REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1249: Spm. om kommentar til den forståelse af praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ligger til grund for redegørelse indhentet af Krims Retshjælp hos en advokat med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

31. august 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2021-0030-6233

Dok.:

2036602

Dato:

Kontor:

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1249 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1249 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1249: Spm. om kommentar til den forståelse af praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ligger til grund for redegørelse indhentet af Krims Retshjælp hos en advokat med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere den forståelse af praksis ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ligger til grund

for redegørelse indhentet af Krims Retshjælp hos en advokat

med hensyn til indsattes ret til uovervåget kommunikation? Der

henvises til REU alm. del

– bilag 356.”

Svar:

Det anføres i redegørelsen indhentet af Krims Retshjælp, der henvises til

i spørgsmålet, at det er opfattelsen, at indsatte i lukkede institutioner ikke

længere kan føre uaflyttede telefonsamtaler med gratis retshjælpsinstitutio-

ner, herunder Krims Retshjælp, og at dette er i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Det følger af EMRK artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit

privatliv og familieliv, herunder sin korrespondance. Ingen offentlig myn-

dighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det

sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk sam-

fund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller lan-

dets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at be-

skytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-

hed, jf. artikel 8, stk. 2.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis nyder

indsattes korrespondance beskyttelse efter artikel 8,

jf. f.eks. EMD’s dom af

27. juli 2004 i sagen Doerga mod Nederlandene (50210/99), § 53, og Kjøl-

bro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 5. udg.

(2020) (herefter: Kjølbro), s. 987-989.

EMD har udtalt, at en vis kontrol med indsattes korrespondance er påkrævet

og ikke i sig selv uforeneligt med konventionen, jf. Kjølbro, s. 988 og

EMD’s dom af 25. marts 1983 i sagen Silver m.fl. mod Storbritannien

(5947/72; 6205/73; 7052/75; 7061/75; 7107/75; 7113/75; 7136/75), § 98, og

dom af 25. februar 1992 i sagen Pfeifer og Plankl mod Østrig (10802/84), §

46. Dog har EMD fastslået, at korrespondance mellem en indsat og dennes

advokat nyder særlig beskyttelse, og det gælder, hvad enten der er tale om

korrespondance om verserende eller påtænkte retssager eller om mulige kla-

ger over forhold under afsoning eller fængselsmyndigheder, jf. Kjølbro, s.

Side 2/4

989,

og EMD’s dom af 25. marts 1992 i sagen Campbell mod Storbritannien

(13590/88), §§ 46-48.

Der henvises i redegørelsen

til EMD’s dom af 8. juli 2013 i sagen

Yefimenko mod Rusland (152/04), §§ 148-149, samt dom af 28. januar 2011

i sagen Boris Popov mod Rusland (23284/04), §§ 108-109, til støtte for, at

straffuldbyrdelsesloven ikke lever op til EMRK. I sagerne fandt EMD, at

der ikke kunne ske rutinemæssig overvågning af den indsattes brevkorre-

spondance med vedkommendes advokat, idet der hverken forelå en konkret

sikkerhedsrisiko eller påvirkningsrisiko mellem klagerne og advokaten. På

den baggrund fandt EMD, at den russiske lovgivning ikke indeholdt til-

strækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte klagerne imod vilkår-

lige indgreb fra myndighedernes side.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, jf. stk. 6, jf. § 56, stk.

1, at en indsat i en lukket institution har adgang til at føre telefonsamtaler

med bl.a. den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågæl-

dende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutio-

nen, eller i en verserende straffesag, uden at telefonsamtalen optages, påhø-

res eller aflyttes. Det samme gælder telefonsamtaler med advokater, der i

medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskik-

kes som offentlige forsvarere.

Det følger endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, jf. stk. 2, at

øvrige telefonsamtaler i lukkede institutioner som udgangspunkt optages,

påhøres eller aflyttes, medmindre dette ikke findes nødvendig af ordens- el-

ler sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod

radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller

af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven har indsatte i lukkede fængsler såle-

des ret til at føre uovervågede telefonsamtaler med deres advokat, ligesom

udgangspunktet om aflytning i øvrige tilfælde skal fraviges, hvis dette ikke

findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til

at forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede

ved lovovertrædelsen. På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering,

at straffuldbyrdelseslovens regler ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK

artikel 8.

Side 3/4

Det kan desuden oplyses, at Justitsministeriet ikke umiddelbart er bekendt

med andre domme fra EMD end EMD’s dom af 28. januar 2011 i sagen

Boris Popov mod Rusland og dom af 8. juli 2013 i sagen Yefimenko mod

Rusland, hvor EMD forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt telefonsam-

taler ført af indsatte i lukkede fængsler rutinemæssigt kan overvåges.

Side 4/4