REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om ministeren bestride udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand om, at der ikke kan udleveres dokumenter via aktindsigt, samtidig med at granskningskommissionen vedr. minksagen er i gang, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

FOB 2021-13

Aktindsigt i materiale til

kommende gransknings-

kommission

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om ministeren bestride udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand om, at der ikke kan udleveres dokumenter via aktindsigt, samtidig med at granskningskommissionen vedr. minksagen er i gang, til justitsministeren

Resumé

En journalist klagede over, at Statsministeriet havde afslået aktindsigt i et do-

kument, som ministeriet forventede ville indgå i en kommende gransknings-

kommissions arbejde. Afslaget var givet med henvisning til generalklausulen i

offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, kan bestemmelsen efter omstændighe-

derne anvendes til at afslå aktindsigt i materiale til en kommende undersøgel-

seskommission. I lyset af de væsentlige ligheder mellem undersøgelses- og

granskningskommissioner kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministe-

riets vurdering, hvorefter § 33, nr. 5, også kan anvendes i relation til materiale

til en kommende granskningskommission.

I forhold til den konkrete akt kunne ombudsmanden heller ikke kritisere afsla-

get på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte

–

med henvisning til forarbejderne

til § 33, nr. 5

–

bl.a., at han ikke havde grundlag for at kritisere vurderingen

af, at nedsættelsen af en granskningskommission var nært forestående på

tidspunktet for Statsministeriets afgørelse, eller vurderingen af, at den kon-

krete akt ville indgå i og være af central betydning for undersøgelsen. Om-

budsmanden fandt ikke grundlag for at konkludere, at Statsministeriet havde

spekuleret i at vente med at træffe afgørelse i aktindsigtssagen.

Derudover kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeriets vurdering,

hvorefter eventuelle miljøoplysninger i den pågældende akt kunne undtages

fra aktindsigt efter generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offent-

lighedslov, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 5-6, og miljøoplysningsdirekti-

vets artikel 4, stk. 2, litra c.

(Sag nr. 21/00558)

7. juni 2021

EU-ret

Forvaltningsret

11241.3

115.2

Miljøret

Side 2 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

OMBUDSANETL

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen:

Ombudsmandens udtalelse

1. Kort om sagen

Du bad den 12. november 2020 Statsministeriet om aktindsigt i statsministe-

rens ”presseberedskab til

pressemødet onsdag 4. november 2020, hvor re-

geringen meddelte, at alle danske mink skulle aflives på grund af risikoen for

spredning af Covid-19”. Du bad også om aktindsigt i fødevareministerens

”presseberedskab,

hvis det er

oversendt til Statsministeriet”, og i ”eventuelle

akt-/journal-lister vedrørende

de nævnte presseberedskaber”.

Statsministeriet skrev i et brev af 25. november 2020 til dig, at ministeriet

endnu ikke havde afsluttet søgningen efter dokumenter. Det skyldtes ifølge

brevet et betydeligt arbejdspres for relevante medarbejdere og ”en på

kort tid

stor stigning i antallet af modtagne aktindsigtsanmodninger”.

Statsministeriet oplyste efterfølgende i breve af 18. december 2020 samt

11. og 20. januar 2021 til dig, at det fortsat ikke havde været muligt at færdig-

behandle din aktindsigtsanmodning.

Statsministeriet traf afgørelse den 21. januar 2021. Statsministeriet undtog

”det identificerede materiale” og tilhørende aktlister med henvisning til gene-

ralklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5. Efter ministeriets opfattelse var

der ”en nærliggende

risiko for, at det materiale, der er omfattet af din aktind-

sigtsanmodning, vil skulle oversendes til den kommende kommissionsunder-

søgelse” om sagen om aflivning af mink.

Det fremgår af afgørelsen, at Statsministeriet ikke foretog en vurdering af, om

materialet indeholdt miljøoplysninger, og om din anmodning derfor skulle af-

gøres efter miljøoplysningsloven og den tidligere offentlighedslov (1985-of-

fentlighedsloven), jf. miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, 1. pkt. Det skyldtes, at

materialet efter Statsministeriets opfattelse

–

uanset en interesseafvejning ef-

ter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3

–

i givet fald ville være undtaget efter

1985-offentlighedslovens generalklausul i § 13, stk. 1, nr. 6, der er enslyden-

de med den nye offentlighedslovs § 33, nr. 5.

Statsministeriet fandt heller ikke grundlag for at give dig aktindsigt i videre

omfang efter princippet om meroffentlighed.

Side 3 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

Den 21. januar 2021 klagede du til Statsministeriet over afgørelsen og over

bl.a., at ministeriet efter din opfattelse

havde ”forhalet” behandlingen af sa-

gen. I en mail af 22. januar 2021 fastholdt ministeriet sin afgørelse og bekla-

gede den lange sagsbehandlingstid.

Den 28. januar 2021 klagede du til mig over afgørelsen. Du skrev bl.a., at

Statsministeriet efter din opfattelse

havde ”forhalet” behandlingen af din sag,

og at sagsbehandlingstiden var ”den direkte årsag til”, at du ikke fik aktind-

sigt.

Den 12. februar 2021 bad jeg Statsministeriet om en udtalelse om sagen. Jeg

modtog ministeriets udtalelse den 12. marts 2021. Samme dag skrev Stats-

ministeriet til dig, at ministeriet

–

på baggrund af en fornyet gennemgang af

sagen og i lyset af min henvendelse

–

havde fundet grundlag for at udlevere

en aktliste over det materiale, som var omfattet af din anmodning. Ministeriet

sendte dig en aktliste vedrørende én akt med titlen ”QA til pressemøde”.

Min undersøgelse handler herefter om Statsministeriets afslag på aktindsigt i

den nævnte akt og om, hvorvidt ministeriet har spekuleret i at vente med at

træffe afgørelse i din sag.

2. Granskningskommission om sagen om aflivning af mink

2.1. Overvejelserne i slutningen af 2020 om iværksættelse af en

undersøgelse om sagen om aflivning af mink

På et pressemøde den 4. november 2020 blev det offentliggjort, at regerin-

gen havde besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.

På baggrund af offentlig debat om regeringens ageren i sagen og et ønske

fra en række partier om en undersøgelse heraf besluttede Folketingets Ud-

valg for Forretningsordenen den 11. november 2020 at nedsætte et underud-

valg til nærmere at overveje formen for og indholdet af en sådan undersø-

gelse. Underudvalget bestod af medlemmer fra alle partier repræsenteret i

Udvalget for Forretningsordenen.

