REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

2. juli 2021

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-

sing

Sagsnr.: 2021-0030-6150

Dok.:

2014247

Besvarelse af spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1202 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange sager efter straffelovens §

150 mod offentligt ansatte, som er ført over de sidste 5 år, her-

under hvor mange sager, som er ført imod betjente? Ministeren

bedes oplyse, om det falder under straffelovens § 150, hvis en

betjent truer en borger med en fiktiv sigtelse, herunder også om

det er ministerens opfattelse, at det er acceptabelt, at betjente

–

for at få borgeren til at gøre noget eller at undlade at gøre noget

–

truer borgere med sigtelser, men samtidig ikke vil fortælle,

hvad sigtelsen er for?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndighe-

den), der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet

har anmodet Politiklagemyndigheden om en

opgørelse over, hvor mange tiltaler der er rejst mod betjente fra

1. januar 2016 til d.d. for overtrædelser af straffelovens § 150,

og at tallet opgøres på forholds- og personniveau. Justitsmini-

steriet har endvidere anmodet om antallet af fældende afgørelser

(også på forholds- og personniveau) blandt de rejste tiltaler.

Politiklagemyndigheden kan i den forbindelse oplyse, at Politi-

klagemyndigheden ved en søgning i sit journalsystem har iden-

tificeret følgende sager, idet det bemærkes, at sagerne er indpla-

ceret efter tidspunktet for tiltalerejsningen:

Tiltale

Antal

tiltalte

Fældende afgørelser

Antal dom- Antal

fældte

hold

Ikke afgjort

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal

sager

Antal

forhold

for-

Ikke afgjort

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Efter straffelovens § 150 straffes den, som virker i offentlig

tjeneste eller hverv, der misbruger sin stilling til at tvinge nogen

til at gøre, tåle eller undlade noget, med fængsel indtil 3 år. Be-

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren

stemmelsen i straffelovens § 150 rækker ud over den alminde-

lige bestemmelse om ulovlig tvang i staffelovens § 260 ved som

strafbart middel at kriminalisere misbrug af stilling.

Straffelovens § 150 er således en kvalificeret fremtrædelsesform

af den almindelige bestemmelse om misbrug af stilling i straffe-

lovens § 155. Efter straffelovens § 155 straffes den,

som virker

i offentlig tjeneste eller hverv, der misbruger sin stilling til at

krænke privates eller det offentliges ret, med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget

fordel, er straffen fængsel indtil 2 år.

Straffelovens § 155 er be-

grænset til at angå aktive, forsætlige forhold af pligtstridig ka-

rakter.

Rigsadvokaten kan herudover generelt bemærke, at retsplejelo-

vens kapitel 68 indeholder en række bestemmelser om afhørin-

ger og særlige efterforskningsskridt. Det følger bl.a. af retsple-

jelovens § 750, at politiet kan foretage afhøringer, men ikke kan

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes

for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlan-

gende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Er der

tale om afhøring af en sigtet, skal politiet inden afhøringen gøre

den sigtede udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at sig-

tede ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752,

stk. 1.

Det er Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at det vil

kunne være omfattet af straffelovens § 150, hvis en betjent tvin-

ger en borger til at gøre, tåle eller undlade noget ved at true bor-

geren med en fiktiv sigtelse. Et sådant strafansvar vil dog forud-

sætte, at betjenten derved forsætligt og ved misbrug af sin stil-

ling konkret kan siges at have udsat borgeren for ulovlig tvang.

Denne vurdering vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering

af alle sagens omstændigheder.

