Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2438856_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2021
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2021-0030-6231
2034038
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1270 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1270 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for samtlige tilfælde af hjemmeside-
blokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2.
pkt., idet redegørelsen bl.a. bedes indeholde beslutningsgrund-
laget, en vurdering af om blokeringen er proportionel og i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, information om hvad der er sendt til internetleverandø-
rer og hvilke internetleverandører, der er blevet bedt om at fore-
tage blokeringer, og endelig bedes ministeren i redegørelsen op-
lyse, om man som bruger af en hjemmeside har mulighed for at
gøre indsigelse over for kendelsen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund
til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af
straffelovens §§ 114-114 i, 119 eller 119 a, jf. retsplejelovens §
791 d, stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan blokering
endvidere ske, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemme-
siden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171
eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a,
300 a, 301 eller 303, som har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark.
Beslutning om blokering af en hjemmeside efter § 791 d, stk. 1,
2. pkt., træffes af retten ved kendelse efter politiets begæring
eller af politiet uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets
øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I så-
danne situationer skal politiets beslutning snarest muligt og in-
den for 24 timer indbringes for retten, der herefter ved kendelse
afgør, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes.
Blokering af en hjemmeside må ikke foretages, hvis indgrebet
står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som ind-
grebet må antages at medføre. Det skal ved vurderingen indgå,
om det vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside,
hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt.
Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på forholdets grov-
hed, således at der skal mindre til, hvis der er tale om en meget
grov lovovertrædelse.
En byretskendelse om blokering af en hjemmeside efter retsple-
jelovens § 791 d kan kæres efter de almindelige regler herom,
Side 2/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren
og vil således kunne kæres til landsretten af den, over for hvem
kendelsen indeholder en afgørelse, jf. retsplejeloven § 968. Det
fremgår af forarbejderne til § 791 d, at en afgørelse om bloke-
ring af en hjemmeside retter sig mod registranten, dvs. lejeren
af den hjemmeside, som retten har givet tilladelse til at blokere.
Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at det i praksis vil være
registranten, der kan fremsætte anmodning om forelæggelse af
sagen for retten. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hvis
betingelserne for blokering ikke længere er til stede, forudsættes
politiet at foretage underretning af den, mod hvem indgrebet ret-
ter sig, dvs. lejeren (registranten) af den hjemmeside, som retten
har givet tilladelse til at blokere.
Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det er regi-
stranten og ikke brugeren, der kan kære en kendelse om bloke-
ring af en hjemmeside. Herudover skal Rigspolitiet bemærke, at
politiet hurtigst muligt skal foranledige, at en blokering fjernes,
hvis politiet bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen
ikke længere er til stede
f.eks. fordi det ulovlige indhold er
fjernet fra hjemmesiden.
2.
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har på
vegne af politikredsene i perioden fra ikrafttræden af ændringen
af retsplejeloven den 2. april 2020 til den 13. juli 2021 pålagt
internetudbydere at blokere 64 hjemmesider på baggrund af
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt. En redegørelse for samt-
lige tilfælde af hjemmesideblokeringer forudsætter en manuel
gennemgang og individuel beskrivelse af hver enkelt sag. Det
vil derfor ikke være muligt for Rigspolitiet at redegøre for samt-
lige sager uden et forholdsmæssigt stort ressourceforbrug.
I 14 tilfælde er internetudbydere blevet pålagt at blokere en
hjemmeside på baggrund af en kendelse, der er indhentet forud
for meddelelse af pålægget. I de øvrige 50 tilfælde er blokerin-
gen sket på øjemedet, hvorefter retten i samtlige sager har god-
kendt indgrebet. I ét af tilfældene vurderede politiet umiddelbart
efter, at indgreb var blevet foretaget på øjemedet, at der ikke var
grundlag for blokering, hvorefter blokeringen blev omgjort, in-
den at størsteparten af internetudbyderne nåede at foretage blo-
kering. Efterfølgende godkendte retten den kortvarige bloke-
ring, idet der i tidsrummet for blokeringen var grundlag for at
antage, at der fra hjemmesiden kunne udskrives et falsk doku-
ment (straffelovens § 171). Den pågældende hjemmeside er så-
ledes ikke længere blokeret, og antallet af blokerede hjemmesi-
der er derfor på nuværende tidspunkt 63.
