REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: Spm. om, hvilken hjemmel politiet har til at køre på cykelstier, imod ensretning og igennem bussluser, når de er på almindelig patrulje og således ikke er under udrykning, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

29. juni 2021

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Louise Møbius

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6144

Dok.:

2013117

Heidt-

Besvarelse af spørgsmål nr. 1200 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1200 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: Spm. om, hvilken hjemmel politiet har til at køre på cykelstier, imod ensretning og igennem bussluser, når de er på almindelig patrulje og således ikke er under udrykning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1200 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for politiets adgang til at bryde færd-

selsloven, når de ikke er under udrykning, herunder hvilken

hjemmel politiet har til at køre på cykelstier, imod ensretning og

igennem bussluser, når de er på almindelig patrulje og således

ikke er under udrykning. Og er det ministerens opfattelse, at bor-

gere får et godt indtryk af politiet, når betjente åbenlyst ignore-

rer færdselslovens regler?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvis oplyse, at politiet som ud-

gangspunkt skal overholde færdselslovens regler, medmindre

betingelserne for at køre udrykningskørsel er opfyldt.

Det følger af udrykningsbekendtgørelsens § 1, at udryknings-

kørsel kun må foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn

til politimæssige opgaver, personredning, brand, forurenings-

uheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øv-

rigt.

Det følger endvidere af udrykningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1,

nr. 1 og 2, at under udrykningskørsel kan føreren af køretøjet i

tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der

samtidig udvises ganske særlig forsigtighed, undlade at følge

reglerne i bl.a. færdselslovens § 4, stk. 1, om at efterkomme de

anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærk-

ning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg m.v. samt færdsels-

lovens kapitel 4 om færdselsregler for gående.

Endelig følger det af udrykningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, at

når betingelserne i udrykningsbekendtgørelsens § 1 er opfyldt,

kan uniformeret politipersonale udføre udrykningskørsel på cy-

kel, ligesom det følger af samme bestemmelses stk. 3, at bl.a.

udrykningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsva-

rende anvendelse under udrykningskørsel på cykel.

Der optræder regelmæssigt situationer, hvor det skønnes nød-

vendigt som led i politiets opgavevaretagelse at køre, hvor kør-

sel med bil ikke er tilladt. Dette kan f.eks. være tilfældet i for-

bindelse med kørende, forebyggende patruljering i parker, på

gågader og lignende, hvor det skønnes nødvendigt, at der anven-

des bil eller cykel i forbindelse med patruljeringen for at kunne

Side 2/3

følge op på de lovovertrædelser mv., der konstateres i forbin-

delse med patruljeringen. Tilsvarende kan der være situationer,

hvor det skønnes nødvendigt for politiet at køre på en cykelsti,

en vognbane forbeholdt buskørsel eller andre steder, hvor kørsel

ikke er tilladt, for at varetage en politimæssig opgave. Sidst-

nævnte kan f.eks. være i forbindelse med, at politiet fører tilsyn

med steder, der erfaringsmæssigt har givet anledning til f.eks.

forstyrrelser af den offentlige orden, uro, hærværk eller lig-

nende, og hvor sådanne steder er beliggende, så politiet ikke

umiddelbart kan komme dertil ad almindelige veje. Eksempel-

vis er der en stor del af Nørrebrogade i København, der er for-

beholdt buskørsel, men hvor det er skønnet nødvendigt, at poli-

tiet har mulighed for at patruljere i bil.

Politiets kørsel i disse situationer skal altid ske ud fra en konkret

vurdering af behovet for at benytte reglerne om udrykningskør-

sel. Det skal endvidere understreges, at politiet i disse situatio-

ner altid vil være særlig opmærksom på egen og andre trafikan-

ters og fodgængeres reaktion på politiets kørsel, og at en sådan

kørsel altid vil ske under udvisning af den ganske særlige for-

sigtighed.

Det skal endvidere bemærkes, at den kørende patruljering i for-

bindelse med varetagelsen af disse politimæssige opgaver ofte

suppleres med gående patruljer de pågældende steder.”

I forbindelse med besvarelsen af nærværende spørgsmål er Justitsministeriet

blevet opmærksom på, at der ikke eksisterer en eksplicit hjemmel til, at po-

litiet kan fravige visse bestemmelser i færdselsloven i forbindelse med va-

retagelse af visse politimæssige opgaver, som ikke indbefatter udryknings-

kørsel, f.eks. patruljekørsel på gågader, hvor der ikke normalt er adgang for

biler.

Det er efter min mening helt afgørende, at der findes gode og afbalancerede

regler, der sikrer klare rammer for politiets udrykningskørsel samt for poli-

tiets kørsel i øvrigt i forbindelse med varetagelse af politimæssige opgaver.

Derfor vil Justitsministeriet inden sommerferien sikre, at det klart kommer

til at fremgå af de regler, der er fastsat i medfør i færdselsloven, under hvilke

nærmere betingelser politiet kan undlade at følge konkrete bestemmelser i

færdselsloven, også i de situationer hvor betingelserne for at foretage ud-

rykningskørsel ikke er opfyldt.

Side 3/3