REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1199: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 1. juni 2021 om forekomst af diskriminerende adfærd hos politiet, jf. REU alm. del - samrådsspm. AU og AV, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. maj 2021

Politikontoret

Morten Pilgaard Pedersen

2021-0035-0217

1919205

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AU og AV fra

Folketingets Retsudvalg den 1. juni 2021

Samrådsspørgsmål AU:

”Vil

ministeren redegøre for, om der i politiet forekommer racisme, dis-

krimination, etnisk profilering og forskelsbehandling på grund af hud-

farve, oprindelse, religion og seksualitet, jf. artiklen

”Betjent

til vagtcen-

tralen:

”Vi

står herude med tre kakkelovnsrør, der har lavet lort i den”

fra Politiken den 29. marts 2021?”

Samrådsspørgsmål AV:

”Vil

ministeren redegøre for regeringens indsats for at sikre, at alle bor-

gerne bliver behandlet og mødt ens af politiet og således ikke udsættes

for racisme eller forskelsbehandling af anden art, herunder ministerens

holdning til en ekstern undersøgelse af om der forekommer racisme og

forskelsbehandling i politiet og i givet fald i hvilket omfang?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).

Side 1/9

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1199: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 1. juni 2021 om forekomst af diskriminerende adfærd hos politiet, jf. REU alm. del - samrådsspm. AU og AV, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Før jeg kaster mig over spørgsmålene, vil jeg gerne un-

derstrege, at diskrimination i politiet naturligvis er helt

uacceptabelt. Ligesom diskrimination alle andre steder i

vores samfund er uacceptabelt. Ingen i dagens Danmark

skal diskrimineres på baggrund af hverken hudfarve, et-

nicitet, seksualitet, køn eller noget som helst andet.

Jeg vil dele min besvarelse op ved først at fortælle om

rammerne for politiets arbejde og i forlængelse af det om

de kontrolmekanismer, vi har på området.

Derefter vil jeg komme ind på diskrimination i politiet og

min holdning til en ekstern undersøgelse.

[Om rammerne for politiets arbejde]

Når politiet foretager et indgreb mod en borger, altså for

eksempel anholder en person, så skal det selvfølgelig ske

i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Side 2/9

Det betyder, at der som det helt klare udgangspunkt skal

være en konkret mistanke mod den pågældende borger.

Politiet skal altså foretage en konkret og individuel vur-

dering af den pågældende persons fremtræden i situatio-

nen og af sagens omstændigheder i øvrigt. Og det skal

selvfølgelig ske uden skelen til borgerens etnicitet eller

andre diskriminerende eller usaglige kriterier.

Dog vil der være situationer, hvor politiet af naturlige

årsager er nødt til at vende sin opmærksomhed mod en

bestemt etnisk gruppe eller konkrete personer med en

bestemt etnisk baggrund. Det sker eksempelvis, når poli-

tiet arbejder ud fra et bestemt signalement i en efterforsk-

ning, og etnicitet indgår i signalementet.

Men det siger sig selv, at når politiet i sådanne situationer

vender opmærksomheden mod personer med en anden

etnisk baggrund, så skal det ske ud fra saglige kriterier.

[Om politibetjentenes uddannelse]

Hvordan arbejdes der så med at sikre, at der i politiet ikke

forekommer diskrimination og forskelsbehandling?

Side 3/9

Først og fremmest er det noget, der er stort fokus på

allerede i politiets rekrutteringsfase. Man skal være vær-

dig til at blive hvervet til et job som politibetjent. Og der

er stort fokus på, at man generelt fremtræder på en måde,

der falder inden for rammerne af politiets værdier.

Der er også fokus på det under politiuddannelsen, hvor

undervisningen blandt andet består i at gennemgå og

diskutere politiets skønsbeføjelser, herunder hvad der er

legitim profilering, og hvad der er diskrimination.

Der er tale om grundlæggende elementer, som har til for-

mål at klæde de studerende på til at håndtere politiets

magtbeføjelser på en ansvarlig måde. Og det indebærer,

at alle skal behandles lige og med værdighed og respekt.

[Om tilsyns- og kontrolmekanismer]

Politiet har også en forpligtelse til at sikre, at politiet som

myndighed ikke udøver diskriminerende adfærd.

Og derfor har vi i dag en række tilsyns- og kontrolmeka-

nismer, som netop skal sikre, at der kan reageres, hvis

politiet ikke handler korrekt.

Side 4/9

Det er de regionale statsadvokater, som er klageinstans

for de afgørelser, som politikredsene træffer om klager

over politiets dispositioner inden for strafferetsplejen,

altså for eksempel anholdelser og ransagninger. Her er

der naturligvis opmærksomhed på, om sådanne klager

omhandler diskrimination på baggrund af etnicitet.

Rigspolitiet har ansvaret for at føre tilsyn med politiets

øvrige opgaver

–

altså den del af ordenshåndhævelsen,

der ikke hænger direkte sammen med straffesagerne. Og

så er Rigspolitiet klageinstansen for de afgørelser, som

politikredsene i første instans træffer om klager over

sådanne dispositioner uden for strafferetsplejen.

