Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2426397_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
5. november 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2020-0030-4897
Dok.:
1667390
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk@
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1250: Spm. om kommentar til den forståelse af De Europæiske Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 37 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der gælder af regler for hver
institution i forhold til Krim Retshjælps brug af advokattelefo-
nen, alternativt udstikke regler herfor, jf. REU alm. del
–
bilag
16?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Det kan oplyses, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner
har ret til brevveksling. Dette fremgår af straffuldbyrdelseslo-
vens § 55, stk. 1. Det fremgår endvidere af straffuldbyrdelseslo-
vens § 57, stk. 1, at en indsat, i det omfang det er praktisk muligt,
har ret til at føre telefonsamtaler.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 7. januar
2011 af spørgsmål nr. 383 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg, som Krim Retshjælp henviser til i sin henvendelse, har de
indsatte således mulighed for at skrive eller eventuelt ringe til
de gratis retshjælpstilbud, der findes i Danmark, herunder Krim
Retshjælp.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af en såkaldt
advokattelefon kan det oplyses, at der herved er tale om en tele-
fonforbindelse, hvor samtalen hverken må optages, påhøres el-
ler aflyttes.
Dette er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 57,
stk. 6, hvoraf det følger, at telefonsamtaler med personer og
myndigheder, som den indsatte i medfør af straffuldbyrdelses-
lovens § 56, stk. 1, kan brevveksle ukontrolleret med, ikke må
optages, påhøres eller aflyttes.
I straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, er der en opremsning af
personer og myndigheder, som den indsatte kan brevveksle, her-
under telefonere, ukontrolleret med. I forhold til juridisk rådgiv-
ning i form af kontakt med advokater mv. er der tale om den
advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågæl-
dende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse
i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gæl-
der i øvrigt advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige for-
svarere.
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1250: Spm. om kommentar til den forståelse af De Europæiske Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren
Der foreligger således ikke i straffuldbyrdelsesloven nogen ret
til, at organisationer som for eksempel Krim Retshjælp kan føre
ukontrollerede telefonsamtaler med de indsatte.”
Krim Retshjælp henviser i sin henvendelse i øvrigt til, at optagelse og aflyt-
ning af samtalerne mellem dem og de indsatte er i strid med artikel 23 i De
Europæiske Fængselsregler. Det fremgår af artikel 23.1 i De Europæiske
Fængselsregler, at
”alle
indsatte er berettiget til juridisk rådgivning, og
fængselsmyndighederne skal give dem en rimelig mulighed for at få adgang
til sådan rådgivning”. Det fremgår endvidere af artikel 23.4, at
”rådgivning,
korrespondance og anden kommunikation om juridiske spørgsmål mellem
indsatte og deres juridiske rådgivere er fortrolig”. Af bemærkningerne til
artikel 23 i De Europæiske Fængselsregler
fremgår, at ”nøjagtigt
hvad der
anses for at være juridisk rådgivning, og hvem der kan anses som juridisk
rådgiver, kan variere lidt fra stat til stat og reguleres bedst ved national ret”.
Efter min opfattelse lever reglerne i straffuldbyrdelsesloven fuldt ud op til
De Europæiske Fængselsreglers krav om ret til fortrolig juridisk rådgivning.
Jeg finder derfor ikke anledning til at ændre reglerne for, hvilke myndighe-
der og personer de indsatte kan telefonere fortroligt med ved brug af den
såkaldte advokattelefon.
3