Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2426394_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
2. juli 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-6218
Dok.:
2033365
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1250 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1251: Spm. om kommentar til den forståelseaf "The Nelson Mandela Rules" med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere den forståelse af De Europæiske
Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kom-
munikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims
Retshjælp? Der henvises til REU alm. del
– bilag 356.”
Svar:
1.
Det anføres i redegørelsen fra Krims Retshjælp, der henvises til i spørgs-
målet, at det er Krims Retshjælps opfattelse, at der er et solidt grundlag for
at konkludere, at De Europæiske Fængselsregler og
FN’s
standardmini-
mumregler for behandling af indsatte (Mandela-reglerne) forudsætter, at
indsatte har krav på at rådføre sig i fortrolighed hos godkendte retshjælps-
institutioner.
2.
Jeg kan i den forbindelse indledningsvis oplyse, at De Europæiske Fæng-
selsregler og Mandela-reglerne er vejledende regler, som ikke er retligt bin-
dende for medlemslandene. Efter min opfattelse bør man fra dansk side ge-
nerelt bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behandling af
indsatte, herunder De Europæiske Fængselsregler og Mandela-reglerne. Der
kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne ikke kan
følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen af retningslinjerne kan give
anledning til tvivl.
Jeg kan dog generelt oplyse, at jeg er optaget af, at indsatte er garanteret en
adgang til fortrolig juridisk rådgivning, og at denne adgang også er tilgæn-
gelig for de indsatte i praksis.
3.
Jeg kan for så vidt angår De Europæiske Fængselsregler og straffuldbyr-
delseslovens regler om indsattes ret til uovervåget kommunikation henholde
mig til Justitsministeriets besvarelse af 5. november 2020 af spørgsmål nr.
37 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Det fremgår af denne besvarelse,
at der ikke i straffuldbyrdelsesloven er nogen ret til, at organisationer som
for eksempel Krims Retshjælp kan føre ukontrollerede telefonsamtaler med
de indsatte, og at reglerne i straffuldbyrdelsesloven efter min opfattelse fuldt
ud lever op til De Europæiske Fængselsreglers krav om ret til fortrolig juri-
disk rådgivning.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1251: Spm. om kommentar til den forståelseaf "The Nelson Mandela Rules" med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren
Som det videre fremgår af besvarelsen, følger det af bemærkningerne til De
Europæiske Fængselsregler, at ”nøjagtigt hvad der anses for at være juridisk
rådgivning, og hvem der kan anses som juridisk rådgiver, kan variere lidt
fra stat til stat
og reguleres bedst ved national ret”.
Det forhold, at det i pkt. 23.3 i De Europæiske Fængselsregler fremgår, at
myndighederne skal gøre alle indsatte opmærksom på anerkendte rets-
hjælpsordninger, giver ikke anledning til en ændret vurdering eller grundlag
for at antage, at personer, som er ansat i en frivillig retshjælpsordning, skal
have en ret til fortrolige telefonsamtaler med de indsatte.
Der er i straffuldbyrdelsesloven fastsat regler for, hvem de indsatte har ret
til at føre uovervågede telefonsamtaler med. Det følger af straffuldbyrdel-
seslovens § 57, stk. 6, jf. § 56, stk. 1, at telefonsamtaler ikke optages, påhø-
res eller aflyttes, hvis de bl.a. foretages med den advokat, der har været be-
skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der
har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder i øvrigt telefonsamtaler med advokater, der i medfør af rets-
plejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offent-
lige forsvarere.
4.
FN’s standardminimumregler for behandling
af indsatte (Mandela-reg-
lerne), der blev vedtaget ved resolution under FN’s Generalforsamling i de-
cember 2015, er som nævnt et regelsæt af vejledende karakter, som aner-
kender, at stater kan tilpasse anvendelsen af reglerne i overensstemmelse
med deres nationale lovgivningsmæssige rammer, hvor det er relevant, jf.
resolution A/RES/70/175, operativ paragraf 8.
Af reglerne fremgår bl.a. følgende:
”Prisoners
shall be provided with adequate opportunity, time
and facilities to be visited by and communicate and consult with
a legal adviser of their own choice or a legal aid provider, with-
out delay, interception or censorship and in full confidentiality,
on any legal matter, in conformity with applicable law.”
Det er ikke nærmere præciseret i reglerne, hvad der forstås ved
”legal advi-
ser” eller ”legal aid provider”, eller om der efter reglerne skal gælde en ret
til både at kunne rådføre sig med en ”legal adviser” og en ”legal aid provi-
der”. Det må antages,
at den nærmere fortolkning af reglerne er overladt til
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1251: Spm. om kommentar til den forståelseaf "The Nelson Mandela Rules" med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren
den enkelte medlemsstat, jf. ovenstående henvisning til resolution
A/RES/70/175, operativ paragraf 8. Det er som nævnt i straffuldbyrdelses-
loven præciseret, hvilke juridiske rådgivere som efter dansk ret har adgang
til fortrolige telefonsamtaler med indsatte, herunder den indsattes egen for-
svarsadvokat eller en advokat, der i medfør af retsplejelovens § 733 er anta-
get af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
5.
Når det er sagt, anerkender jeg fuldt ud den betydning, som frivillige rets-
hjælpsinstitutioner har for bl.a. indsatte i danske fængsler og arresthuse. Det
kan i den forbindelse bemærkes, at der for indsatte, som afsoner en fæng-
selsstraf i danske fængsler og arresthuse, som det klare udgangspunkt er
mulighed for at modtage uoverværede besøg af bl.a. retshjælpsinstitutioner.
Side 4/4