Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2414806_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2021
Forvaltningsretskontoret
Tarek Ziad Hussein
2021-0033-0372
2012073
Besvarelse af spørgsmål nr. 1206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1206 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Rasmus Krogh Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1206: Spm. om hvilke regler, der gør, at Rigspolitiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den kommende granskningskommission, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for hvilke regler, der gør, at Rigspoli-
tiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den
kommende granskningskommission?”
Svar:
1.
Folketingets Ombudsmand har den 7. juni 2021 afgivet en udtalelse om
afslag på aktindsigt i materiale, som på tidspunktet for afgørelsen måtte for-
ventes at ville indgå i en kommende granskningskommissions arbejde (FOB
2021-13). Af udtalelsens resumé fremgår følgende:
”En journalist klagede over, at Statsministeriet havde afslået
aktindsigt i et dokument, som ministeriet forventede ville indgå
i en kommende granskningskommissions arbejde. Afslaget var
givet med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens
§ 33, nr. 5.
Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, kan bestemmelsen efter om-
stændighederne anvendes til at afslå aktindsigt i materiale til en
kommende undersøgelseskommission. I lyset af de væsentlige
ligheder mellem undersøgelses- og granskningskommissioner
kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeriets vurde-
ring, hvorefter § 33, nr. 5, også kan anvendes i relation til mate-
riale til en kommende granskningskommission.
I forhold til den konkrete akt kunne ombudsmanden heller ikke
kritisere afslaget på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte
med
henvisning til forarbejderne til § 33, nr. 5
bl.a., at han ikke
havde grundlag for at kritisere vurderingen af, at nedsættelsen
af en granskningskommission var nært forestående på tidspunk-
tet for Statsministeriets afgørelse, eller vurderingen af, at den
konkrete akt ville indgå i og være af central betydning for un-
dersøgelsen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at konklu-
dere, at Statsministeriet havde spekuleret i at vente med at træffe
afgørelse i aktindsigtssagen.
Derudover kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeri-
ets vurdering, hvorefter eventuelle miljøoplysninger i den på-
gældende akt kunne undtages fra aktindsigt efter generalklausu-
len i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offentlighedslov, jf. mil-
jøoplysningslovens § 2, stk. 5-6, og miljøoplysningsdirektivets
artikel 4, stk. 2, litra c.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1206: Spm. om hvilke regler, der gør, at Rigspolitiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den kommende granskningskommission, til justitsministeren
For en nærmere redegørelse af de relevante regler på området kan der hen-
vises til udtalelsens pkt. 3, som indeholder en udførlig gennemgang heraf.
2.
Folketingets Ombudsmand behandler aktuelt en klage over Rigspolitiets
afslag på aktindsigt i materiale, som må forventes at ville indgå i advokat-
undersøgelsen af politiets brug af et ”action card” i forbindelse med sagen
om aflivning af alle mink i Danmark.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at spørgsmålet om anven-
delse af offentlighedslovens § 33, nr. 5, i relation til dokumenter, som er
udleveret til brug for en advokatundersøgelse, er behandlet af Mohammad
Ahsan i Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 505,
hvor der
efter en drøftelse af, om dokumenter afgivet til en advokatunder-
søger må anses for at miste deres interne karakter efter offentlighedslovens
§ 23, stk. 2
anføres følgende:
”Hvis det imidlertid lægges til
grund, at de interne dokumenter
ved afgivelsen til brug for advokatundersøgelsen mister den in-
terne karakter, må det antages, at der
i hvert fald så længe un-
dersøgelsen pågår
vil være mulighed for efter en konkret vur-
dering at undtage de pågældende (nu eksterne) dokumenter efter
opsamlingsbestemmelsen i § 33, nr. 5. Undtagelsen vil i givet
fald være begrundet i bl.a. hensynet til at undgå, at der f.eks. i
pressen ikke foretages en sideløbende »undersøgelse« af de
spørgsmål, som advokatundersøgelsen befatter sig med. Der kan
i den forbindelse henvises til muligheden for efter opsamlings-
bestemmelsen at undtage materiale, som må forventes at komme
til at indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde,
jf. pkt. 11.14 i kommentaren til § 33, nr. 5.”
Side 3/3