Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2425916_0001.png
Ligestillingsudvalget 2018-19
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 29
Offentligt
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2019
Forebyggelseskontoret
Ida Albæk Knudsen
2019-0032/15-0020
1083802
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1242: Spm. om, hvilken omkostning vil der være forbundet med, at politiet, hver gang de opretter en sag/modtager en anmeldelse, skal angive på sagen, om den potentielt har et hadmotiv, på en måde der gør det muligt at udtrække data for hvor mange sager, der potentielt kan være hadforbrydelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvorfor indeholder politiets anmeldelsesskema til hadforbry-
delser ikke et afkrydsningsfelt, hvor der kan sættes et kryds, hvis
der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse?
Spørgsmålet blev drøftet under Ligestillingsudvalgets og Rets-
udvalget temamøde den 27. marts 2019 om hadforbrydelser, jf.
videoen af temamødet (minuttal 14.32-14.39):
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/liu/tv.5915.aspx?
as=1”
Svar:
1.
Det er helt afgørende, at der i det danske samfund er plads til at være den,
man er – uanset hvilken seksualitet, hudfarve eller tro, man har. Og det er
helt afgørende, at vi beskytter og værner om den ret. Derfor ser jeg også
med stor alvor på området. Jeg har iværksat et arbejde i Justitsministeriet
med henblik på at finde frem til en række tiltag på området, som kan styrke
indsatsen mod hadforbrydelser. Jeg mødtes i den forbindelse den 26. april
2019 med en række organisationer på området, som også vil blive inddraget
i det videre arbejde, så vi sikrer, at tiltagene rammer rigtigt og kommer til at
gøre en konkret forskel. Vi skal bl.a. se på, hvordan anmeldelsessituationen
kan forbedres for ofrene, og hvordan vi sikrer, at flere forhold anmeldes.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at anmeldelser om strafbare forhold
kan indgives til politiet på en række forskellige måder, herunder
blandt andet ved henvendelse til politiets servicecentre og eks-
peditioner, ved direkte kontakt til kørende patruljer eller ved
opkald til alarmcentralen.
Alle anmeldelser om strafbare forhold registreres dog uanset an-
meldelsesformen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, ved
brug af en fælles anmeldelsesskabelon. Der anvendes således
ikke forskellige anmeldelsesskemaer til anmeldelse af forskel-
lige typer af straffesager.
Politiet foretager i forbindelse med optagelse af anmeldelse el-
ler snarest derefter en afhøring af anmelderen, herunder med
henblik på at afklare om der i den konkrete sag er omstændig-
heder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv, hvor lo-
vovertrædelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres et-
niske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1242: Spm. om, hvilken omkostning vil der være forbundet med, at politiet, hver gang de opretter en sag/modtager en anmeldelse, skal angive på sagen, om den potentielt har et hadmotiv, på en måde der gør det muligt at udtrække data for hvor mange sager, der potentielt kan være hadforbrydelser, til justitsministeren
straffelovens § 81, nr. 6. Såfremt dette er tilfældet, eller hvis der
er andre omstændigheder i sagen, der peger i retning af et had-
motiv, skal politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen
søge at belyse et sådant motiv nærmere.
Rigspolitiet kan videre oplyse, at der i 2015 blev en indført en
søgenøgle på hadforbrydelsesområdet. Hadforbrydelsessøge-
nøglen skal påføres alle sager, hvor politiets sagsbehandlere
identificerer et hadmotiv, eller hvor der er mistanke om et even-
tuelt hadmotiv. Brugen af søgenøgler gør det muligt at identifi-
cere hadforbrydelser på tværs af gerningskoder, f.eks. vold eller
trusler.
Såfremt der i den fælles anmeldelsesskabelon indføres et felt til
afkrydsning, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbry-
delse, vil politiet i et meget stort antal sager – også i sager hvor
der intet hadmotiv foreligger – skulle udspørge og vejlede an-
meldere og forurettede om et eventuelt hadmotiv. I den forbin-
delse kan det oplyses, at dansk politi i 2018 modtog over
300.000 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. En sådan
udspørgen og vejledning vil således efter Rigspolitiets opfat-
telse medføre en uforholdsmæssig ressourcetung og komplice-
ret anmeldelsesprocedure.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Rigspolitiet to gange årligt ud-
byder og afholder uddannelse for politikredsene i håndtering af
hadforbrydelsessager. Uddannelsen har til formål at understøtte,
at politikredsenes sagsbehandlere er opmærksomme på og i
stand til at identificere eventuelle hadforbrydelsesmotiver i
straffesager.”
Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets besvarelse af 14. marts
2016 af spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3