Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2426214_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1201
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2021
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2021-0030-6145
2013155
Besvarelse af spørgsmål nr. 1201 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1201 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1201 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken sanktion der anvendes, når en
betjent fjerner sit id-nummer og nægter at legitimere sig overfor
en borger? Ministeren bedes ligeledes oplyse, om borgere kan
straffes for at nægte at oplyse navn, fødselsdato og adresse til en
person, som udgiver sig for at være betjent, men som har fjernet
sit id-nummer og som nægter at legitimere sig.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at en klage over, at en polititjeneste-
mand ikke har legitimeret sig korrekt, som udgangspunkt vil
blive behandlet som en dispositionsklage. En dispositionsklage
er en klage over politiets dispositioner vedrørende politifaglige
spørgsmål. Klager over politiets dispositioner træffes i 1. instans
af politikredsen, og Rigspolitiet behandler klager over politi-
kredsenes afgørelser uden for strafferetsplejen i 2. instans.
En klage over, at en polititjenestemand ikke har legitimeret sig
korrekt, kan også blive behandlet som en adfærdsklage, der er
omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompe-
tence, hvis de konkrete omstændigheder i sagen taler herfor.
Rigspolitiet behandler en klage over politiets legitimation efter
bestemmelserne i cirkulære om politiets legitimation (politi-
skilt), der trådte i kraft den 14. december 2018, samt Rigspoliti-
ets actioncard om brug af markeringsnummer, der trådte i kraft
den 30. oktober 2019, og som beskriver de praktiske rammer for
brug af markeringsnummer. Hvis Rigspolitiet ud fra sagens op-
lysninger finder, at den pågældende polititjenestemand ikke har
legitimeret sig korrekt, vil Rigspolitiet typisk træffe en afgø-
relse, hvor der udtales kritik af politiets dispositioner. Der sen-
des endvidere en kopi af afgørelsen til politikredsen med en an-
modning om, at den pågældende polititjenestemand gøres be-
kendt med Rigspolitiets afgørelse. Rigspolitiet foretager sig her-
efter som udgangspunkt ikke yderligere i sagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det
følger af retsplejelovens § 750, at politiet kan foretage af-
høringer, men ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring, og
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om borgeres adgang til at føre straffesag imod en betjent, til justitsministeren
at ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. En-
hver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og
fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde.
Det skal bemærkes, at politiet ikke har pligt til over for den på-
gældende at begrunde, hvorfor der forlanges oplysninger om en
persons identitet, jf. Vestre Landsrets dom af 7. juni 2002, som
gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2002, side 560/1. Det kan
endvidere tilføjes, at såfremt der er tvivl om, hvorvidt det er en
rigtig polititjenestemand, der tager kontakt, kan borgeren altid
bede om at se polititjenestemandens politiskilt, der som hoved-
regel skal forevises i sin helhed på opfordring, jf. § 3 i cirkulære
om politiets legitimation (politiskilt).
Er borgeren med rimelighed i tvivl om, hvorvidt der er tale om
en rigtig polititjenestemand, og kan eller ønsker polititjeneste-
manden ikke at legitimere sig, må det efter Rigsadvokatens
umiddelbare opfattelse anses for meget tvivlsomt, om borgeren
i den situation vil kunne straffes for ikke at opgive navn, adresse
og fødselsdato. Det gælder desuden uanset, om det efterfølgende
måtte vise sig, at der faktisk var tale om en rigtig polititjeneste-
mand. Rigsadvokaten skal dog samtidig bemærke, at det i alle
tilfælde vil bero på en konkret vurdering af samtlige sagens om-
stændigheder, om der i situationen kan siges at have været en
sådan rimelig tvivl, at borgeren har været berettiget til ikke at
oplyse navn, adresse og fødselsdato.”
Side 3/3