REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om, hvilke private og offentlige institutioner og organisationer, der arbejder med radikalisering i Danmark m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. juni 2021

Sikkerhedskontor I

Simon Bundegaard Erik-

sen

2021-0030-6163

2015163

Besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Varberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om, hvilke private og offentlige institutioner og organisationer, der arbejder med radikalisering i Danmark m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke private og offentlige insti-

tutioner og organisationer, der arbejder med radikalisering i

Danmark, herunder hvilke konkrete indsatser disse har?”

Svar:

De centrale myndighedsaktører inden for området med forebyggelse af ra-

dikalisering og ekstremisme er bl.a. Politiets Efterretningstjenestes (PET)

Forebyggelsescenter, Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet og

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Desuden arbejder kom-

muner og politikredse sammen i landets 12 infohuse, hvor der også håndte-

res konkrete bekymringssager. Derudover eksisterer der en række civilsam-

fundsorganisationer og sociale initiativer, der arbejder med emnet. Justits-

ministeriet kan ikke redegøre for samtlige aktører på området, men kan hen-

vise til hjemmesiden www.stærkefællesskaber.dk, hvor der er oplistet en

række organisationer og initiativer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen kan oplyse, at der siden 2015 er iværksat en

række initiativer, der skal styrke arbejdet med forebyggelse og

håndtering af radikalisering og voldelig ekstremisme i kriminal-

forsorgens institutioner, herunder håndteringen af konkrete ind-

satte.

Initiativerne, der er baseret på kriminalforsorgens samlede sik-

kerhedsstrategi, har forskellig karakter og omfatter således

f.eks. kriminalitetsforebyggende tiltag, sikkerhedstiltag og ef-

terretningsmæssige tiltag. Den samlede indsats er tilrettelagt, så

kriminalforsorgen bedst muligt håndterer udfordringer og risici

i forhold til indsatte med problemstillinger relateret til radikali-

sering og voldelig ekstremisme.

Kriminalforsorgens målrettede forebyggelsesindsats på området

består blandt andet af:



Samtaler mellem indsatte og forebyggelsesmedarbej-

dere fra kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation

og/eller med særlige ressourcepersoner

Tildeling af mentor fra kriminalforsorgens særlige men-

torkorps

Side 2/4



Tildeling af psykolog- eller terapiforløb

Udveksling af oplysninger og tæt koordinering mellem

kriminalforsorgen, kommune, politiet og PET.

Der kan derudover iværksættes almindelige kriminalpræventive

forebyggelsesinitiativer, såsom uddannelse, programvirksom-

hed (misbrugsbehandling, anger management, voldsforebyg-

gelse etc.).

Kriminalforsorgens sikkerheds- og efterretningsindsats har

overordnet til formål at sikre et så retvisende sikkerheds- og ri-

sikobillede som muligt af indsatte i forhold til radikalisering og

voldelig ekstremisme. For blandt andet at understøtte dette er

der etableret specialenheder i Direktoratet for Kriminalforsor-

gen. Enhederne arbejder målrettet med terrordømte, -sigtede og

radikaliserede samt med efterretningsanalyse. Disse enheder ar-

bejder tæt sammen med medarbejdere i kriminalforsorgens om-

rådekontorer og sikkerhedskoordinatorerne i institutionerne.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har siden 2020

blandt andet ført tilsyn med parallelsamfundsproblematikker på

folkeskoler og ungdomsuddannelser. Dette er sket i forlængelse

af ”Aftale om delaftale på undervisningsområdet om at be-

kæmpe parallelsamfund” (S, V, LA, K, DF) af 9. maj 2018.

Alle skoler/institutioner screenes på baggrund af fire indikatorer

for andel af elever med ikke-vestlig baggrund, bosat i udsatte

boligområder, forældre uden for arbejdsmarked eller uddan-

nelse og ringe danskresultater. Herefter anmodes en række sko-

ler/institutioner om en redegørelse, hvori STUK bl.a. afdækker

skolernes vurdering af omfanget af marginaliserede elever, der

f.eks. kan være i risiko for kriminalitet og radikalisering.

De skoler/institutioner, der udtages til tilsyn, får tilbudt vejled-

ningsforløb med fokus på de udfordringer, der er konstateret.

Ikke alle disse vejledningsforløb omhandler forebyggelse af ra-

dikalisering, men forløbene kan blandt andet omfatte ”Forebyg-

gelse af ekstremisme og radikalisering”, ”Kontroversielle em-

ner”, ”Vold og konfliktmægling” samt ”Forebyggelse af social

kontrol”.”

Justitsministeriet kan desuden henvise til Justitsministeriets besvarelser af

23. december 2020 af spørgsmål nr. 354 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

Side 3/4

valg og af 11. maj 2021 af spørgsmål nr. 955 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, hvor der redegøres for PET’s arbejde med at forebygge ekstre-

misme og radikalisering, bl.a. gennem inddragelse af en bred kreds af civil-

samfundsaktører.

Side 4/4