REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm. om de seneste tal for domstolenes ventetider i såvel straffesager som civile sager, og om, hvilke yderligere resurser ministeren evt. vil tilføre domstolene, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. juli 2021

Koncernstyringskontoret

Adam Pedersen

2021-0030-6177

2032520

Besvarelse af spørgsmål nr. 1212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1212 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm. om de seneste tal for domstolenes ventetider i såvel straffesager som civile sager, og om, hvilke yderligere resurser ministeren evt. vil tilføre domstolene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for de seneste tal for domstolenes ven-

tetider i såvel straffesager som civile sager, og vil ministeren i

den forbindelse oplyse, hvilke yderligere resurser ministeren

evt. vil tilføre domstolene og hvilke forslag, der måtte være

fremkommet fra dommerside til afhjælpning af situationen, ud

over forslag om at tilføre økonomiske midler?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen opgør ikke en såkaldt berammelsestid, da

denne kan variere for forskellige sager, der modtages samme

tidspunkt. Dette bl.a. som følge af, at retten hele tiden forsøger

at udnytte ledige huller i kalenderen, ligesom sagens aktører

ikke altid kan møde på de af retten foreslåede tidspunkter.

Efter Domstolsstyrelsen opfattelse kan den gennemsnitlige lig-

getid for de enkelte sagstyper på straffesagsområdet og civil-

sagsområdet dog i et vist omfang give et fingerpeg om venteti-

den fra rettens modtagelse af en sag til gennemførelse af hoved-

forhandling og afslutningen af denne, selvom der kan være ikke-

ubetydelige variationer mellem de enkelte sager. Den gennem-

snitlige liggetid er et øjebliksbillede, der bl.a. vil være påvirket

af det helt aktuelle niveau for antal modtagne og afsluttede sa-

ger, herunder karakteren af de afsluttede sager. Typisk vil straf-

fesager blive afsluttet med domsafsigelse i forbindelse med ho-

vedforhandling eller kort tid efter denne, medens der kan gå

længere tid i civile sager, der afsluttes med dom efter hovedfor-

handling.

Tabel 1 viser den gennemsnitlige liggetid for de verserende sa-

ger inden for de mest centrale sagstyper på straffesagsområdet

og civilsagsområdet ultimo maj 2021. Tabellen viser, at doms-

mandssager har den højeste gennemsnitlige liggetid med 8,1

måneder på straffesagsområdet, imens nævningesager har den

laveste gennemsnitlige liggetid med 3,9 måneder. På civilsags-

området har almindelige civile sager den højeste gennemsnitlige

liggetid på 15 måneder, imens familieretlige sager har den lave-

ste på knap 4 måneder ultimo maj 2021.

Side 2/5

Tabel 1. Gennemsnitlig liggetid for verserende straffesager og civilsager ved byret-

terne ultimo maj 2021

Sagstype

Straffesager

Nævningesager

Domsmandssager

Tilståelsessager

Sager uden domsmænd

3,9

8,1

6,3

6,9

Gennemsnitlig liggetid

(mdr.)

Civilsager

Almindelige civile sager

Boligretssager

Familieretlige sager

Konkurskarantænesager

Småsager

15,0

12,0

3,9

4,8

7,5

De såkaldte bødesager, hvor en meget stor del kan behandles efter den forenklede bødesagsproces,

indgår ikke i opgørelsen.

Tabel 2 nedenfor viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for udvalgte typer af afsluttede straffesager og civile sager i pe-

rioden 2016-2020.

Tabel 2. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for straffesager og civile sager ved byret-

terne i perioden 2016-2020 (mdr.)

Sagstype

2016

Straffesager

Nævningesager

Domsmandssager

Tilståelsessager

Sager uden domsmænd

4,9

4,2

2,7

1,0

4,8

4,1

2,7

0,9

4,4

2,8

1,0

6,3

5,1

2,9

0,8

5,8

5,6

3,4

1,0

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.)

