REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om regeringen vil lave fornyet lovgivning specifikt rettet mod sociale medier, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

11. november 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Laura Hvass Jørgensen

Sagsnr.: 2020-0030-4964

Dok.:

1671434

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 122 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om regeringen vil lave fornyet lovgivning specifikt rettet mod sociale medier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 122 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil lave fornyet

lov-

givning specifikt rettet mod sociale medier, herunder bedes mi-

nisteren redegøre for, hvilket ansvar de sociale medier selv har

for deres sider?”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om sociale mediers ansvar for indhold på

deres platforme har Justitsministeriet indhentet bidrag fra Erhvervsministe-

riet, der har oplyst følgende:

”E-handelsloven,

som gennemfører e-handelsdirektivet, inde-

holder regler om ansvarsfritagelse for mellemænd, dvs. tjeneste-

ydere, der gør det muligt for brugere at formidle information

online. Direktivet blev vedtaget i 2000, hvor brugergenererede

tjenester som f.eks. sociale medier endnu ikke var så udbredte.

Efter e-handelsloven er en tjenesteyder ikke ansvarlig for oplag-

ring af information eller indholdet heraf, når oplagringen sker

på anmodning af en bruger/tredjepart, som har leveret informa-

tionen. Ansvarsfritagelsen gælder kun, hvis tjenesteyderen ikke

har kendskab til den ulovlige information, og såfremt tjeneste-

yderen straks tager skridt til at fjerne informationen, når tjene-

steyderen får kendskab til den pågældende information. Hvis

tjenesteyderen således har kendskab til ulovligt indhold, så har

tjenesteyderen en pligt til at skride ind og fjerne informationen.

Det fremgår af præamblen til e-handelsdirektivet, at ansvarsfri-

tagelsen kun omfatter de tilfælde, hvor aktiviteten udelukkende

er teknisk, automatisk og passiv, hvilket indebærer at tjeneste-

yderen hverken har kendskab til eller kontrol over de informati-

oner, der oplagres.

Det vil altid skulle bero på en konkret vurdering, om et socialt

medie vil være omfattet af ansvarsfritagelsen om oplagring i e-

handelsloven. I den forbindelse vil der skulle foretages en nær-

mere vurdering af det pågældende medie og den pågældende ak-

tivitet. Der kan bl.a. lægges vægt på, om det sociale medie via

en aktiv redigering kan anses som at have kendskab til den på-

gældende ulovlige information. I så fald gælder ansvarsfritagel-

sesreglen ikke. I sidste ende vil det være op til domstolene at

afgøre.

E-handelsdirektivet og e-handelsloven kan ikke anvendes til at

lukke digitale platforme, herunder sociale medier.”

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om regeringen vil lave fornyet lovgivning specifikt rettet mod sociale medier, til justitsministeren

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at vurderingen af, om et

socialt medie, der ikke er omfattet af ansvarsfritagelsen i e-handelsloven,

kan ifalde et strafferetligt ansvar for at have videreformidlet strafbart ind-

hold, beror på straffelovens almindelige regler om medvirken og forsæt.

Det følger af straffelovens § 23 om medvirken, at den for en lovovertrædelse

givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd

har medvirket til gerningen.

Et medvirkensansvar efter straffelovens § 23 forudsætter, at det sociale me-

die har haft den fornødne tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed til

forbrydelsen, jf. straffelovens § 19.

Hvis der er tale om overtrædelser af straffeloven, vil der som udgangspunkt

kun kunne straffes for medvirken, hvis det sociale medie har haft forsæt med

hensyn til overtrædelsen. For at kunne straffe en formidler af information

for forsætlig medvirken til en forbrydelse, er det således en forudsætning, at

formidleren har kendskab til indholdet af den oplagrede information. Hvis

det sociale medie alene har ydet teknisk bistand ved at stille platformen til

rådighed, og således ikke har kendskab til den konkrete information, kan

straf for medvirken som udgangspunkt ikke komme på tale.

Der vil dog efter omstændighederne kunne straffes for forsætlig medvirken,

hvis et socialt medie ikke fjerner strafbart materiale fra hjemmesiden, når

mediet bliver gjort opmærksom på forholdet.

Spørgsmålet om sociale mediers ansvar for indhold på deres platforme er

en problemstilling, som efter regeringens opfattelse kalder på regulering.

Det er i den forbindelse regeringens klare holdning, at de store sociale me-

dieplatforme skal mødes med de krav, der afspejler den betydning, de har i

samfundet i dag.

Regeringen har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om regule-

ring af sociale medier, der bl.a. ser på mulige konkrete initiativer og løs-

ningsmodeller angående regulering af indhold på og ansvar i forhold til so-

ciale medier. Arbejdet er desværre blevet forsinket, men regeringen forven-

ter at fremlægge et udspil i første halvår af 2021.