Den 10. december 2020 nåede underudvalget til politisk enighed om at etab-

lere bl.a. en ny undersøgelsesform. Jeg henviser til beretning nr. 3 af 21. de-

cember 2020 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om etablering af

en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk forankring, Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg B.

Det anføres i beretningen, at Folketinget som en ny undersøgelsesform skal

kunne nedsætte en såkaldt ”granskningskommission”. Det anføres også, at

denne nye undersøgelsesform skal tage udgangspunkt i den grundlæggende

Side 4 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

struktur for undersøgelseskommissioner, og at bestemmelserne i lov om un-

dersøgelseskommissioner i øvrigt skal gælde tilsvarende for gransknings-

kommissioner, dog således at en granskningskommission altid bør bestå af

mindst 3 medlemmer med en dommer som formand.

Om det videre forløb

–

herunder nedsættelse af en granskningskommission

om sagen om aflivning af mink

–

fremgår bl.a. følgende af beretningen (s. 3):

”3.

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at en gennemførelse af

det ovennævnte forudsætter lovgivning, formentlig mest nærliggende i

form af en ændring af lov om undersøgelseskommissioner. Udvalget op-

fordrer regeringen til at fremsætte lovforslag herom, således at en

granskningskommission til undersøgelse af sagen vedrørende aflivning

af mink vil kunne nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april

2021. (…)

Sideløbende hermed vil der skulle gennemføres en række ændringer af

Folketingets forretningsorden, som de ovenfor beskrevne initiativer ved-

rørende nye undersøgelsesformer vil kræve. Det forudsættes, at også

disse ændringer vil være gennemført, således at den nævnte gransk-

ningskommission kan nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april

2021.

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der blandt de partier,

der er nået til politisk enighed den 10. december 2020, ligeledes er enig-

hed om at iværksætte en undersøgelse af den aktuelle sag om aflivning

af mink efter de ovennævnte principper for en granskningskommission i

overensstemmelse med det som bilag 1 til denne beretning optagne

kommissorium.”

Det fremgik af det i beretningen nævnte udkast til kommissorium, at gransk-

ningskommissionen skulle

”undersøge

og redegøre for relevante myndighe-

ders og ministres, herunder statsministerens og Statsministeriets, handlinger

og involvering i tilknytning til beslutningen i november 2020 om, at alle mink i

Danmark skulle aflives straks”. Om undersøgelsens genstand og omfang

fremgik bl.a. følgende:

”Perioden frem til pressemødet

den 4. november 2020

Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre for beslutnings-

processerne i og imellem relevante myndigheder, i perioden fra første

gang spørgsmålet om hjemmel i forbindelse med aflivning af alle danske

minkbesætninger blev drøftet eller omtalt i materiale til møder i rege-

ringsudvalg, herunder forberedende embedsmandsudvalg, indtil den

4. november 2020, hvor det blev offentliggjort, at regeringen havde be-

sluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives. Granskningskommissionen

Side 5 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

skal for den nævnte periode prioritere sin undersøgelse således, at for-

løbet i de sidste ca. 2 uger af perioden gives størst opmærksomhed.

(…)

I forlængelse heraf skal granskningskommissionen undersøge og

redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på hvilken

måde ministre, herunder statsministeren, er blevet gjort bekendt med

oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til på-

tænkte eller besluttede tiltag. Det skal i samme forbindelse belyses,

hvordan de pågældende ministre reagerede på sådanne oplysninger.

Pressemødet den 4. november 2020 og perioden herefter

Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre for beslutnings-

processerne i og imellem relevante myndigheder, i perioden fra det den

4. november 2020 blev offentliggjort, at regeringen havde besluttet, at

alle mink i Danmark skulle aflives straks, indtil lovforslag nr. L 77 om af-

livning af og midlertidigt forbud mod hold af mink blev vedtaget af Folke-

tinget den 21. december 2020.

Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte selve presse-

mødet den 4. november 2020 om situationen, hvor det ønskes belyst,

om de deltagende ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til

offentligheden.

Endvidere skal granskningskommissionen også for denne periode un-

dersøge og redegøre for, hvorvidt myndigheder og ministre, herunder

statsministeren, modtog, og i givet fald hvordan de reagerede på oplys-

ninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte

eller besluttede tiltag.

…

Gennemgående i undersøgelsen

Der ønskes en belysning af statsministerens tilsynspligt over for regerin-

gens øvrige ministre under forløbet.

Granskningskommissionens undersøgelse og redegørelse skal endvi-

dere omfatte de oplysninger, som regeringen har givet Folketinget igen-

nem hele forløbet. Som led i undersøgelsen heraf skal granskningskom-

missionen inddrage den rådgivning, der blev ydet til ministrene i forbin-

delse med kommunikation med Folketinget.

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal

granskningskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af,

om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til

Side 6 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

ansvar. Granskningskommissionen skal dog ikke foretage retlige vurde-

ringer til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. herved de al-

mindelige principper for undersøgelseskommissioner.”

2.2. Ændring af lov om undersøgelseskommissioner med henblik på at

indføre granskningskommissioner

2.2.1.

Da Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgav beretning nr. 3 af

21. december 2020, indeholdt lov om undersøgelseskommissioner ikke reg-

ler om granskningskommissioner, men alene om undersøgelseskommissio-

ner (lov nr. 357 af 2. juni 1999 med senere ændringer).

Om undersøgelseskommissioners opgaver er der i loven bestemt bl.a. føl-

gende:

”§

Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende myndighed.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at undersøge og

redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.

Stk. 3.

(…)

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til opgave at foretage

retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det

offentlige søger nogen draget til ansvar. En undersøgelseskommission

kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af

spørgsmålet om ministres ansvar.

Stk. 5.

(…)”

Det fremgår af forarbejderne til lovens § 4, stk. 1 (lovforslag nr. LF 3 af 8. ok-

tober 1998, Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 252), at formålet med un-

dersøgelseskommissionens virksomhed

–

som politiets i ordinære straffesa-

ger

–

navnlig er at tilvejebringe et materiale som grundlag for vedkommende

myndigheds afgørelse af, om sagen skal fremmes, navnlig ved, at der rejses

tiltale, eller disciplinærforfølgning indledes.

Efter § 31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner må der ikke uden

samtykke fra undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter lov om of-

fentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersøgelsen. Reglen er

efter forarbejderne begrundet i hensynet til undersøgelseskommissionens ar-

bejde, jf. betænkning nr. 1315/1996 om undersøgelsesorganer, s. 89.

2.2.2.

