REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om, hvorvidt det vil være foreneligt med retspraksis gengivet i UfR1986.203 V, hvor det er slået fast, at det er i strid med straffelovens § 264 a at fotografere folk på en privat parkeringsplads, såfremt politiet afviser at rejse sag i det tilfælde, hvor en borger er blevet fotograferet på en privat parkeringsplads og indendørs på en café, selv om Politiet er i besiddelse af kopi af billederne og fakta i øvrigt ikke er bestridt, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juli 2021

Strafferetskontoret

Dorthea Bisgaard Vase

2021-0030-6194

2021690

Besvarelse af spørgsmål nr. 1227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1227 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1227: Spm. om, hvorvidt det vil være foreneligt med retspraksis gengivet i UfR1986.203 V, hvor det er slået fast, at det er i strid med straffelovens § 264 a at fotografere folk på en privat parkeringsplads, såfremt politiet afviser at rejse sag i det tilfælde, hvor en borger er blevet fotograferet på en privat parkeringsplads og indendørs på en café, selv om Politiet er i besiddelse af kopi af billederne og fakta i øvrigt ikke er bestridt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1227 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorvidt det vil være foreneligt

med retspraksis gengivet i UfR1986.203 V, hvor det er slået

fast, at det er i strid med straffelovens § 264 a at fotografere folk

på en privat parkeringsplads, såfremt politiet afviser at rejse sag

i det tilfælde, hvor en borger er blevet fotograferet på en privat

parkeringsplads og indendørs på en café, selv om Politiet er i

besiddelse af kopi af billederne og fakta i øvrigt ikke er be-

stridt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

kan indledningsvis oplyse, at det følger af rets-

plejelovens § 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning

efter anmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig formod-

ning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige,

er begået.

Rigsadvokaten kan endvidere generelt oplyse, at straffelovens §

264 a kriminaliserer den, som uberettiget fotograferer personer,

der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, såvel som den,

der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager

sådanne personer.

Beskyttelsen omfatter personer, der befinder sig på et

ikke frit

tilgængeligt sted.

Ikke frit tilgængelige steder skal som ud-

gangspunkt forstås på samme måde som i § 264, stk. 1, nr. 1,

om husfredskrænkelse.

Beskyttelsen omfatter således personer i huse og på andre af-

grænsede steder, som ikke er frit tilgængelige. Stedet kan f.eks.

være afgrænset af en mur, et plankeværk eller en hæk. Det er

ikke afgørende, om en adgangsvej (f.eks. en dør eller en låge) er

låst. Bestemmelsen gælder ikke, hvis stedet er frit tilgængeligt,

eksempelvis fordi det er åbent for besøgende eller kunder. Nogle

steder er frit tilgængelige på visse tidspunkter og ikke frit til-

gængelige på andre tidspunkter, eksempelvis kunde- og publi-

kumsarealer i butikker, restauranter, forlystelsessteder, udstil-

lingsbygninger mv. henholdsvis i og uden for åbningstiden, jf.

Straffelovrådets betænkning 1563/2016 om freds- og æreskræn-

kelser.

Fotograferingen eller iagttagelsen skal efter bestemmelsen end-

videre være

uberettiget.

Det er den typisk, når den fotograferede

Side 2/3

eller iagttagede ikke har givet sit samtykke. I forarbejderne til

bestemmelsen antages det dog endvidere, at berettigelse kan

følge af et retshåndhævelsesformål, jf. Folketingstidende 1971-

72, tillæg A, sp. 562. Retsmæssigheden kan også følge af, at den

fotograferede ikke er det egentlige motiv, jf. Kommenteret straf-

felov, side 520.

Også andre forhold kan gøre, at en handling, der i øvrigt falder

ind under ordlyden af straffelovens § 264 a, ikke er uberettiget.

Efter omstændighederne kan fotografering af personer på et ikke

frit tilgængeligt sted i journalistisk øjemed således f.eks. være

berettiget.

Der kan herved f.eks. henvises til Højesterets dom af 17. april

2012, som er gengivet i UfR 2012.2328, hvor Højesteret med

dissens frifandt to journalister fra DR for overtrædelse af straf-

felovens § 264 a. Flertallet udtalte i den forbindelse bl.a., at

spørgsmålet om, hvorvidt fotografering af en person på et ikke

frit tilgængeligt sted skal anses for uberettiget, beror på en af-

vejning af, hvordan fotograferingen krænker hensynet til be-

skyttelse af den fotograferedes bolig og privatliv, og hvordan

fotograferingen tjener interessen i ytringsfriheden.

Flertallet bemærkede endvidere, at straffelovens § 264 a skal

forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 8 om beskyttelse af privatlivets fred og artikel 10 om

ytringsfrihed. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over

for andre hensyn, herunder hensynet til beskyttelse af boligen

og privatlivets fred, indgår særligt, at der ikke må opstilles be-

grænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde

rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Fo-

tografering af en person på et ikke frit tilgængeligt sted er såle-

des uberettiget og strafbar efter § 264 a, når fotograferingen in-

debærer en krænkelse, der overstiger hensynet til ytringsfrihe-

den

Herudover vil et ansvar efter straffelovens § 264 a i alle tilfælde

forudsætte, at den fotograferende eller iagttageren har haft det

nødvendige forsæt.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, vil det således

afhænge af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, i

hvilket omfang fotografering af en borger på en privat parke-

ringsplads og indendørs på en café udgør en overtrædelse af

straffelovens § 264 a.

”

Side 3/3