Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2425633_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. juli 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0030-6212
Dok.:
2028917
Besvarelse af spørgsmål nr. 1247 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1247 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juni 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1247: Spm. om regeringen langt om længe vil sætte en stopper for de ekstremt forstyrrende soundboxe, herunder om regeringen vil indføre flere og mere vidtgående konfiskationsmuligheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1247 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om regeringen langt om længe vil
sætte en stopper for de ekstremt forstyrrende soundboxe, herun-
der om regeringen vil indføre flere og mere vidtgående konfi-
skationsmuligheder?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har løbende orienteret politikredsene om de mulig-
heder, der er i forhold til indgriben over for musik til ulempe,
herunder på offentlige områder. Ligeledes har Rigspolitiet lø-
bende indhentet oplysninger fra politikredsene om indsatsen på
området.
Politiet har også i 2021 stor fokus på musik til ulempe. Således
har politikredsene løbende indberettet antallet af anmeldelser
om musik til ulempe fra private hjem og haver. Fra og med den
10. juni 2021 er politikredsenes indberetningsordning udvidet
således, at der fra denne dato indberettes om anmeldelser dels i
det private rum, dels i det offentlige rum.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at politiet i juni måned 2021
til og med den 20. juni 2021 har modtaget i alt 1.981 anmeldel-
ser om musik til ulempe i det private rum og 996 anmeldelser
om musik til ulempe i det offentlige rum. For så vidt angår tal-
lene for det offentlige rum dækker disse perioden fra den 10.
juni 2021 til og med den 20. juni 2021. Tallene for weekenden
den 18.-20. juni 2021 er 554 anmeldelser i det private rum og
490 anmeldelser i det offentlige rum.
Politiet er meget opmærksom på, at der i den kommende tid med
mange studenterfester og andre sommerfester vil kunne forven-
tes et fortsat meget stort antal anmeldelser om musik til ulempe,
og der er i de enkelte politikredse stor fokus på dette område.
Politiets indgriben, herunder om der vil ske inddragelse eller be-
slaglæggelse af de anvendte musikanlæg, vil bero på en konkret
vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfælde.
Afsluttende skal det bemærkes, at politiet i forhold til musik til
ulempe er meget aktive på politikredsenes hjemmesider samt på
de sociale medier, og at der generelt gøres meget for at løse pro-
blemer med musik til ulempe gennem dialog, før der tages mere
indgribende
foranstaltninger i brug.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1247: Spm. om regeringen langt om længe vil sætte en stopper for de ekstremt forstyrrende soundboxe, herunder om regeringen vil indføre flere og mere vidtgående konfiskationsmuligheder, til justitsministeren
2.
Jeg har stor forståelse for, at høj musik fra bl.a. soundbokse kan være til
væsentlig gene for beboere og andre, der opholder sig i området. Det er der-
for også uacceptabelt, når fester flyttes ud i det offentlige rum uden, at der
tages tilstrækkeligt hensyn til beboere og andre, der opholder sig i området.
Enhver skal kunne føle sig tryg og tilpas i eget hjem, ligesom det skal være
muligt at opholde sig i det offentlige rum uden at være tvangsindlagt til me-
get høj musik og larm fra fester. Jeg vil derfor opfordre til at vise hensyn og
skrue ned for musikken. Det gælder især om natten.
Som det fremgår af bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 20. august 2020 af
spørgsmål nr. 1594 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har politiet i dag
flere muligheder for at gribe ind over for bl.a. brugen af soundbokse, når
benyttelsen er til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasse-
rende. Politiet kan med hjemmel i politiloven således midlertidigt fratage en
person et højtaleranlæg med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af
den offentlige orden, ligesom politiet i sager om overtrædelse af ordensbe-
kendtgørelsen efter omstændighederne kan beslaglægge et musikanlæg efter
reglerne i retsplejeloven. Som det fremgår af besvarelsen, vil politiets hånd-
tering af en sag om musik til ulempe altid bero på en konkret vurdering af
den enkelte situation. Vurderingen vil bl.a. omfatte karakteren af forstyrrel-
sen, ligesom det vil indgå, om politiet tidligere har givet advarsler, forbud,
påbud mv.
Politiet har således flere forskellige redskaber, som kan tages i brug, når der
spilles musik til væsentlig ulempe for beboere og andre. Det er derfor ikke
min opfattelse, at politiet mangler redskaber til at håndtere sager om musik
til ulempe, eller at der er behov for at ændre reglerne herom. Jeg har i den
forbindelse noteret mig, at de enkelte politikredse har stor fokus på området,
og jeg har en klar forventning om, at politiet skrider ind, når larm og støj når
et urimeligt niveau.
Side 3/3