REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1250: Spm. om kommentar til den forståelse af De Europæiske Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

2. juli 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2021-0030-6218

Dok.:

2033365

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1250 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1250: Spm. om kommentar til den forståelse af De Europæiske Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims Retshjælp, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere den forståelse af De Europæiske

Fængselsregler med hensyn til indsattes ret til uovervåget kom-

munikation, som ligger til grund for redegørelsen fra Krims

Retshjælp? Der henvises til REU alm. del

– bilag 356.”

Svar:

Det anføres i redegørelsen fra Krims Retshjælp, der henvises til i spørgs-

målet, at det er Krims Retshjælps opfattelse, at der er et solidt grundlag for

at konkludere, at De Europæiske Fængselsregler og

FN’s

standardmini-

mumregler for behandling af indsatte (Mandela-reglerne) forudsætter, at

indsatte har krav på at rådføre sig i fortrolighed hos godkendte retshjælps-

institutioner.

Jeg kan i den forbindelse indledningsvis oplyse, at De Europæiske Fæng-

selsregler og Mandela-reglerne er vejledende regler, som ikke er retligt bin-

dende for medlemslandene. Efter min opfattelse bør man fra dansk side ge-

nerelt bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behandling af

indsatte, herunder De Europæiske Fængselsregler og Mandela-reglerne. Der

kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne ikke kan

følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen af retningslinjerne kan give

anledning til tvivl.

Jeg kan dog generelt oplyse, at jeg er optaget af, at indsatte er garanteret en

adgang til fortrolig juridisk rådgivning, og at denne adgang også er tilgæn-

gelig for de indsatte i praksis.

Jeg kan for så vidt angår De Europæiske Fængselsregler og straffuldbyr-

delseslovens regler om indsattes ret til uovervåget kommunikation henholde

mig til Justitsministeriets besvarelse af 5. november 2020 af spørgsmål nr.

37 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Det fremgår af denne besvarelse,

at der ikke i straffuldbyrdelsesloven er nogen ret til, at organisationer som

for eksempel Krims Retshjælp kan føre ukontrollerede telefonsamtaler med

de indsatte, og at reglerne i straffuldbyrdelsesloven efter min opfattelse fuldt

ud lever op til De Europæiske Fængselsreglers krav om ret til fortrolig juri-

disk rådgivning.

Side 2/4

Som det videre fremgår af besvarelsen, følger det af bemærkningerne til De

Europæiske Fængselsregler, at ”nøjagtigt hvad der anses for at være juridisk

rådgivning, og hvem der kan anses som juridisk rådgiver, kan variere lidt

fra stat til stat

og reguleres bedst ved national ret”.

Det forhold, at det i pkt. 23.3 i De Europæiske Fængselsregler fremgår, at

myndighederne skal gøre alle indsatte opmærksom på anerkendte rets-

hjælpsordninger, giver ikke anledning til en ændret vurdering eller grundlag

for at antage, at personer, som er ansat i en frivillig retshjælpsordning, skal

have en ret til fortrolige telefonsamtaler med de indsatte.

Der er i straffuldbyrdelsesloven fastsat regler for, hvem de indsatte har ret

til at føre uovervågede telefonsamtaler med. Det følger af straffuldbyrdel-

seslovens § 57, stk. 6, jf. § 56, stk. 1, at telefonsamtaler ikke optages, påhø-

res eller aflyttes, hvis de bl.a. foretages med den advokat, der har været be-

skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der

har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det

samme gælder i øvrigt telefonsamtaler med advokater, der i medfør af rets-

plejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offent-

lige forsvarere.

FN’s standardminimumregler for behandling

af indsatte (Mandela-reg-

lerne), der blev vedtaget ved resolution under FN’s Generalforsamling i de-

cember 2015, er som nævnt et regelsæt af vejledende karakter, som aner-

kender, at stater kan tilpasse anvendelsen af reglerne i overensstemmelse

med deres nationale lovgivningsmæssige rammer, hvor det er relevant, jf.

resolution A/RES/70/175, operativ paragraf 8.

Af reglerne fremgår bl.a. følgende:

”Prisoners

shall be provided with adequate opportunity, time

and facilities to be visited by and communicate and consult with

a legal adviser of their own choice or a legal aid provider, with-

out delay, interception or censorship and in full confidentiality,

on any legal matter, in conformity with applicable law.”

Det er ikke nærmere præciseret i reglerne, hvad der forstås ved

”legal advi-

ser” eller ”legal aid provider”, eller om der efter reglerne skal gælde en ret

til både at kunne rådføre sig med en ”legal adviser” og en ”legal aid provi-

der”. Det må antages,

at den nærmere fortolkning af reglerne er overladt til

Side 3/4

den enkelte medlemsstat, jf. ovenstående henvisning til resolution

A/RES/70/175, operativ paragraf 8. Det er som nævnt i straffuldbyrdelses-

loven præciseret, hvilke juridiske rådgivere som efter dansk ret har adgang

til fortrolige telefonsamtaler med indsatte, herunder den indsattes egen for-

svarsadvokat eller en advokat, der i medfør af retsplejelovens § 733 er anta-

get af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Når det er sagt, anerkender jeg fuldt ud den betydning, som frivillige rets-

hjælpsinstitutioner har for bl.a. indsatte i danske fængsler og arresthuse. Det

kan i den forbindelse bemærkes, at der for indsatte, som afsoner en fæng-

selsstraf i danske fængsler og arresthuse, som det klare udgangspunkt er

mulighed for at modtage uoverværede besøg af bl.a. retshjælpsinstitutioner.

Side 4/4