REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om hvilke lovændringer der er nødvendige for at ændre kreditadvarsel fra at være en tilmeldings- til at blive en frameldingsordning, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. november 2020

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2020-0030-4922

1668806

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om hvilke lovændringer der er nødvendige for at ændre kreditadvarsel fra at være en tilmeldings- til at blive en frameldingsordning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvilke lovændringer der er nødvendige

for at ændre kreditadvarsel fra at være en tilmeldings- til at blive

en frameldingsordning?”

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Social-

og Indenrigsministeriet, under hvis ansvarsområde reglerne i CPR-loven om

kreditadvarselsmarkering hører. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst

følgende:

”1. Efter § 29, stk. 3, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1297

af 3. september 2020) har enhver, der er fyldt 15 år, ret til ved

henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i

CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning

i vedkommendes navn, med henblik på, at oplysning herom fra

CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i

overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.

Markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kredit-

givning i vedkommendes navn, vil kunne indgå i virksomheder-

nes stillingtagen til, om der i et konkret tilfælde er grundlag for

at yde lån eller kredit til en borger, og kan herved medvirke til

at forhindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug.

Pr. 1. oktober 2020 er 55.921 personer registreret med en sådan

markering i CPR.

Social- og Indenrigsministeriet lægger til grund, at spørgeren

ønsker en stillingtagen til, hvilke lovændringer der er nødven-

dige for at ændre kreditadvarsel fra at være en tilmeldingsord-

ning for borgere til at være en ordning, hvor borgere automatisk

registreres med kreditadvarsel i CPR, således at borgeren ud-

trykkeligt skal framelde sig kreditadvarsel for ikke at være regi-

streret med denne beskyttelsesoplysning i CPR.

Indledningsvist bemærkes, at en sådan ordning vil indebære et

brud med det grundlæggende princip, der er gældende for alle

beskyttelsesoplysninger i CPR, dvs. også for navne- og adresse-

beskyttelse, markedsføringsbeskyttelse og lokalvejviserbeskyt-

telse, at registrering heraf i CPR beror på borgerens udtrykkelige

ønske herom.

En sådan ordning vil derfor kræve en ophævelse af CPR-lovens

§ 29, stk. 3, og indførelse af en ny bestemmelse i CPR-lovens

kapitel 7 om de registreredes beskyttelse mod videregivelse af

oplysninger m.v., hvor det udtrykkeligt fremgår, at der er tale

om en automatisk registreret beskyttelse, som borgeren kun kan

få ophævet ved udtrykkelig anmodning herom.

Herudover vil det efter Social- og Indenrigsministeriets opfat-

telse kræve en række konsekvensændringer navnlig i CPR-

lovens kapitel 10 og 12 om henholdsvis Social- og Indenrigsmi-

nisteriets videregivelse af oplysninger til private og kommunal-

bestyrelsernes videregivelse af enkeltoplysninger m.v. til pri-

vate samt i bilag 1 til CPR-loven om dataindholdet i CPR.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det forslag til

lov om ændring af CPR-loven, hvorved reglerne om kreditad-

varsel blev indført (lovforslag nr. L 6, 2016-17, Folketingsti-

dende A, side 1-13), at kreditadvarsel har været tænkt som et

redskab til at undgå identitetsmisbrug i forbindelse med, at bor-

geren f.eks. har mistet sit pas, kørekort eller andre personlige

identifikationsdokumenter og i den forbindelse er bekymret for,

at dokumentet vil blive benyttet i forbindelse med identitetsmis-

brug, eller har været udsat for identitetsmisbrug og nu ønsker at

gøre lån- og kreditgivere opmærksomme på, at disse ikke umid-

delbart skal yde lån eller kredit til personer, der udgiver sig for

at være den pågældende.

