REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1179: Spm. om, hvorfor kun 7 pct. af sagerne i København lukkes med en kurator, mens det er mellem 52 og 97 pct. af sagerne i provinsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

28. juni 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Lise Troelsen

Sagsnr.: 2021-0030-6128

Dok.:

2005661

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1179 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1179 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1179: Spm. om, hvorfor kun 7 pct. af sagerne i København lukkes med en kurator, mens det er mellem 52 og 97 pct. af sagerne i provinsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1179 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorfor kun 7 pct. af sagerne i Kø-

benhavn lukkes med en kurator, mens det er mellem 52 og 97

pct. af sagerne i provinsen, og vil ministeren igangsætte en un-

dersøgelse af årsagerne hertil, og om det giver mening at sætte

kurator på samtlige sager?”

Svar:

Berlingske Tidende bragte den 12. april 2021

kronikken ”Forskellig rets-

praksis gør livet nemmere for svindelselskaber i provinsen” af

professor Ul-

rik Rammeskow Bang-Pedersen og konsulent Niels Peter Rønmos. Kronik-

ken er baseret på data indsamlet af forfatterne, som viser, at i perioden 2018-

2020 blev omtrent halvdelen af alle selskaber, der blev sendt til tvangsop-

løsning, undersøgt via en konkurs. Ifølge kronikken blev syv procent af sel-

skaberne i Storkøbenhavn (Sø-og Handelsretten) i den nævnte periode luk-

ket uden en konkursbehandling, mens det i retskredsene uden for Køben-

havn var mellem 52 procent og 93 procent, der blev lukket uden en konkurs-

behandling. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det angår

disse tal.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget indhentet en udta-

lelse fra Sø- og Handelsretten og skifteretterne ved byretterne.

Domstolsstyrelsen bemærker indledningsvist, at et selskab kan

opløses på forskellige måder, herunder ved likvidation, konkurs

eller efter en analogi af konkurslovens § 143. Vurderingen af,

hvorvidt der skal afsiges et konkursdekret eller ej, er en juridisk

afgørelse, og det er derfor op til den enkelte dommer i den kon-

krete sag at vurdere og afgøre, hvordan opløsningen af selskabet

skal ske.

Domstolsstyrelsen kan ikke hverken be- eller afkræfte tallene i

den kronik, der danner baggrund for spørgsmålene, da Dom-

stolsstyrelsen ikke kan genskabe det fulde beregningsgrundlag

for disse tal.

Det fremgår af tabel 1 nedenfor, at Sø- og Handelsretten be-

handler godt 1/3 af insolvenssagerne, knap halvdelen af kon-

kurssagerne og godt 1/3 af tvangsopløsningssagerne.

Side 2/5

Der er betydelig forskel på, hvordan tvangsopløsningssagerne er

blevet afsluttet ved henholdsvis Sø- og Handelsretten og skifte-

retterne ved byretterne, jf. tabel 2 nedenfor. For så vidt angår

tvangsopløsningssager blev der i perioden 2018-2020 i Sø- og

Handelsretten afsagt konkursdekret i 62-75 pct. af sagerne. Ved

byretterne var tallet i samme periode 22-28 pct. 46-53 pct. af

byretternes tvangsopløsningssager blev afsluttet efter en analogi

af konkurslovens § 143, mens 0-6 pct. af sagerne ved Sø- og

Handelsretten blev afsluttet på denne måde.

Der er også mellem skifteretterne ved byretterne forskelle på,

hvor stor en andel af tvangsopløsningssagerne der afsluttes med

henholdsvis konkursdekret og efter analogien af konkurslovens

§ 143.

Det er Sø- og Handelsrettens opfattelse, at udpegelse af en likvi-

dator, der foretager undersøgelser af, hvad der er foregået i et

tvangsopløst selskab, er med til at forebygge tømning af selska-

ber, der står foran en tvangsopløsning.