Den 24. februar 2021 blev lovforslag nr. LF 172 om ændring af bl.a. lov

om undersøgelseskommissioner fremsat i Folketinget. Lovforslaget havde til

formål bl.a. at indsætte et nyt kapitel om Folketingets nedsættelse af gransk-

ningskommissioner (kapitel 1 a, § 1 a-§ 1 c) i lov om undersøgelseskommis-

sioner, der i samme forbindelse skulle ændre titel til lov om undersøgelses-

kommissioner og granskningskommissioner.

Side 7 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

Af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at lov-

forslaget er affattet i overensstemmelse med beretning nr. 3 af 21. december

2020 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Af pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. føl-

gende om den foreslåede ordning med granskningskommissioner:

”Det

foreslås, at det vil være Folketinget

–

og ikke som for undersøgel-

seskommissioner justitsministeren

–

der nedsætter en granskningskom-

mission, udarbejder kommissorium, udpeger kommissionsmedlemmer

og en udspørger, stiller sekretariatsbistand m.v. til rådighed samt modta-

ger og offentliggør granskningskommissionens beretning.

…

Det foreslås endvidere, at granskningskommissioner kan tillægges

samme typer af opgaver som undersøgelseskommissioner. Det foreslås

således, at granskningskommissioner ikke har dømmende myndighed,

at de kan få til opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begiven-

hedsforløb, og at de kan få til opgave at foretage retlige vurderinger til

belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger no-

gen draget til ansvar, men at granskningskommissionen ikke kan få til

opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om

ministres ansvar.

Som det tillige er gældende for undersøgelseskommissioner, foreslås

det endvidere, at granskningskommissioner kan nedsættes for at under-

søge nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning. Det er ikke

muligt udtømmende at angive, hvilke forhold en granskningskommission

skal kunne nedsættes for at undersøge.

Granskningskommissioner forudsættes dog i det væsentlige at skulle

nedsættes efter samme kriterier som undersøgelseskommissioner. (…)

Granskningskommissioner vil, ligesom undersøgelseskommissioner,

være selvstændige, uafhængige kollegiale myndigheder, der selv tilret-

telægger deres undersøgelse.

…

For så vidt angår granskningskommissioners sammensætning foreslås

det på baggrund af Folketingets Udvalg for Forretningsordenens beret-

ning af 21. december 2020, at en granskningskommission

–

i modsæt-

ning til, hvad der gælder for undersøgelseskommissioner

–

altid vil

Side 8 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

skulle bestå af mindst tre medlemmer og have en dommer som for-

mand. At formanden skal være dommer, medfører navnlig, at reglerne i

undersøgelseskommissionslovens kapitel 6 om vidnepligt og anden op-

lysningspligt ved en undersøgelse uden dommerdeltagelse ikke vil finde

anvendelse på granskningskommissioner.”

Med en ny bestemmelse i § 1 b blev det foreslået, at de regler, der gælder for

undersøgelseskommissioner (med dommerdeltagelse), med de fornødne til-

pasninger i vidt omfang skal finde tilsvarende anvendelse for gransknings-

kommissioner. Det gælder regler om bl.a. habilitetskrav til kommissionsmed-

lemmer, undersøgelsens tilrettelæggelse, vidne- og oplysningspligt, de be-

rørte personers retsstilling, tavshedspligt, kommissionens beslutninger og

domstolsprøvelse heraf samt møde- og dokumentoffentlighed.

Den foreslåede § 1 b henviser også til lovens § 4 om undersøgelseskommis-

sioners opgaver, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.2.1. Herom fremgår bl.a.

følgende af bemærkningerne til § 1 b:

”Formålet

med granskningskommissionens virksomhed vil

–

som politi-

ets i ordinære straffesager

–

navnlig være at tilvejebringe et materiale

som grundlag for vedkommende myndigheds afgørelse af, om sagen

skal fremmes, eksempelvis ved at der rejses tiltale, eller disciplinærfor-

følgning indledes.”

Den 13. april 2021 blev lovforslag nr. LF 172 vedtaget uændret. Samme dag

blev beslutningsforslag nr. BF 287 af 24. marts 2021 om ændring af forret-

ningsordenen for Folketinget vedtaget. Den vedtagne folketingsbeslutning in-

deholder regler om bl.a. nedsættelse af granskningskommissioner.

2.3. Nedsættelse af granskningskommissionen om sagen om aflivning

af mink

Den 23. april 2021 oplyste Folketinget, at Folketinget havde udpeget med-

lemmerne af en granskningskommission om sagen om aflivning af mink (Ud-

valget for Forretningsordenen, Folketingsåret 2020-21, Alm. del

–

Bilag 126,

og Granskningsudvalget, Folketingsåret 2020-21, Alm. del

–

Bilag 12). Det

endelige kommissorium for granskningskommissionen blev samtidig offentlig-

gjort. Kommissoriet ses i alt væsentligt at svare til udkastet i bilag 1 til beret-

ning nr. 3 af 21. december 2020 fra Folketingets Udvalg for Forretningsorde-

nen, jf. herom ovenfor under pkt. 2.1.

Side 9 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

3. Retsgrundlag

3.1. Offentlighedsloven

3.1.1. Generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5 (og 1985-

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6)

Bestemmelsen i § 33, nr. 5, i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af

24. februar 2020) har følgende ordlyd:

”§

33.

Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødven-

digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol-

dets særlige karakter er påkrævet.”

I forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til § 33 i lovforslag nr. LF

144 af 7. februar 2013, Folketingstidende 2012-13, tillæg A, s. 104 ff.) er an-

ført bl.a. følgende:

”Bestemmelsen

kan ligeledes anvendes til at undtage dokumenter og

oplysninger, som må forventes at komme til at indgå i en kommende un-

dersøgelseskommissions arbejde, såfremt det vurderes, at en udleve-

ring af materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse af

sin undersøgelse. Det vil bero på en samlet, konkret vurdering, om ret-

ten til aktindsigt kan begrænses i forhold til de oplysninger og dokumen-

ter, der er anmodet om aktindsigt i. I vurderingen vil det skulle indgå,

hvor nært forestående nedsættelsen af en undersøgelseskommission

er. Endvidere vil der skulle lægges vægt på de pågældende dokumen-

ters og oplysningers karakter, herunder om der i forhold til en kom-

mende undersøgelseskommissions arbejde vil være tale om centrale

dokumenter og oplysninger. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes til

efter en konkret vurdering at undtage dokumenter og oplysninger fra akt-

indsigt i den situation, hvor der foreligger en (regerings-)beslutning om

at nedsætte en undersøgelseskommission, men endnu ikke foreligger et

kommissorium, og hvor det materiale, som der ønskes aktindsigt i, ud

fra de foreliggende oplysninger om undersøgelsens genstand og om-

fang må antages at ville indgå i og være af central betydning for den

kommende undersøgelseskommissions arbejde. Allerede offentliggjorte

dokumenter vil ikke kunne undtages fra aktindsigt. Når en undersøgel-

seskommission er nedsat, finder § 31, stk. 1, i lov om undersøgelses-

kommissioner anvendelse. Af denne bestemmelse følger det, at der ikke

uden samtykke fra undersøgelseskommissionen må gives aktindsigt ef-

ter lov om offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersø-

gelsen.”

