REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1191: Spm., om den danske stats forbrug opgjort i danske kr. for 2015-20 på at håndtere og træffe foranstaltninger i forhold til radikaliserede personer og mennesker, som er i risiko for radikalisering m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. august 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-6308

2066517

Berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 1191 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 1191 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Varberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1191: Spm., om den danske stats forbrug opgjort i danske kr. for 2015-20 på at håndtere og træffe foranstaltninger i forhold til radikaliserede personer og mennesker, som er i risiko for radikalisering m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse den danske stats forbrug opgjort i danske

kr. for 2015-20 på at håndtere og træffe foranstaltninger i for-

hold til radikaliserede personer og mennesker, som er i risiko

for radikalisering i form af f.eks. overvågning, fængsling (ind-

kvartering, overvågning/system, personale, aktivering, forplej-

ning etc.), rejse/ledsagelse/indkvartering, exitprogram, pårøren-

dekontakt, skolekontakt, institutionskontakt ol. Ifm radikalise-

rede, af-radikaliserende behandling (psykolog, behandlingspsy-

kiatri, mentorer, kontaktpersoner, andre fagpersoner, deltagelse

i diverse projekter etc.), forskning, uddannelse og opbygning af

kapacitet hos alle håndterende faggrupper i det offentlige sy-

stem, administration, koordinering og udveksling af oplysninger

ift radikaliserede, lokaler, rejser og alle foranstaltninger, der er

blevet foretaget i forbindelse med radikaliserede i staten, regio-

nerne og i kommunerne i Danmark og i udlandet og lignende.

Ministeren bedes i fald nogle af oplysningerne er fortrolige

oversende beløb, der kan offentliggøres. Beløbene bedes opgjort

pr. år.”

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at det er vanskeligt at opgøre udgifterne for-

bundet med håndtering af radikaliserede personer og i forbindelse med fore-

byggelse, oplysning og opbygning af videnskapacitet relateret til radikalise-

ring. Det skyldes bl.a., at det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvornår

myndigheder og aktører arbejder med henholdsvis radikaliserede og ikke-

radikaliserede personer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det er Politiets Efter-

retningstjeneste (PET), som varetager indsatsen over for perso-

ner, som af PET vurderes at være radikaliserede. Politiet under-

støtter imidlertid PET i forbindelse med konkrete indsatser ved-

rørende radikaliserede personer. Rigspolitiets bidrag omhandler

således udelukkende politiets ressourceforbrug.

Rigspolitiet kan videre oplyse, at det ikke er muligt via tidsregi-

streringsdata at opgøre politiets ressourceforbrug anvendt på ra-

dikaliserede personer. Rigspolitiet har derfor til brug for besva-

relsen indhentet en udtalelse fra politikredsene i forhold til deres

Side 2/5

estimerede ressourceforbrug til understøttelse af konkrete ind-

satser vedrørende radikaliserede personer.

Rigspolitiet skønner på baggrund heraf, at politiet i 2020 har an-

vendt ressourcer svarende til ca. 12-15 mio. kr. på understøttelse

af konkrete indsatser vedrørende radikaliserede personer. Ud-

giftsskønnet dækker over udgifter til løn samt overhead til drift

og administration.

Det bemærkes, at skønnet er behæftet med væsentlig usikker-

hed, da estimaterne delvist bygger på kvalitative vurderinger i

politikredsene. Derudover er politikredsenes organisering og ar-

bejdsopgaver i forhold til radikaliseringsindsatser forskellig,

hvilket vanskeliggør en ensartet opgørelse på tværs af politik-

redsene. Det bemærkes endvidere, at det ikke er muligt på det

foreliggende grundlag at foretage en samlet vurdering af res-

sourceforbrugets udvikling i perioden 2015-2020.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst

følgende:

”PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål

redegøre for tjenestens samlede udgifter til konkrete formål eller

antallet af medarbejdere dedikeret til et specifikt fagområde, da

disse oplysninger vil kunne bidrage til at afdække PET’s ar-

bejdsmetoder, kapacitet og kapabilitet. En udbredelse af så-

danne oplysninger vil således kunne skade statens sikkerhed.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-

gende:

”Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalforsorgens indsatser

i vid udstrækning indgår som en almindelig del af kriminal-

forsorgens drift, og at det derfor ikke er muligt at udskille de

udgifter, der indgår i kriminalforsorgens indsats mod radikalise-

ring og voldelig ekstremisme, eller kan relateres til indsatte

dømt for terror, eller som er indberettet for bekymrende adfærd.

Midler til antiradikalisering

2020-priser, mio. kr.

Forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstre-

misme og radikalise-

ring

2017

4,4

2018

5,5

2019

7,6

2020

7,7

Side 3/5

Det kan dog oplyses, at kriminalforsorgen har ovenstående sær-

skilte finanslovsbevilling for perioden fra 2017-2020, der er må-

lrettet indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig indhen-

tet en udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”På Børne- og Undervisningsministeriets område har der i peri-

oden 2015-2020 været afholdt udgifter til aktiviteterne anført i

nedenstående tabel.

Tabel 1

Foranstaltninger imod radikalisering, herunder uddannelse og opbygning af

kapacitet hos håndterende faggrupper, STUK

Mio. kr. 2021-pl

2017

2018

2019

2020

Forebyggelse af radikalisering og so-

cial kontrol i dagtilbud, grundskolen,

fritidstilbud og ungdomsuddannelser, 3,4

jf. Aftale om udmøntning af satspuljen

for 2017 på integrationsområdet.

Bekæmpelse af parallelsamfund ved at

indføre sprogprøver i 0. klasse på

grundskoler med høj andel af børn fra

udsatte boligområder, at indføre øgede

sanktioner overfor folkeskoler og ung-

domsuddannelsesinstitutioner

med

vedvarende dårlige resultater, samt at

styrke forældreansvaret gennem mu-

lighed for bortfald af børnecheck,

jf.

Aftale om delaftale på undervisnings-

området om at bekæmpe parallelsam-

fund.

Tilskud til projektet

Klaras valg: Un-

dervisning om vejen til radikalisering

–

og vejen ud igen,

jf. udmøntning af

udlodningsmidler 2019

Total

3,4

10,9

11,0

6,4

20,6

0,8

10,9

11,0

27,8

Anm.:

Det er ikke muligt at afsondre udgifter, som alene er anvendt til forebyggelse af

radikalisering, fra de samlede udgifter til tiltaget, som er anvendt til forebyggelse af radikali-

sering og social kontrol.

Der er afsat 20,6 mio. kr. til initiativet i 2020. Det er ikke muligt

at opgøre og afsondre det eksakte forbrug, målrettet radikaliseringsproblematikker.

Udgif-

ten er udgiftsført og hensat, da tilskuddet ikke er udbetalt.

Side 4/5

Kommuner og regioners omkostninger til foranstaltninger i for-

hold til mennesker i risiko for radikalisering samt radikaliserede

personer på børne- og undervisningsområdet kan ikke udledes

af de kommunale og regionale regnskaber. Af den grund er det

ikke mulig at besvare spørgsmålet på dette punkt.”

Side 5/5