REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1206: Spm. om hvilke regler, der gør, at Rigspolitiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den kommende granskningskommission, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. juni 2021

Forvaltningsretskontoret

Tarek Ziad Hussein

2021-0033-0372

2012073

Besvarelse af spørgsmål nr. 1206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1206 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1206: Spm. om hvilke regler, der gør, at Rigspolitiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den kommende granskningskommission, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for hvilke regler, der gør, at Rigspoli-

tiet kan afvise aktindsigt i minksagen med henvisning til den

kommende granskningskommission?”

Svar:

Folketingets Ombudsmand har den 7. juni 2021 afgivet en udtalelse om

afslag på aktindsigt i materiale, som på tidspunktet for afgørelsen måtte for-

ventes at ville indgå i en kommende granskningskommissions arbejde (FOB

2021-13). Af udtalelsens resumé fremgår følgende:

”En journalist klagede over, at Statsministeriet havde afslået

aktindsigt i et dokument, som ministeriet forventede ville indgå

i en kommende granskningskommissions arbejde. Afslaget var

givet med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens

§ 33, nr. 5.

Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, kan bestemmelsen efter om-

stændighederne anvendes til at afslå aktindsigt i materiale til en

kommende undersøgelseskommission. I lyset af de væsentlige

ligheder mellem undersøgelses- og granskningskommissioner

kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeriets vurde-

ring, hvorefter § 33, nr. 5, også kan anvendes i relation til mate-

riale til en kommende granskningskommission.

I forhold til den konkrete akt kunne ombudsmanden heller ikke

kritisere afslaget på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte

–

med

henvisning til forarbejderne til § 33, nr. 5

–

bl.a., at han ikke

havde grundlag for at kritisere vurderingen af, at nedsættelsen

af en granskningskommission var nært forestående på tidspunk-

tet for Statsministeriets afgørelse, eller vurderingen af, at den

konkrete akt ville indgå i og være af central betydning for un-

dersøgelsen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at konklu-

dere, at Statsministeriet havde spekuleret i at vente med at træffe

afgørelse i aktindsigtssagen.

Derudover kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeri-

ets vurdering, hvorefter eventuelle miljøoplysninger i den på-

gældende akt kunne undtages fra aktindsigt efter generalklausu-

len i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offentlighedslov, jf. mil-

jøoplysningslovens § 2, stk. 5-6, og miljøoplysningsdirektivets

artikel 4, stk. 2, litra c.”

Side 2/3

For en nærmere redegørelse af de relevante regler på området kan der hen-

vises til udtalelsens pkt. 3, som indeholder en udførlig gennemgang heraf.

Folketingets Ombudsmand behandler aktuelt en klage over Rigspolitiets

afslag på aktindsigt i materiale, som må forventes at ville indgå i advokat-

undersøgelsen af politiets brug af et ”action card” i forbindelse med sagen

om aflivning af alle mink i Danmark.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at spørgsmålet om anven-

delse af offentlighedslovens § 33, nr. 5, i relation til dokumenter, som er

udleveret til brug for en advokatundersøgelse, er behandlet af Mohammad

Ahsan i Offentlighedsloven med kommentarer, 2. udgave (2020), side 505,

hvor der

–

efter en drøftelse af, om dokumenter afgivet til en advokatunder-

søger må anses for at miste deres interne karakter efter offentlighedslovens

§ 23, stk. 2

–

anføres følgende:

”Hvis det imidlertid lægges til

grund, at de interne dokumenter

ved afgivelsen til brug for advokatundersøgelsen mister den in-

terne karakter, må det antages, at der

–

i hvert fald så længe un-

dersøgelsen pågår

–

vil være mulighed for efter en konkret vur-

dering at undtage de pågældende (nu eksterne) dokumenter efter

opsamlingsbestemmelsen i § 33, nr. 5. Undtagelsen vil i givet

fald være begrundet i bl.a. hensynet til at undgå, at der f.eks. i

pressen ikke foretages en sideløbende »undersøgelse« af de

spørgsmål, som advokatundersøgelsen befatter sig med. Der kan

i den forbindelse henvises til muligheden for efter opsamlings-

bestemmelsen at undtage materiale, som må forventes at komme

til at indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde,

jf. pkt. 11.14 i kommentaren til § 33, nr. 5.”

Side 3/3