Side 10 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

Også efter 1985-offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985) er det

antaget, at der inden nedsættelsen af en undersøgelseskommission

–

dermed inden bestemmelsen i § 31, stk. 1, i (nu) lov om undersøgelseskom-

missioner og granskningskommissioner finder anvendelse

–

efter omstæn-

dighederne kan gives afslag på aktindsigt med henvisning til, at de pågæl-

dende dokumenter må forventes at indgå i den kommende kommissions un-

dersøgelse, og at udleveringen af dokumenterne må antages at kunne skade

kommissionens arbejde. Hjemlen for afslag i disse tilfælde er 1985-offentlig-

hedslovens generalklausul i § 13, stk. 1, nr. 6, der er enslydende med den

nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 5, jf. også sagerne

FOB 2013-22

FOB 2016-8,

som er omtalt under pkt. 3.1.2 umiddelbart nedenfor, og som

kan findes på min hjemmeside.

3.1.2. Ombudsmandens praksis

Folketingets Ombudsmand har tidligere behandlet anvendelsen af offentlig-

hedslovens § 33, nr. 5, i relation til en kommende undersøgelseskommission

samt betydningen af hurtig sagsbehandling i sådanne sager.

Ombudsmandens sag

FOB 2016-8

vedrørte tre sager, hvor Justitsministeriet

med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, havde afslået aktindsigt i

dokumenter, som ministeriet forventede ville indgå i arbejdet i en kommende

undersøgelseskommission om den såkaldte Tibet-sag.

Forud for Justitsministeriets afslag var der truffet en regeringsbeslutning om,

at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission, ligesom ministeriet

havde oplyst til Folketinget, at man ville gå i gang med at udarbejde et kom-

missorium for undersøgelsen. Et første udkast til kommissorium blev sendt til

Folketinget ca. to uger efter ministeriets afslag. Det endelige kommissorium

forelå tre uger derefter, og den formelle nedsættelse af kommissionen fandt

sted ca. to en halv måned efter afslagene. På den baggrund fandt ombuds-

manden, at nedsættelsen af undersøgelseskommissionen måtte anses for

nært forestående, da ministeriet traf afgørelse over for de tre journalister.

Ombudsmanden bemærkede herefter bl.a. følgende:

”Efter

min gennemgang har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte Justits-

ministeriets vurdering af, at [de ønskede tre dokumenter] ud fra de fore-

liggende oplysninger om undersøgelsens genstand og omfang må anta-

ges at ville indgå i og være af central betydning for undersøgelseskom-

missionens arbejde.

…

(…)

I hvert fald når

’nærhedskriteriet’

og kravet om

’centrale

dokumen-

ter’ er opfyldt, kan der

–

efter formuleringen af lovbemærkningerne til

§ 33, nr. 5

–

efter min opfattelse ikke indlægges et yderligere krav efter

Side 11 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

bestemmelsen om, at myndighederne nærmere begrunder/forklarer,

hvorfor en udlevering af materialet vurderes at være skadelig for kom-

missionens gennemførelse af sin undersøgelse.

(…)

Herefter har jeg ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets af-

slag på aktindsigt

(…).”

I samme sag behandlede ombudsmanden også et spørgsmål om, hvorvidt

Justitsministeriet havde forhalet behandlingen af en af de tre journalisters

aktindsigtssager.

Journalisten havde bedt om aktindsigt, ca. 10 dage inden regeringsbeslutnin-

gen om at nedsætte en undersøgelseskommission blev truffet. En uge efter

anmodningen modtog Justitsministeriet oplysninger, som gav anledning til

nye overvejelser mv., og det stod efter det oplyste fra starten klart, at en un-

dersøgelseskommission kunne komme på tale. Justitsministeriet traf afgø-

relse om afslag på aktindsigt lidt over to uger efter journalistens anmodning.

Ombudsmanden udtalte, at intet i sagen indikerede, at ministeriet havde spe-

kuleret i at vente med at træffe afgørelse. Han tilføjede herefter:

”Jeg

finder dog anledning til at gentage det, som jeg i forlængelse af tid-

ligere ombudsmandssager har fremhævet over for Justitsministeriet

(…):

nemlig at den nye offentlighedslovs princip om hurtig sagsbehandling

ofte vil kunne have helt særlig betydning på det foreliggende område.

Det skyldes som anført, at de hensyn, der taler imod aktindsigt, ofte vil

være mere tungtvejende, jo tættere den pågældende undersøgelses-

kommission er på at blive nedsat. Efter min opfattelse vil der også af

den grund være behov for at behandle anmodninger om aktindsigt i de

omhandlede sager meget hurtigt.”

I sagen

FOB 2013-22

udtalte ombudsmanden, at Forsvarsministeriets sags-

behandlingstid på ca. 1 år og 7 måneder var helt uacceptabel i en sag om

aktindsigt i dokumenter, der kom til at indgå i den såkaldte Irak- og Afgha-

nistankommission. Ombudsmanden havde dog ikke grundlag for at fastslå, at

der havde foreligget en bevidst trænering fra ministeriets side med det sigte

at undgå, at journalisten skulle få aktindsigt.

3.2. Miljøoplysningsloven

Miljøoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017) indehol-

der bl.a. følgende bestemmelser:

Side 12 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

”§

Enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der følger

af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, ret til at blive

gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3.

Stk. 2.

(…)

Stk. 3.

I sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af be-

stemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om of-

fentlighed i forvaltningen

(…)

skal vedkommende myndighed foretage

en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved ud-

levering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved

at afslå udlevering. Bestemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og

§ 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen

(…)

skal anvendes re-

striktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne

offentliggøres i det konkrete tilfælde. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

gælder ikke for sager omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed

i forvaltningen, som behandles af politiet og anklagemyndigheden.

Stk. 4.

(…)

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, i

lov om offentlighed i forvaltningen

(…)

finder ikke anvendelse på oplys-

ninger om emissioner til miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt vil

stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til mil-

jøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF.

