Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2020
Opsamling på tematilsyn om
psykisk vold
Psykisk vold kan have store og langvarige konsekvenser for et offer, især i nære
relationer, idet det f.eks. kan medføre, at den pågældende isoleres eller
nedbrydes. Psykisk vold blev derfor særskilt kriminaliseret ved straffelovens §
243, der trådte i kraft den 1. april 2019.
For at få fastlagt bestemmelsens anvendelsesområde og rækkevidde nærmere
samt for at få afklaret strafniveauet er psykisk vold et anklagerfagligt
fokusområde.
Med henblik på at sikre en korrekt og ensartet praksis for henlæggelse af sager
om psykisk vold er der i 2. og 3. kvartal 2020 gennemført et særligt tilsyn
hermed. Tilsynet har endvidere haft fokus på, om retningslinjerne i
Rigsadvokatmeddelelsen følges ved sagernes behandling, herunder i forhold
til vejledning af forurettede, ligesom der har været fokus på, om politiet er
opmærksomme på af egen drift at optage anmeldelser om psykisk vold i
relevante sager.
Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg
November 2020
Page 1 of 4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1210: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 964 vil oversende resultaterne af det omtalte tematilsyn i anklagemyndigheden i sager om psykisk vold, til justitsministeren
2419267_0002.png
Tilsynets resultater
De regionale statsadvokater har i 2. og 3. kvartal 2020 behandlet i alt 70
forelæggelser om at opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr.
2, eller om at indstille efterforskning i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.
Statsadvokaten i Viborg har behandlet 28 sager, og Statsadvokaten i
København har behandlet 42 sager.
Statsadvokaten i Viborg har været enig med politikredsene i indstillingen om,
at sagen skulle sluttes i 27 ud af de 28 indstillinger. Én sag er tilbagesendt til
yderligere efterforskning. Rigsadvokaten har efter påklage omgjort
statsadvokatens afgørelse i én sag, hvor der nu er rejst tiltalte.
Statsadvokaten i København har i alle tilfælde været enige med politikredsene
i afgørelsen.
Tilsynet viser, at der i politikredsene er fokus på at optage anmeldelser om
psykisk vold af egen drift. Således fremgår det af politikredsenes egne analyser
samt de udfyldte sagsskemaer, at der i ca. 15 % af sagerne er optaget
anmeldelse om psykisk vold på politiets initiativ i forbindelse med anmeldelse
om anden kriminalitet.
Det er endvidere statsadvokaternes opfattelse, at der generelt foretages
tilstrækkelig vejledning om kontaktpersonordningen, bistandsadvokat,
offerrådgivning samt reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, når
der er anledning til det.
Initiativer og udviklingstiltag
Der er i alle politikredse udarbejdet actioncards/retningslinjer for
behandlingen af sager om psykisk vold, og i mange politikredse er
behandlingen af sager om psykisk vold samlet – eller planlægges samlet – i
”overgrebsgrupper”/enheder vedr. personfarlig kriminalitet. I samtlige
politikredse er der opmærksomhed på, at sagerne bør behandles af
politipersonale, som har de rette kompetencer til at behandle sager om
forbrydelser i nære relationer.
Derudover har flere kredse gennemført - eller har planer om at afholde - egentlig
undervisning eller oplæg for relevant fagpersonale om psykisk vold samt den
strafferetlige behandling af disse sager. Endelig har en enkelt politikreds, Fyns
Politi, oplyst, at man har afholdt et møde med kommunerne i politikredsen med
1
Page 2 of 4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1210: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 964 vil oversende resultaterne af det omtalte tematilsyn i anklagemyndigheden i sager om psykisk vold, til justitsministeren
2419267_0003.png
henblik
drøftelse
af
bestemmelsen,
herunder
afgrænsningen
af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Én politikreds, Midt- og Vestsjællands Politi, arbejder som et led i den lokale
tilsynsplan med et projekt, der har til formål at styrke indsatsen mod
forbrydelser i nære relationer, herunder også mod psykisk vold, vold, trusler og
stalking gennem et stærkt tværfagligt samarbejde i politikredsen. Politikredsens
rammepapir er delt med de øvrige politikredse, som et eksempel på best
practice.