Rigspolitiet kan oplyse, at blokering i de fleste tilfælde er rettet
mod phishing-hjemmesider, der foregiver at være myndigheds-
sider med information om corona-epidemien, men hvor hensig-
Side 3/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren
ten er uretmæssigt at få borgere til at afgive oplysninger om ek-
sempelvis NemID. Afhængig af de konkrete oplysninger og den
efterfølgende brug af disse, kan der være tale om overtrædelse
af f.eks. straffelovens § 263 (uberettiget adgang til data) eller §§
279 og 279 a (bedrageri og databedrageri).
Når der er truffet afgørelse om blokering af en hjemmeside, ret-
ter NC3 henvendelse til relevante internetudbydere. Det drejer
sig pt. om Motorola Solutions, TT-Network, Dansk Kabel TV,
Telenor, Fibia, Hi3G, Telia, Stofa, Waoo, Cibicom, Global Con-
nect, TDC, Ewii og Aura. Der er tale om de internetudbydere,
som NC3 efter input fra bl.a. Teleindustrien og Center for Cy-
bersikkerhed har vurderet, er de væsentligste nuværende udby-
dere.
Henvendelse til internetudbyderne sker via e-mail, der indehol-
der en standardformular med relevante oplysninger om bloke-
ringen. Heraf fremgår det, at udbyderen pålægges at foretage
blokering af hjemmesiden på baggrund af retsplejelovens § 791
d, stk. 1, 2. pkt., ligesom det fremgår, hvorvidt afgørelsen om
blokering er truffet af retten ved kendelse eller politikredsen på
øjemedet. Det fremgår ligeledes af formularen, at udbyderen an-
modes om at underrette NC3 om tidspunktet for iværksættelse
af blokering. Internetudbyderen anmodes endvidere om, at bor-
gere, der forsøger at tilgå den pågældende hjemmeside, advares
om, at NC3 har blokeret den pågældende hjemmeside, idet der
antages at være begået en overtrædelse af straffeloven med til-
knytning til covid-19-epidemien. Hvis der er tale om en
phishing-hjemmeside, anføres det i standardformularen, at in-
ternetudbyderne anmodes om at etablere blokeringen hurtigt for
derved at beskytte borgerne mod kriminalitet, idet denne type af
sager er særligt tidskritiske.”
2.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 sik-
rer retten til ytrings- og informationsfrihed. Efter artikel 10, stk. 2, kan der
foretages indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis indgrebet er fore-
skrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at fore-
bygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-
den, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at for-
hindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens
autoritet og upartiskhed.
Som det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.
pkt., har den helt særlige sårbare samfundssituation, som Danmark har be-
fundet sig i siden udbruddet af Covid-19, nødvendiggjort, at politiet hurtigt
og effektivt kan gribe ind over bl.a. misbrug af corona-situationen.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om tilfælde af hjemmesideblokeringer foretaget med hjemmel i retsplejelovens § 791 d, 2. pkt, til justitsministeren
Som det fremgår retsplejelovens § 791 d, stk. 3, må blokering ikke foreta-
ges, hvis indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe,
som indgrebet må antages at medføre. Domstolene vil således i hvert enkelt
tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af nødvendigheden af at blo-
kere en hjemmeside med henvisning til bestemmelsen.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at retsplejelovens §
791 d, stk. 1, 2. pkt., om blokering af hjemmesider ikke rejser spørgsmål i
forhold til EMRK artikel 10.
Side 5/5