Stk. 6.

Bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 4-6, i lov om offentlighed i for-

valtningen

(…)

finder ikke anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang

afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i

det i stk. 5 nævnte direktiv.

…

§ 6.

(…)

Stk. 2.

Henvisninger i denne lov til bestemmelser i lov om offentlighed i

forvaltningen skal forstås som henvisninger til de pågældende bestem-

melser i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen

med senere ændringer.

(…)”

I artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF (miljøoplysningsdirektivet) er anført føl-

gende:

”Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljø-

oplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig

indvirkning på:

…

Side 13 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

c) retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få

en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efter-

forskning af strafferetlig eller disciplinær art

…

De i stk. 1 og 2 nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger

skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at

oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. I hver enkelt tilfælde

skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over

for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Medlemssta-

terne kan ikke i henhold til stk. 2, litra a), d), f), g) og h), fastsætte, at en

anmodning kan afslås, hvis anmodningen gælder oplysninger om emis-

sioner til miljøet.”

Miljøoplysningsdirektivet implementerer den såkaldte Århus-konvention.

”The

Aarhus Convention

– An Implementation Guide”,

2. udgave (2014)

–

der er

offentliggjort på

www.unece.org

–

indeholder retningslinjer om anvendelsen

af Århus-konventionen. Det er i EU-Domstolens praksis lagt til grund, at

guiden kan inddrages ved fortolkning af konventionen, jf. bl.a. sag C-279/12,

Fish Legal og Shirley, ECLI:EU:C:2013:853.

I guiden, s. 87, er der anført bl.a. følgende om artikel 4, stk. 4, litra c, i Århus-

konventionen, der svarer til miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c:

“Public authorities also can refuse to release information if it would ad-

versely affect the ability of a public authority to conduct a criminal or dis-

ciplinary investigation. In some countries, public prosecutors are not al-

lowed to reveal information to the public pertaining to their cases. The

Convention clearly does not include all investigations in this exception,

but limits it to criminal or disciplinary ones only. Thus, information about

a civil or administrative investigation would not necessarily be covered.”

4. Statsministeriets opfattelse

4.1.

I sin afgørelse af 21. januar 2021 undtog Statsministeriet én akt

– ”QA til

pressemøde” –

fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 33,

nr. 5. Statsministeriet henviste til omtalen i forarbejderne til § 33, nr. 5, af do-

kumenter mv., som må forventes at komme til at indgå i en kommende un-

dersøgelseskommissions arbejde

–

jf. omtalen af lovforslag nr. LF 144 af

7. februar 2013 ovenfor under pkt. 3.1.1

–

og anførte bl.a. følgende:

”2.2.

Den 21. december 2020 afgav Folketingets Udvalg for Forretnings-

orden en beretning indeholdende dels de generelle rammer for den

Side 14 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

kommende undersøgelse i sagen om aflivning af mink, dels et kommis-

sorium for en kommissionsundersøgelse, der skal undersøge forløbet

vedrørende manglende hjemmel til at udvide indsatsen med aflivning af

mink til hele landet. Kommissionsundersøgelsen forventes nedsat med

hjemmel i lov om undersøgelseskommissioner (evt. efter en lovæn-

dring).

Statsministeriet finder, at der er en nærliggende risiko for, at det materi-

ale, der er omfattet af din aktindsigtsanmodning, vil skulle oversendes til

den kommende kommissionsundersøgelse til brug for dets arbejde.

Statsministeriet har på den baggrund undtaget materiale fra din adgang

til aktindsigt. (…)

Statsministeriet har lagt vægt på, at kommissionsundersøgelsen forven-

tes nedsat med hjemmel i lov om undersøgelseskommissioner (evt. efter

en lovændring).

Ministeriet har endvidere i forhold til nærhedskriteriet lagt vægt på, at

nedsættelsen af kommissionsundersøgelsen må anses for nært forestå-

ende. Der henvises i den forbindelse til, at kommissoriet for den kom-

mende undersøgelse er fastlagt. Det fremgår desuden af beretningen, at

det forudsættes, at kommissionen skal kunne nedsættes og påbegynde

sit arbejde senest i april 2021.

Ministeriet har endelig vurderet, at dokumenter og oplysninger, som du

har søgt aktindsigt i, forventes at være centrale for den kommende kom-

missionsundersøgelses arbejde, hvorfor en udlevering af materialet på

nuværende tidspunkt vil kunne være skadelig for gennemførelsen af un-

dersøgelsen. Statsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det

bl.a. følger af kommissoriet for den kommende kommissionsundersø-

gelse om sagen om aflivning af mink, at kommissionen skal undersøge

og redegøre for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndig-

heder, i perioden fra det den 4. november 2020 blev offentliggjort, at re-

geringen havde besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives straks,

indtil lovforslag nr. L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af

mink blev vedtaget af Folketinget den 21. december 2020. Det fremgår

endvidere, at denne del af undersøgelsen skal omfatte selve pressemø-

det den 4. november 2020 om situationen, hvor det ønskes belyst, om

de deltagende ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til of-

fentligheden.

På den baggrund er det Statsministeriets vurdering, at hensynet til at

undgå, at den kommende kommissionsundersøgelse ikke vil kunne gen-

nemføre sin undersøgelse på tilfredsstillende vis, gør det påkrævet at

Side 15 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

begrænse retten til aktindsigt i materiale, der kan belyse forløbet vedrø-

rende manglende hjemmel til at udvide indsatsen med aflivning af mink

til hele landet, og som skal oversendes til kommissionsundersøgelsen,

jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Statsministeriet skal bemærke, at ministeriet ikke har foretaget en vur-

dering af, om det identificerede materiale er omfattet af definitionen på

miljøoplysninger, jf. § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger (miljøoplys-

ningsloven), og om din anmodning om aktindsigt derfor skal afgøres ef-

ter bestemmelserne i miljøoplysningsloven.

…

Det er (…) Statsministeriets vurdering, at såfremt det materiale, som

omfattet af din anmodning om aktindsigt, indeholder miljøoplysninger, vil

dette være undtaget fra retten til aktindsigt efter bestemmelsen i § 13,

stk. 1, nr. 6 i 1985-offentlighedsloven. Der henvises i den forbindelse til

den begrundelse, der fremgår ovenfor under punkt 2.1.-2.2., om undta-

gelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Statsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det følger af § 2,

stk. 3, i miljøoplysningsloven, at der skal foretages en konkret afvejning

af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der

varetages ved at afslå udlevering. Det er Statsministeriets vurdering, at

hensynet til at undgå, at den kommende kommissionsundersøgelse ikke

vil kunne gennemføre sin undersøgelse på tilfredsstillende vis, er så

tungtvejende, at offentlighedens interesse i en udlevering må vige her-

for.”

