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren

ten er uretmæssigt at få borgere til at afgive oplysninger om ek-

sempelvis NemID. Afhængig af de konkrete oplysninger og den

efterfølgende brug af disse, kan der være tale om overtrædelse

af f.eks. straffelovens § 263 (uberettiget adgang til data) eller §§

279 og 279 a (bedrageri og databedrageri).

Når der er truffet afgørelse om blokering af en hjemmeside, ret-

ter NC3 henvendelse til relevante internetudbydere. Det drejer

sig pt. om Motorola Solutions, TT-Network, Dansk Kabel TV,

Telenor, Fibia, Hi3G, Telia, Stofa, Waoo, Cibicom, Global Con-

nect, TDC, Ewii og Aura. Der er tale om de internetudbydere,

som NC3 efter input fra bl.a. Teleindustrien og Center for Cy-

bersikkerhed har vurderet, er de væsentligste nuværende udby-

dere.

Henvendelse til internetudbyderne sker via e-mail, der indehol-

der en standardformular med relevante oplysninger om bloke-

ringen. Heraf fremgår det, at udbyderen pålægges at foretage

blokering af hjemmesiden på baggrund af retsplejelovens § 791

d, stk. 1, 2. pkt., ligesom det fremgår, hvorvidt afgørelsen om

blokering er truffet af retten ved kendelse eller politikredsen på

øjemedet. Det fremgår ligeledes af formularen, at udbyderen an-

modes om at underrette NC3 om tidspunktet for iværksættelse

af blokering. Internetudbyderen anmodes endvidere om, at bor-

gere, der forsøger at tilgå den pågældende hjemmeside, advares

om, at NC3 har blokeret den pågældende hjemmeside, idet der

antages at være begået en overtrædelse af straffeloven med til-

knytning til covid-19-epidemien. Hvis der er tale om en

phishing-hjemmeside, anføres det i standardformularen, at in-

ternetudbyderne anmodes om at etablere blokeringen hurtigt for

derved at beskytte borgerne mod kriminalitet, idet denne type af

sager er særligt tidskritiske.”

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 sik-

rer retten til ytrings- og informationsfrihed. Efter artikel 10, stk. 2, kan der

foretages indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis indgrebet er fore-

skrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den

nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at fore-

bygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-

den, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at for-

hindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens

autoritet og upartiskhed.

Som det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.

pkt., har den helt særlige sårbare samfundssituation, som Danmark har be-

fundet sig i siden udbruddet af Covid-19, nødvendiggjort, at politiet hurtigt

og effektivt kan gribe ind over bl.a. misbrug af corona-situationen.

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren

Som det fremgår retsplejelovens § 791 d, stk. 3, må blokering ikke foreta-

ges, hvis indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe,

som indgrebet må antages at medføre. Domstolene vil således i hvert enkelt

tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af nødvendigheden af at blo-

kere en hjemmeside med henvisning til bestemmelsen.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at retsplejelovens §

791 d, stk. 1, 2. pkt., om blokering af hjemmesider ikke rejser spørgsmål i

forhold til EMRK artikel 10.

Side 5/5