Det er også muligt at klage over politiets adfærd og ind-

give anmeldelse om strafbart forhold mod politiet til Den

Uafhængige Politiklagemyndighed

– DUP’en.

DUP’en kan afslutte sin behandling af en adfærdsklage

med at udtale kritik over eksempelvis politiets sprogbrug

eller optræden. Efterfølgende vil Rigspolitiet i givet fald

tage stilling til, om der skal rejses en disciplinærsag.

Når DUP’en afslutter en efterforskning af

en anmeldelse

om et strafbart forhold, sendes der en redegørelse om

Side 5/9

sagen til den regionale statsadvokat. Herefter er det op til

statsadvokaten, om der skal rejses tiltale mod betjenten.

På baggrund af sin behandling af disse sager

har DUP’en

mulighed for at gøre Rigspolitiet opmærksom på eventu-

elle generelle tendenser eller problemstillinger, som

DUP’en

erfarer gennem sit arbejde.

Derefter er det selvfølgelig Rigspolitiets ansvar at følge

op og få gjort op med tendensen eller problemstillingen.

Og helt grundlæggende har Rigspolitiet selvfølgelig også

ansvaret for at tage stilling til, om der er grundlag for at

rejse en disciplinærsag i de tilfælde, hvor en medarbejder

i politiet træder ved siden af, herunder hvis der har været

tale om diskriminerende adfærd.

[Om forekomsten af diskrimination i politiet]

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt der foregår diskrimi-

nation i mødet mellem politi og borger.

Politiklagerådet

–

der er

DUP’ens ledelse –

vælger med

jævne mellemrum bestemte fokusområder for DUP’en. I

de seneste år har politiets diskrimination over for borgere

Side 6/9

været et fokusområde. Det indebærer blandt andet, at re-

levante sager om emnet forelægges for Politiklagerådet.

Og med afsæt i det øgede fokus har DUP’en oplyst, at

DUP’en

ikke har set generelle problemstillinger i de sa-

ger om racisme, forskelsbehandling og diskrimination,

som DUP’en har behandlet

i virket som kontrolfunktion.

Derudover har Rigspolitiet og Rigsadvokaten siden 2019

i fællesskab udarbejdet et årligt overblik over klager over

politiets dispositioner. Der er således offentliggjort et

overblik over disse sager for årene 2018, 2019 og 2020.

Politikredsene og de overordnede myndigheder er i den

forbindelse særligt opmærksomme på, om sagerne

indeholder klagepunkter, hvor borgeren har anført, at

politiet har diskrimineret eller forskelsbehandlet.

Rigspolitiet har på den baggrund oplyst, at der på bag-

grund af klagerne over politiets dispositioner i perioden

fra 2018 til 2020 ikke kan ses en generel tendens eller et

mønster af uhensigtsmæssige dispositioner fra politiets

side i relation til forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Side 7/9

Betyder det, at der ikke kan forekomme konkrete situati-

oner med diskrimination eller usaglig forskelsbehand-

ling? Nej, det gør det naturligvis ikke. Men det er min

forventning, at politiet i de situationer sætter hårdt ind

over for det i overensstemmelse med reglerne herfor.

[Om en ekstern undersøgelse af politiet]

Inden jeg runder af, vil jeg knytte et par ord til min hold-

ning til en ekstern undersøgelse af politiet.

Der hersker ingen tvivl om, at det er en grundpille i vores

samfund, at politiet, som udøver magt, også er underlagt

en grundig, aktiv og effektiv kontrol. Og det mener jeg,

at vores nuværende tilsyns- og kontrolmekanismer for

politiets arbejde allerede understøtter i dag.

Vores tilsyns- og kontrolmekanismer indebærer, som jeg

har været inde på, at der kan sættes ind over for den

enkelte politibetjent, hvis betjenten har handlet forkert og

for eksempel udvist diskriminerende adfærd.

Men vores tilsyns- og kontrolmekanismer indebærer

også, at der er et stærkt fokus på, om der er noget, som

politiet mere generelt kan lære af de fejlhåndterede sager.

Side 8/9

Jeg finder derfor på den baggrund ikke anledning til at

iværksætte en ekstern undersøgelse af politiet.

Jeg har dog en forventning om, at politiet, de overord-

nede myndigheder

og DUP’en

fastholder det stærke

fokus på politiets læring fra de sager, der ikke er blevet

håndteret, som de burde, så vi får et endnu stærkere po-

liti, der i endnu højere grad nyder borgernes tillid.

[Afsluttende bemærkninger]

Til slut vil jeg gerne understrege, at det naturligvis er min

klare forventning til politiet, at der ikke sker diskrimina-

tion i mødet med borgerne.

Og at det også min klare forventning, at der i sager, hvor

politiet træder ved siden af, bliver sat ind over for det i

overensstemmelse med reglerne herfor.

Vi har og skal fortsat have et politi, der arbejder for at

skabe tryghed for alle borgere i Danmark. Og det skal der

ikke være nogen undtagelser til.

Tak for ordet.

Side 9/9