4.2.

I sin udtalelse af 12. marts 2021 henviser og henholder Statsministeriet

sig til Justitsministeriets besvarelse af 17. februar 2021 af spørgsmål nr. 19

(Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

I besvarelsen anførte Justitsministeriet bl.a., at

”de

hensyn, som begrunder,

at der efter omstændighederne kan gives afslag på aktindsigt i materiale,

som forventes at ville indgå i

–

og være af central betydning for

–

en under-

søgelseskommission, også gør sig gældende i relation til den kommende

kommissionsundersøgelse”

om sagen om aflivning af mink.

Sådant materiale vil ifølge besvarelsen efter omstændighederne også kunne

undtages fra aktindsigt efter miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedslo-

vens § 13, stk. 1, nr. 6. Justitsministeriet tilføjede herom bl.a. følgende:

”Hvad

angår bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, hvorefter

bl.a. § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven ikke finder anvendelse

Side 16 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod be-

stemmelserne i artikel 4, stk. 2, i direktivet om offentlig adgang til miljø-

oplysninger, bemærker Justitsministeriet, at undtagelse af materiale, der

forventes at ville indgå i

–

og være af central betydning for

–

den kom-

mende kommissionsundersøgelse, efter ministeriets opfattelse vil være

omfattet af direktivets artikel 4, stk. 2, litra c. Efter denne bestemmelse

kan medlemsstaterne afslå en anmodning om adgang til miljøoplysnin-

ger, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig indvirkning på bl.a. of-

fentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller di-

sciplinær art. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det

følger af kommissoriet for den kommende kommissionsundersøgelse, at

kommissionen bl.a. skal foretage retlige vurderinger til belysning af, om

der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til an-

svar (både strafansvar og disciplinært ansvar), og at oplysningerne und-

tages fra aktindsigt, bl.a. fordi det vurderes, at offentliggørelse kan være

skadeligt for

undersøgelsens gennemførelse.”

4.3.

I sin udtalelse af 12. marts 2021 anfører Statsministeriet derudover bl.a.

følgende om, hvorvidt en kommissionsundersøgelse om sagen om aflivning

af mink var nært forestående, da ministeriet traf afgørelse den 21. januar

2021:

”Statsministeriet skal (…) bemærke, at det (…) er anført i de specielle

bemærkninger til offentlighedslovens § 33, nr. 5, at bestemmelsen f.eks.

vil kunne anvendes til efter en konkret vurdering at undtage dokumenter

og oplysninger fra aktindsigt i den situation, hvor der foreligger en (rege-

rings-)beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission, men

endnu ikke foreligger et kommissorium.

Da det på tidspunktet for Statsministeriets afgørelse var tilkendegivet af

et flertal af Folketingets partier, at der skal nedsættes en kommissions-

undersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink, og der endvi-

dere var udarbejdet et kommissorium herfor, som et flertal af Folketin-

gets partier stod bag, er det

–

fortsat

–

Statsministeriets vurdering, at

nedsættelse af en kommissionsundersøgelse må anses for nært forestå-

ende.”

Om anvendelsen af miljøoplysningsloven anfører Statsministeriet bl.a. føl-

gende:

”For

så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt nogle oplysninger omfattet

af aktindsigtsanmodningen kan vedrøre emissioner til miljøet, jf. miljøop-

lysningslovens § 2, stk. 5, bemærkes det, at Statsministeriet ikke har

vurderet, at oplysningerne i det identificerede materiale, der vedrører

presseberedskaber til brug for pressemøde, hvor regeringens beslutning

Side 17 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

om aflivning af alle mink blev meldt ud, kan karakteriseres som emissi-

onsoplysninger. På den baggrund har Statsministeriet ikke fundet anled-

ning til at tage nærmere stilling til anvendelsen af miljøoplysningslovens

§ 2, stk. 5, hvorefter bl.a. § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven

ikke finder anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet, i det

omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4,

stk. 2, i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.”

Om spørgsmålet om, hvorvidt Statsministeriet har forhalet behandlingen af

din aktindsigtssag, anfører ministeriet bl.a. følgende:

”Som

det fremgår [af ministeriets fristbreve til dig], er den lange sagsbe-

handlingstid i det konkrete tilfælde begrundet med

dels

det betydelige

arbejdspres, som relevante medarbejdere på tidspunktet for modtagel-

sen af anmodningen oplevede, samt en på kort tid stor stigning i antallet

af modtagne aktindsigtsanmodninger,

dels

behandlingen af andre akt-

indsigtssager, der var modtaget af Statsministeriet inden den 12. no-

vember 2020,

dels

relevante medarbejderes afvikling af ferie i forbin-

delse med jul og nytår.

Udsættelse af fristen skyldes således flere forskellige forhold, hvor stig-

ningen i antallet af aktindsigtsanmodninger, stor travlhed med at be-

handle tidligere indgivne anmodninger, samt den ekstraordinære ar-

bejdssituation i Statsministeriet som følge af covid-19-situationen har

udgjort de væsentligste årsager.

4.2.

For så vidt angår det i klagen anførte om, at sagsbehandlingstiden

har haft betydning for udfaldet af aktindsigtssagen, skal Statsministeriet

endvidere bemærke, at Statsministeriet ikke har taget stilling til dette, da

Statsministeriet af de ovenfor nævnte grunde først kunne behandle akt-

indsigtsanmodningen den 21. januar 2021, og Statsministeriet måtte

træffe afgørelse på det grundlag, der forelå på dette tidspunkt.”

5. Min vurdering

5.1. Kunne Statsministeriet anvende offentlighedslovens § 33, nr. 5, i

relation til en kommende granskningskommission?

Det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5, at bestemmel-

sen efter omstændighederne kan begrunde, at dokumenter og oplysninger

undtages fra aktindsigt, hvis de må forventes at komme til at indgå i en kom-

mende undersøgelseskommissions arbejde, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Side 18 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

I din sag har Statsministeriet anvendt § 33, nr. 5, i relation til en akt, som mi-

nisteriet forventede kom til at indgå i en kommende granskningskommission

om sagen om aflivning af mink.

Det første spørgsmål i din sag er således, om bestemmelsen i § 33, nr. 5,

kan anvendes i relation til materiale til en kommende granskningskommis-

sion.

