REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1269: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/6-21 om politiets passivitet under demonstration på Nørrebro, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

16. juni 2021

2021-0030-6216

2032558

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AÅ fra Folketingets Rets-

udvalg den 17. maj 2021

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere sagen, der er omtalt i artiklen ”Politiet så til, da

demonstranter væltede stillads på Nørrebro

–

Nu risikerer det at koste Dan-

mark millioner” fra Berlingske

Business den 17. maj 2021, vedrørende krav

fra den stilladsoperatør, der fik sit stillads væltet uden indgriben fra dansk

politi, herunder oplyse om politiets viden eller formodning for uroligheder,

omfanget af politistyrken under stilladsvæltningen, politiets handlinger el-

ler mangel derpå ved væltningen, antal anholdte samt det videre strafferets-

og civilretslige efterspil?

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1269: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/6-21 om politiets passivitet under demonstration på Nørrebro, jf. REU alm. del - samrådsspm. AÅ, til justitsministeren

Svar:

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Som det har været omtalt i medierne, væltede en gruppe

demonstranter i december 2019 et stillads i København.

Efterfølgende har den litauiske entreprenør, der ejede

stilladset, anlagt en international voldgiftsag mod Dan-

mark.

Både i forhold til det strafferetlige og det civilretlige ef-

terspil er der verserende sager, og der er derfor grænser

for, hvad jeg kan oplyse om sagen i et åbent samråd.

Dette gælder ikke mindst, idet jeg ikke vil risikere at

kompromittere Danmarks interesser i forhold til den an-

lagte voldgiftssag. Det håber jeg, at spørgeren og resten

af udvalget har forståelse for.

Jeg vil også afholde mig fra at gå nærmere ind i en vur-

dering af det politifaglige skøn, der lå til grund for poli-

tiets dispositioner i forbindelse med den konkrete epi-

sode, der har ført til voldgiftssagen.

Det skyldes, at politiet på baggrund af en konkret vurde-

ring i den foreliggende sag har truffet en politifaglig be-

slutning, som jeg ikke vil gøre mig til dommer over.

Jeg kan dog oplyse om hændelsesforløbet i sagen, herun-

der om det overordnede grundlag for politiets dispositio-

ner. Jeg kan også oplyse, hvordan Justitsministeriet i

overordnede træk indtil videre har håndteret det civilret-

lige efterspil.

[Hændelsesforløbet]

Sagen begyndte som en faglig konflikt mellem organise-

rerede stilladsarbejdere og den nævnte litauiske entrepre-

nørs firma ”DS Byggeri”, der i øvrigt nu er gået konkurs.

Konflikten skyldtes angiveligt, at entreprenøren ved brug

af lavtlønnet og ikke-uddannet udenlandsk arbejdskraft

havde opstillet et stillads på en byggeplads på Nørrebro.

Konflikten udviklede sig herefter over et par dage.

Københavns Politi modtog den 29. november 2019 ca.

kl. 9.15 oplysninger om, at omkring 100 personer var lø-

bet ind på en byggeplads, hvor de udøvede hærværk, li-

gesom flere var påbegyndt nedrivning af et stillads. Kø-

benhavns Politi var kort tid efter fremme på stedet, men

umiddelbart efter politiets ankomst begyndte personerne

at forsvinde fra området.

Samme dag ca. kl. 19.50 modtog Københavns Politi op-

lysninger om, at der var omkring 10 personer, der i

samme område forsøgte at vælte et stillads. Kort tid efter

ankom politiet til stedet, hvorefter de pågældende for-

svandt fra stedet.

Den 1. december 2019 modtog Københavns Politi en an-

meldelse om en voldsepisode på byggepladsen. Da poli-

tiet kort tid efter ankom til stedet, var voldsepisoden op-

hørt. Politiet havde kontakt til en forurettet, der oplyste,

at voldsepisoden angiveligt skyldtes uenigheder vedrø-

rende stilladset på byggepladsen.

Den 2. december 2019 demonstrerede en større gruppe

organiserede stilladsmedarbejdere ved byggepladsen.

Københavns Politi har om hændelsesforløbet oplyst, at

politiet den 2. december 2019 kl. 7.00 om morgenen

modtog oplysninger om, at der skulle afholdes en demon-

stration 2 timer senere.

Københavns Politi har også oplyst, at der ikke var til-

strækkelig tid til at foretage en nærmere planlægning af

politiopgaven, men grundet de forudgående dages erfa-

ringer blev 13 betjente sat ind til at håndtere opgaven.

