REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om straffelovens § 81, nr. 6 om hadforbrydelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-6188

2021001

Besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Nick Hækkerup

Louise Varberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om straffelovens § 81, nr. 6 om hadforbrydelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser, som blev indsat

i straffeloven sammen med de øvrige skærpende omstændighe-

der i § 81 i 2004, skulle ikke udgøre en ændring i forhold til

tidligere, men der var tale om en kodificering af hidtidig praksis,

som kunne tjene til at oplyse om og klargøre retstilstanden. Vil

ministeren redegøre for, om det er nødvendigt med en kodifice-

ring af loven, hvis en lovtekst ikke i praksis fungerer efter hen-

sigten?”

Svar:

Når der er et politisk ønske om at klargøre retstilstanden på et område eller

sende et signal og fremhæve vigtigheden af et område, så vil det typisk

kunne ske ved lovændringer, der har til formål at tydeliggøre eller præcisere

gældende ret.

Som eksempler på lovændringer, der har haft til formål at tydeliggøre eller

præcisere gældende ret, kan bl.a. nævnes regeringens lovforslag om styrket

indsats mod negativ social kontrol. Med lovforslaget blev ordlyden af straf-

felovens bestemmelse om psykisk vold præciseret med henblik på at sende

et klart signal om, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestem-

melsens beskyttelse. Hensigten var at skabe øget opmærksomhed hos bl.a.

ofre for negativ social kontrol om, at negativ social kontrol efter omstæn-

dighederne kan være strafbart som psykisk vold, hvilket forhåbentlig vil re-

sultere i et øget antal anmeldelser og deraf følgende sager ved domstolene.

Som andre eksempler kan nævnes selvstændige kriminaliseringer af et be-

stemt gerningsindhold, der allerede er strafbart efter en anden bestemmelse

i straffeloven. Med den selvstændige kriminalisering af indbrudstyveri i

straffelovens § 276 a blev det således markeret, at indbrudstyveri adskiller

sig fra andre former for tyveri, da indbrudstyveri er særligt utryghedsska-

bende for de personer, der udsættes for sådanne forbrydelser, mens den selv-

stændige kriminalisering i straffelovens § 119 b af angreb med genstand

mod nogen af de i § 119 nævnte personer (personer i offentlig tjeneste eller

hverv) havde til formål sende et klart signal om, at den slags kriminalitet

ikke accepteres i Danmark.

Det er med den indgåede aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens ind-

Side 2/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om straffelovens § 81, nr. 6 om hadforbrydelser, til justitsministeren

sats over for ofre for hadforbrydelser. Regeringen er åben for at fortsætte

med at drøfte, hvordan vi bedst kommer hadforbrydelser til livs, men jeg

mener ikke, at vi løser alle problemer med hadforbrydelser ved at ændre i

gældende ret. Min forventning og forhåbning er, at de initiativer, vi allerede

har aftalt og sat i gang, vil få en effekt, der kan mærkes. Jeg er glad for, at

der har været så stor politisk opbakning til den styrkede indsats på området,

for der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som samfund skal tage

meget alvorligt.

Side 3/3