I lyset af de væsentlige ligheder mellem undersøgelses- og granskningskom-

missioner, som jeg har beskrevet i pkt. 2 ovenfor, har jeg ikke grundlag for at

kritisere Statsministeriets vurdering, hvorefter betragtningerne om undersø-

gelseskommissioner i forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5, også

kan anvendes i relation til materiale til en kommende granskningskommis-

sion.

Det er i den forbindelse indgået i min vurdering, at samspillet mellem aktind-

sigtsreglerne og hensynet til en nedsat kommissions gennemførelse af sin

undersøgelse er det samme for så vidt angår granskningskommissioner, som

det er i forhold til undersøgelseskommissioner, jf. også henvisningen i § 1 b i

lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner til lovens

§ 31, stk. 1, om dokumentoffentlighed.

Da Statsministeriet traf afgørelse i din sag den 21. januar 2021, var der

endnu ikke indført regler om granskningskommissioner. Henset til det ovenfor

beskrevne forløb

–

og til den viden om karakteren af det nye undersøgelses-

instrument, som Statsministeriet havde på tidspunktet for ministeriets afgø-

relse

–

mener jeg imidlertid, at det også på dette tidspunkt var berettiget for

Statsministeriet at antage, at den ventede undersøgelse om sagen om afliv-

ning af mink ville få sådanne ligheder med en undersøgelseskommission, at

offentlighedslovens § 33, nr. 5, efter omstændighederne kunne anvendes til

at undtage dokumenter og oplysninger, som måtte forventes at komme til at

indgå i undersøgelsen.

5.2. Kunne akten om presseberedskaber undtages efter

offentlighedslovens § 33, nr. 5?

5.2.1.

Det næste spørgsmål i din sag er, om Statsministeriet

–

ud fra betragt-

ningerne i forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5

–

kunne afslå akt-

indsigt i den relevante akt, ”QA til pressemøde”.

Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, og ombudsmandspraksis kan bestemmel-

sen anvendes til at undtage dokumenter mv., som må forventes at komme til

at indgå i en kommende kommissions arbejde, såfremt det vurderes, at en

udlevering af materialet vil være skadelig for kommissionens gennemførelse

Side 19 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

af sin undersøgelse. Det vil bero på en samlet, konkret vurdering, om retten

til aktindsigt kan begrænses, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.1.1.

5.2.2.

Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, skal det indgå i vurderingen, hvor

nært forestående nedsættelsen af en kommission er. Det følger i den forbin-

delse af den ombudsmandspraksis, som jeg har omtalt i pkt. 3.1.2 ovenfor, at

vurderingen skal foretages i forhold til det tidspunkt, hvor afgørelsen om akt-

indsigt træffes.

I den foreliggende sag traf Statsministeriet afgørelse den 21. januar 2021. På

dette tidspunkt forelå der et udkast til kommissorium om en undersøgelse om

sagen om aflivning af mink. Det fremgik heraf, at undersøgelsen bl.a. skulle

omfatte den periode, som den tilbageholdte akt relaterer sig til. Det var forud-

sat, at undersøgelsen skulle ske i en granskningskommission, og at de nød-

vendige ændringer af lovgivningen mv. med henblik herpå ville være gen-

nemført, så granskningskommissionen kunne nedsættes og påbegynde sit

arbejde senest i april 2021, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.

Efter Statsministeriets afgørelse blev der fremsat forslag til lovændringer og

ændringer af Folketingets forretningsorden henholdsvis den 24. februar og

24. marts 2021. Begge forslag blev vedtaget den 13. april 2021. Det endelige

kommissorium for granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

og kommissionens medlemmer blev offentliggjort den 23. april 2021, jf. nær-

mere ovenfor under pkt. 2.2 og pkt. 2.3.

På den baggrund har jeg ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets vurde-

ring af, at nedsættelsen af granskningskommissionen om sagen om aflivning

af mink måtte anses for nært forestående, da ministeriet traf afgørelse den

21. januar 2021. Det kan efter min opfattelse ikke føre til et andet resultat, at

nedsættelsen af granskningskommissionen på daværende tidspunkt endnu

forudsatte lovændringer mv., og at det endelige kommissorium først forelå i

april 2021.

5.2.3.

Ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 33, nr. 5, skal der i vurde-

ringen af, om dokumenter eller oplysninger kan undtages fra aktindsigt, der-

udover lægges vægt på de pågældende dokumenters og oplysningers karak-

ter, herunder om der i forhold til den kommende kommissions arbejde vil

være tale om centrale dokumenter mv.

I sin afgørelse af 21. januar 2021 henviste Statsministeriet til det udkast til

kommissorium, der fremgik af bilaget til beretning nr. 3 af 21. december 2020

fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Af bilaget fremgik det, at un-

dersøgelsen skulle omfatte bl.a. beslutningsprocesserne i og imellem rele-

vante myndigheder samt de oplysninger, der tilgik ministre

–

herunder stats-

ministeren

–

før og efter regeringens pressemøde den 4. november 2020 om

Side 20 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

aflivningen af alle mink i Danmark. Det fremgik også, at undersøgelsen skulle

omfatte pressemødet, og om de deltagende ministre havde givet rigtige op-

lysninger mv., jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.

Den akt, som Statsministeriet har afslået aktindsigt i

– ”QA til pressemøde” –

vedrører presseberedskaber udarbejdet til brug for det nævnte pressemøde

den 4. november 2020.

Efter min gennemgang af akten

–

og ud fra de nævnte oplysninger om under-

søgelsens genstand mv., som forelå på tidspunktet for Statsministeriets afgø-

relse

–

har jeg ikke grundlag for at kritisere ministeriets vurdering, hvorefter

det måtte antages, at akten ville indgå i og være af central betydning for en

kommende kommissionsundersøgelse. Det er i den forbindelse indgået i min

vurdering, at det følger af ombudsmandspraksis, at i hvert fald

når ”nærheds-

kriteriet” og kravet om ”centrale dokumenter” er opfyldt, kan der ikke for at

undtage dokumenter eller oplysninger fra aktindsigt indlægges et yderligere

krav efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, om, at myndighederne nærmere

begrunder eller forklarer, hvorfor en udlevering af materialet vurderes at være

skadelig for en kommende kommissionsundersøgelse. Jeg henviser til

FOB

2016-8,

som er omtalt ovenfor under pkt. 3.1.2.

Samlet set har jeg herefter ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets vur-

dering af, at den nævnte akt kunne undtages fra aktindsigt efter offentlig-

hedslovens § 33, nr. 5. Jeg har heller ikke grundlag for at kritisere Statsmini-

steriets afslag på meroffentlighed, jf. lovens § 14.