[Betjentene var fordelt på 1 indsatsleder og 2 grupper.

Hver gruppe bestod af 5 polititjenestemænd og 1 gruppe-

fører.]

Betjentene blev omlagt fra almindelig patruljetjeneste til

såkaldt gruppeindsats. En gruppeindsats er en indsats un-

der føring af en gruppefører, hvor gruppeføreren er sær-

ligt uddannet til at lede en gruppe af polititjenestemænd

under indsat. Gruppeindsats er et tiltag, som anvendes

ved politimæssig håndtering af forsamlinger for at sikre

deltagernes ret til at forsamle sig samt til at sikre ro og

orden.

Erfaringerne fra de forudgående hændelser havde vist, at

urolighederne var ophørt umiddelbart efter politiets an-

komst. Københavns Politi var derfor indledningsvis til-

stede ved demonstrationen med en forventning om, at po-

litiets tilstedeværelse med et større antal betjente ville

lægge en dæmper på deltagerne. Der var indledningsvis

også en god dialog mellem politiet og lederen af demon-

strationen.

På kort tid eskalerede situationen imidlertid, og forsam-

lingen på 200-300 personer bevægede sig omkring kl.

9.30 mod byggepladsen. Der blev anvendt kasteskyts

mod politiet og en gruppe af demonstranter tiltvang sig

adgang til byggepladsen.

Herefter blev et stillads i løbet af ganske kort tid løsnet

fra den husmur, som det var fæstet til, hvorefter stilladset

væltede. Der blev herefter tilkaldt yderligere assistance.

I forlængelse af demonstrationen den 2. december 2019

blev der angiveligt også udøvet hærværk mod to biler.

Endvidere modtog Københavns Politi samme dag en an-

meldelse om, at en person, som forsøgte at standse hær-

værket mod den ene bil, var blevet spyttet i ansigtet.

Københavns Politi har oplyst, at der efter stilladset væl-

tede ca. kl. 09.40 og frem til ca. kl. 12.30 løbende tilgik

politifolk fra det daglige beredskab, andre afdelinger, og

en enkelt patrulje fra en nabokreds. Dette bragte det sam-

lede antal tilstedeværende politifolk op på 35-40 mand.

Den øgede politimæssige tilstedeværelse gjorde, at poli-

tiet kunne sikre byggepladsen mod yderligere angreb,

håndtere den resterende del af stilladset

–

der var i fare

for at vælte

–

efterforske og sikre ro og orden i nærom-

rådet. Politiet skønnede på denne baggrund, at det i den

konkrete situation ikke samtidig var muligt at foretage

indgreb over for enkelt personer.

Politiet har derudover oplyst, at de forudgående dages

hændelser indgik ved planlægningen af politiets tilstede-

værelse den 2. december 2019. Men selv om politiet

havde 13 betjente på stedet, da stilladset blev væltet, var

politiet antalsmæssigt underlegent i forhold til demon-

stranterne, og hensynet til politifolkenes sikkerhed

gjorde, at de ikke havde mulighed for at gribe ind over

for uromagerne i den konkrete situation.

[Det strafferetlige efterspil]

For så vidt angår det strafferetlige efterspil, har anklage-

myndigheden rejst tiltale mod en person for groft hær-

værk på byggepladsen, herunder mod stilladset, og ulov-

lig indtrængen i anledning af episoden den 29. november

2019.

Anklagemyndigheden nedlagde for retten påstand om

fængselsstraf i 20-30 dage, betinget med vilkår om sam-

fundstjeneste. Den pågældende blev ved Retten på Fre-

deriksbergs dom af 3. maj 2021 idømt 4 dagbøder á 200

kr., idet retten fandt, at der ikke var tale om groft hær-

værk, men simpelt hærværk, og frifandt tiltalte for ulov-

lig indtrængen. Statsadvokaten har den 14. maj 2021 an-

ket dommen til Østre Landsret med påstand om skær-

pelse af straffen.

I forhold til episoden den 1. december 2019

–

hvor to

personer blev overfaldet på byggepladsen

–

har Køben-

havns Politi anholdt og sigtet en person for vold. Sigtel-

sen mod den pågældende blev imidlertid opgivet den 30.

december 2019, da det ikke var muligt at bevise vedkom-

mendes skyld i volden. Det bemærkes i den forbindelse,

at den forurettede ikke ønskede at udtale sig til politiet,

og at øvrige vidner ikke kunne oplyse politiet om et brug-

bart signalement.

