Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2423190_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0030-6188
2021001
Besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Nick Hækkerup
/
Louise Varberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om straffelovens § 81, nr. 6 om hadforbrydelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser, som blev indsat
i straffeloven sammen med de øvrige skærpende omstændighe-
der i § 81 i 2004, skulle ikke udgøre en ændring i forhold til
tidligere, men der var tale om en kodificering af hidtidig praksis,
som kunne tjene til at oplyse om og klargøre retstilstanden. Vil
ministeren redegøre for, om det er nødvendigt med en kodifice-
ring af loven, hvis en lovtekst ikke i praksis fungerer efter hen-
sigten?”
Svar:
Når der er et politisk ønske om at klargøre retstilstanden på et område eller
sende et signal og fremhæve vigtigheden af et område, så vil det typisk
kunne ske ved lovændringer, der har til formål at tydeliggøre eller præcisere
gældende ret.
Som eksempler på lovændringer, der har haft til formål at tydeliggøre eller
præcisere gældende ret, kan bl.a. nævnes regeringens lovforslag om styrket
indsats mod negativ social kontrol. Med lovforslaget blev ordlyden af straf-
felovens bestemmelse om psykisk vold præciseret med henblik på at sende
et klart signal om, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for bestem-
melsens beskyttelse. Hensigten var at skabe øget opmærksomhed hos bl.a.
ofre for negativ social kontrol om, at negativ social kontrol efter omstæn-
dighederne kan være strafbart som psykisk vold, hvilket forhåbentlig vil re-
sultere i et øget antal anmeldelser og deraf følgende sager ved domstolene.
Som andre eksempler kan nævnes selvstændige kriminaliseringer af et be-
stemt gerningsindhold, der allerede er strafbart efter en anden bestemmelse
i straffeloven. Med den selvstændige kriminalisering af indbrudstyveri i
straffelovens § 276 a blev det således markeret, at indbrudstyveri adskiller
sig fra andre former for tyveri, da indbrudstyveri er særligt utryghedsska-
bende for de personer, der udsættes for sådanne forbrydelser, mens den selv-
stændige kriminalisering i straffelovens § 119 b af angreb med genstand
mod nogen af de i § 119 nævnte personer (personer i offentlig tjeneste eller
hverv) havde til formål sende et klart signal om, at den slags kriminalitet
ikke accepteres i Danmark.
Det er med den indgåede aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi for 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens ind-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1224: Spm. om straffelovens § 81, nr. 6 om hadforbrydelser, til justitsministeren
sats over for ofre for hadforbrydelser. Regeringen er åben for at fortsætte
med at drøfte, hvordan vi bedst kommer hadforbrydelser til livs, men jeg
mener ikke, at vi løser alle problemer med hadforbrydelser ved at ændre i
gældende ret. Min forventning og forhåbning er, at de initiativer, vi allerede
har aftalt og sat i gang, vil få en effekt, der kan mærkes. Jeg er glad for, at
der har været så stor politisk opbakning til den styrkede indsats på området,
for der er tale om uacceptable forbrydelser, som vi som samfund skal tage
meget alvorligt.
Side 3/3