Sø- og Handelsretten har henvist til side 87ff i Konkursrådets

betænkning nr. 1525 om konkurskarantæne, hvor Konkursrådet

fremhæver, hvad der efter deres opfattelse normalt kan betragtes

som »god praksis« for skifteretternes behandling af en begæring

om tvangsopløsning af et selskab:

”Skifteretten bør af egen drift tage selskabet under konkursbe-

handling, hvis selskabet er insolvent og der enten er aktiver i

Side 3/5

selskabet eller er grund til mistanke om ulovligheder. Hvis le-

delsen udebliver fra møde i skifteretten og skifteretten ikke har

tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om det beskrevne

grundlag for konkursbehandling foreligger, bør skifteretten, før

den i givet fald opløser selskabet uden yderligere behandling

efter en analogi af konkurslovens § 143, enten udmelde en likvi-

dator med henblik på, at denne undersøger forholdene, eller ud-

sætte sagen på fornyet indkaldelse af selskabets ledelse. Hvis

ledelsen opholder sig i udlandet, bør skifteretten eller likvidator

normalt forsøge at indhente en skriftlig redegørelse fra ledelsen

og bør også kontakte selskabets eventuelle revisor. Skifteretten

eller likvidator bør endvidere eventuelt kontakte kendte for-

dringshavere og bør desuden indhente skatteinformationer for

selskabet (såkaldte R75-oplysninger) fra SKAT. Skifteretten el-

ler likvidator bør endelig normalt indhente en fuldstændig ud-

skrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende hver af de

personer, der har haft tilknytning til selskabet. Kun hvis skifte-

retten på dette grundlag fortsat ikke har oplysninger, der viser,

at selskabet har aktiver, eller som giver anledning til konkret

mistanke om ulovligheder - og skifteretten skønner, at en likvi-

dator ikke kan tilvejebringe yderligere oplysninger - bør skifte-

retten efter Konkursrådets opfattelse i givet fald slutte tvangs-

opløsningen efter en analogi af konkurslovens § 143…”

På baggrund af Konkursrådets betænkning er det Sø- og Han-

delsrettens opfattelse, at det er nødvendigt at udpege en likvida-

tor (og senere kurator) i tvangsopløsningssagerne for at sikre, at

der rejses de nødvendige konkurskarantænesager. Sø- og Han-

delsretten har oplyst, at de i 2020 modtog 906 sager om kon-

kurskarantæne. De skønner, at op mod 80 pct. af de modtagne

konkurskarantænesager hidrører fra tvangsopløsningssager.

De øvrige skifteretter peger på, at det centrale for den forskellige

praksis er spørgsmålet om, hvorvidt skifteretterne har en selv-

stændig pligt til at undersøge selskabets forhold, eller om en un-

dersøgelse af selskabets forhold i regi af likvidation/konkurs

som udgangspunkt kræver, at der enten er midler i selskabet til

boomkostningerne, eller at en kreditor vil stille sikkerhed for

boomkostningerne, da alternativet er, at statskassen skal indestå

for boomkostningerne.

De øvrige skifteretter peger desuden på, at der ofte kan være

gode grunde til, at der ikke længere er aktiver i et selskab. Det

kan være, at aktiverne er realiseret og provenuet fordelt til kre-

ditorerne, at selskabet har lidt et stort tab på en debitor, der er

gået konkurs, eller at forretningsgrundlaget er forsvundet. Der

er i sådanne situationer ikke grund til at mistænke strafbare for-

hold eller andre mislige forhold, og en egentlig bobbehandling

vil blot medføre udgifter for statskassen uden, at der tilføres boet

Side 4/5

midler, at nogen straffes, eller at nogen bliver pålagt konkurska-

rantæne.

Blandt de øvrige skifteretter har nogle skifteretter oplyst, at de

har knappe personalemæssige ressourcer til at behandle flere in-

solvenssager end de allerede gør, og at der sjældent er midler i

boerne til at antage en kurator/likvidator.”

Det bemærkes, at tabel 3, hvortil Domstolsstyrelsen henviser i noten til tabel

1 fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1180 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.

I forhold til den del af spørgsmålet der drejer sig om, hvorvidt det giver

mening at sætte kurator på samtlige sager, kan jeg henvise til den samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som det fremgår heraf, gør det et stort indtryk på mig, hvis de eksisterende

regler ikke i tilstrækkelig grad hindrer økonomisk kriminalitet. Derfor er jeg

også klar til at se fordomsfrit på alle gode forslag til, hvordan reglerne kan

indrettes bedre, herunder om Konkursrådets anbefaling skal gennemføres.

Side 5/5