I forhold til episoderne den 2. december 2019

–

vedrø-

rende de to væltede biler og manden, der blev spyttet i

ansigtet

–

har Københavns Politi indstillet efterforsknin-

gen af sagerne. Dette skete, da politiet vurderede, at yder-

ligere efterforskning ikke ville kunne føre til en sigtelse.

I forhold til det væltede stillads den 2. december 2019

efterforsker Københavns Politi fortsat sagen.

Københavns Politi har oplyst, at efterforskningen i sagen

forventes afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2021.

Sagen vil herefter blive videregivet til anklagemyndighe-

den med henblik på en juridisk afgørelse af, om der kan

rejses tiltale i sagen. Det er forventningen, at anklage-

myndigheden vil kunne afslutte deres overvejelser inden

udgangen af 4. kvartal af 2021.

[Det civilretlige efterspil]

For så vidt angår det civilretlige efterspil modtog Justits-

ministeriet den 14. februar 2020 en henvendelse fra en

litauisk advokat. Advokaten har på vegne af den litauiske

entreprenør rejst et erstatningskrav på ca. 25 mio. kr.

mod den danske stat.

Advokaten har begrundet erstatningskravet med, at

dansk politi angiveligt undlod at beskytte stilladset, da

det blev væltet den 2. december 2019. Ifølge advokaten

udgør stilladset en investering i henhold til en investe-

ringsbeskyttelsesaftale, som den daværende danske rege-

ring indgik med Litauen i 1992.

Justitsministeriet sendte den 8. juli 2020 et brev til advo-

katen, hvor ministeriet afviste kravet med henvisning til,

dels at investeringsbeskyttelsesaftalen efter ministeriets

opfattelse er i strid med EU-retten, dels at politiet ikke

har ageret på en måde, der kan danne grundlag for et er-

statningsansvar.

Den litauiske entreprenør har herefter den 18. august

2020 stævnet Danmark ved voldgiftsretten

”The Interna-

tional Centre for Settlement of Investment Disputes

(ICSID).

Justitsministeriet anmodede herefter i alt fire større dan-

ske advokatfirmaer om et tilbud på, hvordan de ville

håndtere sagen.

Efter en samlet vurdering af de indkomne tilbud blev

Kammeradvokaten valgt til at varetage Justitsministeri-

ets interesser i sagen.

Voldgiftssagen er fortsat verserende, og som jeg nævnte

i indledningen af min tale, finder jeg det derfor rigtigst

ikke at gå nærmere ind i sagen.

Jeg kan dog generelt oplyse, at voldgiftsretten den 26.

april 2021 har besluttet at sætte sagen i bero i 6 måneder.

Det skyldes, at den litauiske entreprenør ikke har indbe-

talt sin del af den pligtmæssige forskudsopkrævning til

voldgiftsretten.

Hvis forskudsopkrævningen ikke betales inden for de

næste 6 måneder, forventes det, at voldgiftsretten vil af-

vise sagen. Det kan for god ordens skyld nævnes, at

Justitsministeriet den 6. april 2021 indbetalte sin del af

forskudsopkrævningen.

[Afslutning]

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at det naturlig-

vis er helt uacceptabelt at begå hærværk ved at vælte et

stillads, fordi man er utilfreds med forholdene på en byg-

geplads.

En sådan sag skal efterforskes og siden retsforfølges,

hvis der er grundlag for det. Jeg har fuld tillid til, at vores

myndigheder løser den opgave.

Hvad angår sagens civilretlige efterspil, finder jeg det be-

mærkelsesværdigt, at en udenlandsk forretningsdrivende

kan anlægge en erstatningssag mod Danmark ved en in-

ternational voldgiftsret med hjemmel i en såkaldt inve-

steringsbeskyttelsesaftale.

Det hører dog med til historien, at EU-Domstolen i den

såkaldte Achmea-dom har fastslået, at bestemmelser om

voldgift i sådanne aftaler er i strid med EU-retten. EU-

landene indgik derfor i maj 2020 en aftale om at ophæve

disse aftaler.

Danmark har allerede ratificeret aftalen om ophævelse,

men det har Litauen endnu ikke. Det er formentlig her vi

skal finde forklaringen på, at voldgiftsretten ikke har af-

vist at behandle sagen.

Tak for ordet.