Statsadvokaterne har stået til rådighed for politikredsene og har løbende givet
sparring på konkrete og generelle problemstillinger i forhold til behandlingen
af sager om psykisk vold.
Statsadvokaterne har givet politikredsene feedback på indstillinger omfattet
af sagsområdet.
Det bemærkes, at statsadvokaterne ikke har fået forelagt samtlige sager
vedrørende psykisk vold, der er blevet påtaleopgivet eller henlagt i perioden,
idet enkelte kredse ikke har haft fuld opmærksomhed på
forelæggelsesordningen i hele perioden. Statsadvokaten i Viborg er således
bekendt med 5 sager, der ikke har været forlagt inden politikredsen traf
afgørelse om at slutte sagen. Statsadvokaten i København er bekendt med 12
sager, der ikke er blevet forelagt. Statsadvokaten i København har i 5 af disse
sager behandlet en klage over påtaleopgivelsen. Statsadvokaten har i alle
tilfælde tiltrådt politikredsenes afgørelser. Det bemærkes, at politikredsene
enten har forelagt disse sager efterfølgende eller har redegjort for sagerne i
forbindelse med de kvartalsvise indberetninger.
Gennemgangen af sagsskemaerne og politikredsenes egne analyser viser
blandt andet, at flere forurettede trækker anmeldelsen tilbage/ ikke ønsker
videre foretaget umiddelbart efter indgivelsen, hvilket tyder på, at der kan
være grund til øget opmærksomhed på at bistå forurettede med støtte og
vejledning i anmeldelsesfasen.
Statsadvokaten i København har den 27. oktober 2020 afholdt et temamøde
via ITV for nøglepersoner i alle politikredse med deltagelse af direktør for
Danner, Lisbeth Jessen, og repræsentanter for den Nationale
Forebyggelsesenhed, Rigspolitiet. Ved mødet orienterede deltagere fra Midt-
og Vestsjællands Politi om rammen for projektet ”Styrket indsats mod
forbrydelse i nære relationer”. Rammepapiret er efterfølgende sendt ud til alle
kredse til inspiration, jf. ovenfor.
2
Page 3 of 4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1210: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 964 vil oversende resultaterne af det omtalte tematilsyn i anklagemyndigheden i sager om psykisk vold, til justitsministeren
2419267_0004.png
Statsadvokaternes bemærkninger
Statsadvokaterne finder det positivt, at der i alle politikredse er fokus på
behandlingen af sager om psykisk vold, og at politikredsenes
henlæggelsespraksis synes korrekt og ensartet. Sagsområdet er dog fortsat
sparsomt belyst i retspraksis.
Det er positivt, at politiet i alle politikredse er opmærksomme på af egen drift
at optage anmeldelser om psykisk vold, når den forurettede henvender sig til
politiet for at anmelde andre forhold.
Statsadvokaterne har på baggrund af politikredsenes egne analyser samt de
forelagte sager det indtryk, at sagerne generelt behandles på et højt fagligt
niveau, hvor de relevante efterforskningsskridt bliver foretaget, og hvor
forurettede i relevant omfang bliver vejledt.
Det bemærkes, at kredsene fortsat bør have et øget fokus på at søge at
understøtte partnernes forklaringer med øvrige beviser, herunder tekniske
beviser, afhøringer og erklæringer fra andre (professionelle) aktører mv.
Resultatet af tilsynet tyder også på, at er der kan være grund til øget
opmærksomhed på at støtte og vejlede de forurettede i umiddelbar forbindelse
med anmeldelsen.
Statsadvokaterne vil drøfte disse opmærksomhedspunkter med
politikredsene, og man vil fortsat følge sagsområdet i forbindelse med det
almindelige tilsyn og som et anklagerfagligt fokusområde.
3
Page 4 of 4