Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2426382_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2021
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2021-0030-6214
2030798
Besvarelse af spørgsmål nr. 1266 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1266 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1266: Spm. om ministeren finder, at straffene, der er beskrevet i artiklen: 26-årig dømt for vanvidskørsel på Storebælt, nyhederne.tv2.dk, den 8. juni 2021, er passende, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1266 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Finder ministeren, at straffene, der er beskrevet i artiklen: ”26-
årig dømt for vanvidskørsel på Storebælt”, nyhederne.tv2.dk,
den 8. juni 2021, er passende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har indhentet en ud-
talelse om sagen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bl.a. oplyst føl-
gende:
”Ved anklageskrift af 7. maj 2021 blev der rejst tiltale mod
den sigtede for overtrædelse af straffelovens § 293 a
(brugstyveri af motorkøretøj), § 119, stk. 1, (trussel mod
nogen i offentlig tjeneste), § 252, stk. 1, (fareforvoldelse),
flere bestemmelser i færdselsloven, knivlovens § 7, stk. 1,
jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, (besiddelse af kniv på offentligt
sted) og lov om euforiserende stoffer.
Under hovedforhandlingen den 8. juni 2021 frafaldt an-
klagemyndigheden tiltalen vedrørende straffelovens § 293
a, og nedlagde herefter påstand om domfældelse i over-
ensstemmelse med de øvrige punkter i anklageskriftet.
Anklagemyndigheden nedlagde i samme forbindelse på-
stand om 10 måneders fængsel samt påstand om konfiska-
tion af køretøjet i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2,
1. pkt. Anklagemyndigheden påstod endvidere 6 års fra-
kendelse af førerretten.
Ved Retten i Næstveds dom af 8. juni 2021 blev tiltalte i
overvejende grad fundet skyldig og idømt 9 måneders
fængsel. Tiltalte blev alene frifundet for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1. Køretøjet blev konfiskeret i
medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 1. pkt., og tiltalte
blev frakendt førerretten i 3 år og 6 måneder fra endelig
dom.
Retten i Næstved har bl.a. anført følgende i dommen:
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1266: Spm. om ministeren finder, at straffene, der er beskrevet i artiklen: 26-årig dømt for vanvidskørsel på Storebælt, nyhederne.tv2.dk, den 8. juni 2021, er passende, til justitsministeren
”Det kan herudover lægges til grund, at tiltalte var påvir-
ket af medicin, kokain og hash under kørslen.
Henset til, at tiltalte allerede ved betalingsanlægget ved
Storebælt kørte under en lukket bum og under kørslen blev
mødt af flere modkørende billister, herunder politiet, der
signalerede til ham, at han skulle standse, men uagtet fort-
satte sin kørsel, finder retten, at tiltalte må have indset, at
han kørte mod færdselsretningen, og at han derved frem-
kaldte nærliggende fare for øvrige trafikanter.
Da tiltalte over en længere strækning i narkotikapåvirket
tilstand har kørt mod færdselsretningen på motorvejen,
hvor flere modkørende billister måtte undvige, har tiltalte
ført bilen på særlig hensynsløs måde og ved sin kørsel for-
sætligt forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller før-
lighed. Kørslen er endvidere sket uden at optræde hen-
synsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed og under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerhe-
den […].
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren og
farligheden af tiltaltes kørsel, og at forholdet er begået ef-
ter strafskærpelsen i L-2021-02-27
nr. 290.”
Vedrørende strafudmålingen kan Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi oplyse, at den udmålte straf er i over-
ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand henset
til, at der skete frifindelse for overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 1. Strafniveauet i sager om overtrædelse af
straffelovens § 252, hvor der ved hensynsløs kørsel i på-
virket tilstand forvoldes fare for andres liv eller førlighed,
var inden strafskærpelsen i L-2021-02-27 nr. 290 ifølge
retspraksis omkring 6 måneders fængsel. Det fremgår af
forarbejderne til L-2021-02-27, nr. 290, at det med straf-
skærpelsen har været lovgivers hensigt, at strafniveauet
skulle skærpes med 50 % i denne type sager. På den bag-
grund er det Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis op-
fattelse, at den udmålte straf på 9 måneder er i overens-
stemmelse med hensigten i forarbejderne sammenholdt
med hidtidig praksis på området.
Endelig bemærkes det, at Sydsjællands og Lolland-Fals-
ters Politi har forelagt sagen for Statsadvokaten i Køben-
havn med henblik på anke til Østre Landsret pga. frifin-
delsen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1, samt frakendelsestidens længde.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til udtalelsen fra
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og oplyst, at man ved
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1266: Spm. om ministeren finder, at straffene, der er beskrevet i artiklen: 26-årig dømt for vanvidskørsel på Storebælt, nyhederne.tv2.dk, den 8. juni 2021, er passende, til justitsministeren
ankemeddelelse af 16. juni 2021 har indbragt sagen for Østre
Landsret med påstand om domfældelse i alle forhold, samt skær-
pelse både for så vidt angår frihedsstraffen og længden på fra-
kendelsestiden. Sagen afventer berammelse.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis udtalelser.”
Jeg har noteret mig, at retten i forbindelse med strafudmålingen har lagt
vægt på, at forholdet er begået efter de strafskærpelser, Folketinget vedtog
ved lov nr. 290 af 27. februar 2021, og at det er Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politis opfattelse, at den udmålte straf er i overensstemmelse med
hensigten i forarbejderne til loven sammenholdt med hidtidig praksis på om-
rådet.
Side 4/4