5.3. Ville eventuelle miljøoplysninger kunne undtages fra aktindsigt?

5.3.1.

Statsministeriet har anført, at hvis den akt, ministeriet undtog fra akt-

indsigt, indeholder miljøoplysninger, ville de være undtaget fra aktindsigt efter

generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven med samme

begrundelse som efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. pkt. 4.1 og pkt. 4.2

ovenfor.

Retten til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger kan efter en konkret vur-

dering begrænses efter bl.a. § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven, jf.

miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, og § 6, stk. 2, 1. pkt.

5.3.2.

1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, giver efter omstændighe-

derne hjemmel for afslag på aktindsigt, hvis dokumenter mv. må forventes at

indgå i en kommende undersøgelseskommissions undersøgelse, og udleve-

ringen af dokumenterne må antages at kunne skade kommissionens arbejde,

jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.

Side 21 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

Efter min opfattelse fører de ovennævnte betydelige lighedspunkter mellem

en granskningskommission og en undersøgelseskommission til, at § 13,

stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven efter omstændighederne også må

kunne anvendes i relation til materiale til en kommende granskningskommis-

sion.

Jeg har således ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets vurdering af, at

den nævnte akt som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter § 13,

stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven ud fra samme betragtninger, som be-

grundede ministeriets afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 33,

nr. 5.

5.3.3.

Det fremgår af miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, at § 13, stk. 1, nr. 6, i

1985-offentlighedsloven ikke finder anvendelse på miljøoplysninger, i det om-

fang afslag på aktindsigt vil stride imod miljøoplysningsdirektivets artikel 4,

stk. 2.

Artikel 4, stk. 2, litra c, giver mulighed for at afslå adgang til miljøoplysninger,

hvis offentliggørelse kan have en ugunstig indvirkning på bl.a. offentlige myn-

digheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art, jf.

nærmere omtalen ovenfor under pkt. 3.2 af direktivet og

”The Aarhus Con-

vention

– An Implementation Guide”, 2. udgave (2014).

På tidspunktet for Statsministeriets afgørelse af 21. januar 2021 forelå der et

udkast til kommissorium for en kommende granskningskommission om sa-

gen om aflivning af mink. Det fremgik heraf bl.a., at granskningskommissio-

nen

skulle ”foretage

retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger

grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar”.

Efter Statsministeriets afgørelse blev der

–

i overensstemmelse med beret-

ning nr. 3 af 21. december 2020 fra Folketingets Udvalg for Forretningsorde-

nen

–

indført regler om granskningskommissioner, jf. nærmere ovenfor under

pkt. 2.2. Det følger nu af forarbejderne til § 1 b og § 4 i lov om undersøgel-

seskommissioner og granskningskommissioner, at formålet med gransk-

ningskommissioners virksomhed

–

som politiets i ordinære straffesager

–

navnlig vil være at tilvejebringe et materiale som grundlag for vedkommende

myndigheds afgørelse af, om sagen skal fremmes, eksempelvis ved at der

rejses tiltale eller indledes disciplinærforfølgning.

På baggrund heraf har jeg ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets vur-

dering, hvorefter afslaget på aktindsigt

–

hvis den undtagne akt indeholder

miljøoplysninger

–

var i overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivets ar-

tikel 4, stk. 2, litra c, og miljøoplysningslovens § 2, stk. 5-6.

Side 22 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

5.3.4.

Samlet set har jeg herefter ikke grundlag for at kritisere Statsministeri-

ets vurdering af, at eventuelle miljøoplysninger i den pågældende akt kunne

undtages fra aktindsigt efter § 13, stk. 1, nr. 6, i 1985-offentlighedsloven, jf.

miljøoplysningslovens § 2. Herunder har jeg ikke grundlag for at kritisere re-

sultatet af den interesseafvejning, som ministeriet har foretaget efter miljøop-

lysningslovens § 2, stk. 3. Jeg har heller ikke grundlag for at kritisere Statsmi-

nisteriets afslag på meroffentlighed i eventuelle miljøoplysninger, jf. 1985-of-

fentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

5.4. Har Statsministeriet forhalet behandlingen af din aktindsigtssag?

Du har i din klage til mig anført bl.a., at Statsministeriet har ”forhalet” behand-

lingen af din sag.

Du anmodede Statsministeriet om aktindsigt den 12. november 2020, og mi-

nisteriet traf afgørelse i sagen den 21. januar 2021.

Statsministeriet har i sin udtalelse af 12. marts 2021 oplyst, at de væsentlig-

ste årsager til den lange sagsbehandlingstid var en stigning i antallet af akt-

indsigtsanmodninger, travlhed med at behandle tidligere aktindsigtssager og

en ekstraordinær arbejdssituation som følge af COVID-19-situationen.

Jeg har i anden sammenhæng for nylig modtaget oplysninger fra Statsmini-

steriet, som viser bl.a., at ministeriets sagsbehandlingstider i 2020 og de før-

ste måneder af 2021 har været betydeligt længere end før COVID-19. Du kan

læse mere i en nyhed af 27. april 2021 på min hjemmeside.

Efter min gennemgang af din sag

–

sammenholdt med de generelle oplysnin-

ger, jeg tidligere har modtaget om Statsministeriets sagsbehandlingstider i

aktindsigtssager

–

er der efter min opfattelse ikke grundlag for at konkludere,

at ministeriet har spekuleret i at vente med at træffe afgørelse.

Jeg vil dog

–

ligesom det også er gjort i tidligere ombudsmandssager

–

frem-

hæve, at offentlighedslovens princip om hurtig sagsbehandling ofte vil kunne

have helt særlig betydning på det foreliggende område. De hensyn, der taler

imod aktindsigt, vil således ofte være mere tungtvejende, jo tættere en kom-

mission er på at blive nedsat. Det gælder efter min opfattelse både i forhold til

undersøgelses- og granskningskommissioner. Også af den grund vil der

være behov for at behandle anmodninger om aktindsigt i de omhandlede sa-

ger meget hurtigt. Jeg henviser til omtalen af sagerne

FOB 2013-22

FOB 2016-8

ovenfor under pkt. 3.1.2.

5.5. Afsluttende bemærkninger

Samlet set har jeg ikke grundlag for at kritisere Statsministeriets afgørelse af

21. januar 2021.

Side 23 | 24

OMBUDSMANDENS UDTALELSE

Der er efter min opfattelse heller ikke grundlag for at konkludere, at ministe-

riet har spekuleret i at vente med at træffe afgørelse.

Jeg foretager mig derfor ikke mere i sagen.

(…)

Side 24 | 24