2017

2018

2019

2020

Civile sager

Almindelige civile sager

Boligretssager

Småsager

Konkurskarantænesager

Familieretlige sager

10,4

9,6

3,5

5,8

4,5

9,8

9,5

3,8

5,6

4,6

10,6

10,5

3,7

5,4

4,9

10,6

9,0

3,9

5,8

3,7

10,7

10,0

5,2

4,9

3,2

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ret lav for sager uden domsmænd som følge af, at en stor

del af porteføljen af sager uden domsmænd er bødesager, der kan behandles efter den forenklede

bødesagsproces.

Side 3/5

Tabellen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

straffesager generelt er steget. Årsagen hertil er efter Domstols-

styrelsens vurdering, at byretterne siden 2018 har oplevet en

markant stigning i antallet af modtagne straffesager, som har

medført en ophobning af sager, idet der ikke har været balance

mellem antallet af modtagne sager og kapaciteten til at behandle

sagerne.

På civilsagsområdet har der været en stigende gennemsnitlig

sagsbehandlingstid for almindelige sager, boligretssager og

småsagerne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduce-

ret i perioden 2016-2020 for familieretlige sager og konkurska-

rantæne. For så vidt angår de familieretlige sager skal man holde

sig for øje, at domstolenes portefølje af familieretlige sager blev

ændret i forbindelse med den seneste reform af behandlingen af

de familieretlige sager.

Den Danske Dommerforening har i Rapport fra Arbejdsgruppen

om dommernes arbejdsforhold, juni 2020 adresseret problem-

stillingen i forhold til Danmarks Domstoles fortsat stigende

sagsmængder samt sagsbehandlingstider. I rapporten begrundes

de stigende sagsbehandlingstider primært med den tilsvarende

stigende sagsmængde, manglende ressourcer, dårlig IT samt en

uhensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem dommere og kontor-

funktionærer i retten, der ikke i tilstrækkelig grad drager fordel

af dommernes særlige kompetencer. Dette medfører øgede sags-

behandlingstider. Den Danske Dommerforening peger i rappor-

ten på følgende løsningsmuligheder, der dog primært er ressour-

cebetonede løsningsmuligheder:

- Ansættelse af flere dommere

- Ansættelse af flere kontorfunktionærer

- Ansættelse af flere dommerfuldmægtige

- Indførelse af et forbedret og mere brugervenligt IT-system.”

Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og det er derfor også

stærkt bekymrende, at sagsbunkerne vokser, og sagsbehandlingstiderne sti-

ger ved domstolene. Desværre efterlader det bl.a. borgere, som har været

udsat for en forbrydelse, i en urimelig venteposition.

Regeringen har derfor nu prioriteret yderligere 25,0 mio. kr. i 2021 og 47,5

mio. kr. i 2022 til domstolene. Merbevillingen skal målrettes nedbringelse

af sagsbunkerne på straffesagsområdet og begrænse en yderligere stigning i

sagsbehandlingstiden.

Side 4/5

Derudover afsatte regeringen 7,0 mio. kr. i 2020 til bl.a. at ansætte 10 nye

dommere ved by- og landsretterne, der arbejder målrettet med at afhjælpe

de sagsbunker, som har vokset sig endnu større som følge af covid-19.

Regeringen og partierne bag aftalen om finansloven for 2021 har endvidere

tilført 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023 til domstolene, der ligeledes målrettes

arbejdet med sagsbunker opstået som følge af covid-19.

Endelig fremgår det af Aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2021-23, at der i aftaleperioden skal igangsættes et arbejde, der skal

identificere og iværksætte yderligere konkrete tiltag, som kan styrke sags-

behandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesags-

kæden, så tidsrummet fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin

straf, forkortes mest muligt.

Herudover kan det oplyses, at de initiativer, der indgår i lovforslag nr. L

212 om effektivisering af straffesagskæden m.v., som blev vedtaget af Fol-

ketinget i juni og trådte i kraft den 1. juli 2021, er blevet udvalgt og kvalifi-

ceret i dialog med myndigheder og organisationer på tværs af straffesags-

kæden, herunder repræsentanter fra politiet, anklagemyndigheden, forsva-

rerne og domstolene. Domstolene har i den forbindelse bidraget til at iden-

tificere konkrete områder, hvor straffesagsbehandlingen kunne effektivise-

res.

Side 5/5