Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2436704_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. august 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 1235 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2021 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil indføre konfiskation ved
vanvidssejlads, som vi har set det i Københavns Havn og på Silkeborgs-
øerne for nyligt, jf. artiklerne ”Forslag: Fartsyndere på vandet skal ram-
mes hårdere” fra midtjyllandsavis.dk og ”Beboer filmer vanvidssejlads i
Københavns Havn: Frygter ny dødsulykke” fra
tv2lorry.dk den 27. maj
2021?
Svar:
Lov om sikkerhed til søs giver allerede i dag politiet mulighed for at fore-
tage konfiskation af speedbåde og vandscootere, der anvendes på ulovlig
vis. Reglerne trådte i kraft den 15. maj 2018 og blev indført som konse-
kvens af dødsulykken i Københavns Havn i 2017, hvor to unge amerikan-
ske kvinder omkom efter en påsejling af en vandscooter i høj fart.
Konfiskation kan således ske, hvis loven overtrædes på grov vis, hvorved
der påføres skade på liv eller helbred eller fremkaldes fare derfor. Derud-
over kan konfiskation ske ved gentagelsestilfælde af mildere overtrædel-
ser.
Formålet med at indsætte en særlig konfiskationsbestemmelse i lov om sik-
kerhed til søs var at give politiet en udvidet adgang til konfiskation af far-
tøjer. Det var endvidere hensigten, at et øget antal konfiskationer skulle
have en præventiv effekt i forhold til at minimere lignende hændelser i
fremtiden.
Et fartøjs fart er et væsentligt parameter til at afgøre, om sejladsen har væ-
ret til fare for andre. Derudover indgår elementer som hensynsløshed, for-
voldelse af ulykke eller fare, samt spirituspåvirkning i vurderingen af, om
der foreligger vanvidssejlads. Vanvidssejlads vil kunne begrunde konfi-
skation, dvs. at reglerne muliggør, at politiet kan beslutte at beslaglægge et
fartøj med henblik på efterfølgende at få godkendt konfiskation af fartøjet
ved en domstol.
Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets svar på spørgsmål nr. 1236
(alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1235: Spm. om regeringen vil indføre konfiskation ved vanvidssejlads, som vi har set det i Københavns Havn og på Silkeborgsøerne for nyligt, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2