Rigsadvokaten kan hertil tilføje, at der ikke findes meget trykt

praksis om overtrædelse af § 150, men at bestemmelsen i trykt

praksis umiddelbart navnlig ses at have været anvendt i sam-

menhæng med straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse,

eksempelvis som ved Vestre Landsrets dom af 30. november

2017, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2018, side 1043, hvor en

tjenestegørende motorsagkyndig blev

fundet skyldig i

overtræ-

delse

af straffelovens §§ 150 og 232. Retten fandt, at den køre-

prøvesagkyndige, over for unge piger, der var til køreprøve, var

kommet med seksuelle

udtalelser, der var egnede til at krænke

deres blufærdighed, og at han udnyttede sin stilling til at frem-

komme med udtalelserne, som de unge piger måtte tåle at høre

på, bl.a. fordi de gerne ville bestå køreprøven.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren

Rigsadvokaten har endelig trukket data fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) over antallet af tiltaler og fældende af-

gørelser, der er registreret på gerningskode 70541 vedrørende

straffelovens § 150 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 5.

juni 2021, jf. tabel 1-4 nedenfor.

Tabel 1: Antal tiltaler for straffelovens § 150 (opgjort på

forhold)

Sagstrin

Tiltaler

Sagstrin - detaljeret

Tiltaler m. retsmøde

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Tabel 2: Antal fældende afgørelser for straffelovens § 150 (opgjort

på forhold)

Sagstrin

Afgørelser

Afgørelsestype

4 Betinget dom

6 Delvis betinget dom

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Tabel 3: Antal tiltaler for straffelovens § 150 (opgjort på

personer)

Sagstrin

Tiltaler

Sagstrin - detajleret

Tiltaler m. retsmøde

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Tabel 4: Antal fældende afgørelser for straffelovens § 150 (opgjort

på personer)

Sagstrin

Afgørelser

Afgørelsestype

4 Betinget dom

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Afgørelser

6 Delvis betinget dom

Bemærkninger til tabel 1-4:

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørel-

serne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssy-

stem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt

af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregi-

streringer.

Tiltaler og afgørelser i tabel 1 og 2 er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer

pr. journalnummer, der er blevet tiltalt og afgjort.

Tiltaler og afgørelser i tabel 3 og 4 er opgjort på antal personer. Det vil sige, hvor mange unikke

personer der er blevet tiltalt eller afgjort.

Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor

er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.

Data er opdateret den 5. juni 2021.

Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at Rigsadvokaten har noteret

sig, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem de tal, som

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har oplyst i sit bidrag til

besvarelsen af spørgsmålet, og de tal, som Rigsadvokaten har

trukket fra POLSAS. Uoverensstemmelserne kan efter Rigsad-

vokatens opfattelse bl.a. skyldes, at nogle af sagerne fra Den

Uafhængige Politiklagemyndighed konkret kan være blevet re-

gistreret på andre gerningskoder i POLSAS, eksempelvis ger-

ningskode 70585 vedrørende straffelovens § 155.”

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at Politiklagemyndigheden

behandler bl.a. anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i

tjenesten, jf. retsplejelovens kapitel 93 c.

Hvis en borger oplever, at der af politipersonale i tjenesten begås et strafbart

forhold, herunder en overtrædelse af straffelovens § 150, kan borgeren ind-

give anmeldelse herom til Politiklagemyndigheden. Ved anmeldelse anmo-

des borgeren om at beskrive, hvilke polititjenestemænd borgeren ønsker at

indgive en anmeldelse mod, herunder så vidt muligt navn, tjenestested eller

eventuelt anden beskrivelse af de involverede polititjenestemænd. Det er så-

ledes ikke et krav for realitetsbehandling af en anmeldelse til Politiklage-

myndigheden, at borgeren kan oplyse navn eller tjenestenummer på den/de

polititjenestemænd, som anmeldelsen angår.

Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift ef-

terforskning, når der er rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten

har begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, jf. retspleje-

lovens § 1020 a, stk. 1.

Politiklagemyndigheden sender, når efterforskningen er afsluttet, sagen til

statsadvokaten med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet. Det tilkom-

mer som udgangspunkt statsadvokaten efter retsplejelovens § 1020 d, stk. 1,

at rejse offentlig påtale i straffesager mod politipersonale i tjenesten.

Side 5/5