Det fremgår også af de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, at lovforslaget bygger på frivillighed. Det vil således være

frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i

CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det vil være fri-

villigt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplysninger

herom fra CPR. Ved at stille en offentlig, landsdækkende løs-

ning til rådighed, som er enkel og sikker at benytte for såvel bor-

gere som virksomheder, vurderes det, at den bedste effekt og

udbredelse opnås.

Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår desuden føl-

gende:

”Ved

lovforslaget reguleres ikke, hvilken betydning en virksom-

hed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger ønsker

at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det er såle-

des op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken betydning

en sådan oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde. En mar-

kering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-

ning i vedkommendes navn, vil i almindelighed være et signal til

virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der

ydes lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at

lide tab som følge af identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det

således være relevant at afslå at yde lån eller kredit som følge

af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller kre-

dit, ikke er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådighed

for virksomhederne, som virksomhederne kan anvende i forbin-

delse med deres identitetskontrol forud for virksomhedernes

stillingtagen til ydelse af lån eller kredit.

Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-

kommendes navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning

herom betydning, vil dette dog kunne indgå som et moment ved

vurderingen af, om virksomheden har udvist den fornødne agt-

pågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den per-

son, som virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale

med. Registrering heraf vil således også kunne være en hjælp

for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller andre identifika-

tionsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og

kreditgivere, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug

og derfor ikke kan anses for bundet af aftaler om lån eller kredit,

som andre har indgået i borgerens navn.

Registrering af markeringen vil kunne indebære vanskeligheder

for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af aftaler om lån-

eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være relevant for bor-

geren at anmode om, at beskyttelsen ophæves, hvorefter borge-

ren på ny kan anmode om registrering heraf efter en kortere pe-

riode. Det vil imidlertid være op til den enkelte virksomhed at

beslutte, om virksomheden ønsker at yde lån eller kredit, og der

kan derfor tænkes tilfælde, hvor det vil være uproblematisk for

virksomheden at yde borgeren kredit, selvom borgeren har fået

indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare

mod kreditgivning i vedkommendes navn. Der kan f.eks. være

tale om, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og

efterfølgende henvender sig personligt i en lokal butik, hvor bor-

geren har handlet gennem mange år, med henblik på at købe en

vare på kredit.”

På baggrund af lovforslagets bemærkninger finder Social- og In-

denrigsministeriet, at ordningen om kreditadvarsel vanskeligt

kan ændres til en ordning, hvor enhver automatisk registreres

med kreditadvarsel i CPR, medmindre de har fravalgt dette. So-

cial- og Indenrigsministeriet finder, at allerede den omstændig-

hed, at det kan have konsekvenser for borgerens egen mulighed

for at optage lån, taler imod en ordning, hvor kreditadvarsel au-

tomatisk registreres for alle borgere i CPR.”

Justitsministeriet kan supplerede oplyse, at kreditaftaleloven § 7c, stk. 1,

som omhandler kreditgiverens vurdering af forbrugerens kreditværdighed,

ligeledes fastsætter rammer for kreditvurderingens omfang.

Bestemmelsen i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, gennemfører artikel 8, stk.

1, 1. pkt, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/48/EF (forbruger-

kreditdirektivet). Forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirek-

tiv, hvilket bl.a. indebærer, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte regler, der

afviger fra direktivet. Det er således ikke muligt at fastsætte anden regule-

ring af kreditværdighedsvurderingen, end hvad der følger af direktivet.

Det bemærkes hertil, at det følger af direktivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt., at

medlemsstater, hvis lovgivning kræver, at kreditgiveren vurderer forbruge-

rens kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database,

kan opretholde denne forpligtelse. Der findes ikke i dansk ret en sådan for-

pligtelse til at foretage opslag i specifikke databaser.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være

foreneligt med forbrugerkreditdirektivet at indføre nye nationale regler, som

pålægger en kreditgiver en forpligtelse til at foretage opslag i bestemte da-

tabaser, eller som angiver, hvad der i en konkret situation kan anses for fyl-

destgørende oplysninger til brug for kreditværdighedsvurderingen.